Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

More documents

Recommendations

Info

fordefinerede mål. Samtidig kan eksplorative projektet give oplevelsen af ufuld- stændige læreprocesser og etablere rationaliserede eller utilsigtede myter om projektet. (jf. F. Borums Typologi fra Kjerulf 2007). Tvillingerollen blev udviklet ved hjælp af improvisation, hvilket på den ene side har passet deltagerne godt, og på den anden side har skabt løbende tvivl om, hvordan og måske hvorfor de skulle deltage. En underviser beskriver tvillingerne som både ”medproducenter” og iagttagere. Citaterne viser, at tvillingerne gene- relt fundet mening i at fungere som associerede kolleger og at kunne sparre indbyrdes om feedback på projektet som helhed såvel som på underviserne og deres indbyrdes forskellige tilgange til entreprenørskabsundervisningen: ”Det kan være udmærket at være med dér, hvor de fleste har en ud- fordring: Altså hvordan griber man det pædagogisk an. Vi opfatter tvillingen som ny model, som tilhører koncepter fx supervision, inter- ne censorer, teamtænkningen, der er mange nye roller. Måske har vi behov for systematik om disse funktioner. Der skal være redskaber, men ikke for mange. Fint at arbejde videre med ping-pong og prin- cipper for matching.” (Tvilling B) Projektgruppen finder stor inspiration i de ansatser til en supervisionsform, som forsøget med tvillingerne har givet. For at understrege vigtigheden af tillid og re- spekt for hinanden som grundlag for at drøfte faglighed og rolleændringer finder vi begrebet om ’kritisk ven’ meget nyttigt til at indkapsle en praksis, der kan vi- dereudvikles i relation til udvikling af entreprenørskabsundervisning. Her præsenteres nogle af de centrale læringspointer, som tvillingesamarbejdet har bidraget til, at der blev sat ord på gennem projektet: • Etablering af praksisfællesskaber allerede omkring Idéfasen Vi kunne give indspil allerede i forhold til (udvikling af) lektionspla- nen, vi kunne måske have spillet tilbage. Der kunne også være en studerende med – det er jo en dyr model, men der er god mening i det. (Tvilling C ) • What’s in it for us – individ kontra fællesskab I skulle have startet med gruppearbejde (på holdet af studerende). Nu blev det en diskussion om ejerskab, men man kan da have kollektivt ejerskab som fx. Casper, Dorte og Henriks bogprojekt (kolleger på IVA). I har jo kollektivt ejerskab her (henvender sig til de tre undervi- sere) (Tvilling C) • ’Ambassadørskab’ forpligter 68
Det er vigtigt med flere tvillinger, men der skal være formidling udad- til i huset om modellen. Den type supervision hvor vi har været med hele dagen (fredage med undervisning fra 9-16). Det giver endnu mere og muliggøres af, at vi kunne tage en dag hver. (Underviser B) 9. Overvejelser, refleksioner og opmærksomhedspunkter Lars Grenaae: ”Gipsafstøbninger af brændeknuder, slebet i facetter og bemalet med oliefarver. Brændeknuderne er blevet transformeret til betydningsbærende objekter, åbne og afhængige af betragterens bevægelse og placering, af lys og skygge. Brændeknuderne kan ses som metafor for arnestedet, hvor mennesket gennem tiderne har samlet sig, for at udveksle historier og erfaringer der forankrer os i fortiden, og skal forme os i tiden der kommer.” Fag, faglighed eller praksiskategori Vi starter med en terminologisk afklaring. Entreprenørskab og entreprenørskab- sundervisning er to adskilte størrelser. Bag betegnelsen entreprenørskab kan der på den ene side skjule sig et fag, som har et selvstændigt teoretisk og meto- disk ståsted. På den anden side kan ordet betegne en faglighed, der hører hjem- me i forskellige institutionelle domæner og har sin oprindelse i forskellige socio- kulturelle kontekster. Om man ser entreprenørskab som fag eller faglighed, har indflydelse på, hvordan området tilegnes og integreres i eksisterende fagområ- der. Vi opfatter entreprenørskab som en sociokulturel praksiskategori, hvis til- synekomst er bundet til specifikke historiske forudsætninger og samfundsmæs- sige behov. Vi har skitseret fire faglige perspektiver på entreprenørskab: entre- prenørskab som personlighed, som mesterlære, som planlægning og som identi- tet. Det er især de to sidste perspektiver, der kan have særlig interesse i forbin- delse med fag og fagligheder på IVA. Om der på IVA bør undervises i et fag med betegnelsen entreprenørskab, hvad dets indhold end må være, er en uddannelsespolitisk beslutning. Det behøver vi ikke komme mere ind på. I stedet for at fokusere på faget bør man se entrepre- 69
Page 1:
Tag en bid af praksis Pædagogisk v
Page 4 and 5:
Indhold Forord.....................
Page 6 and 7:
1. Indledning Læsevejledning Den k
Page 8 and 9:
entreprenørskab har været gennemf
Page 10 and 11:
2. Organisering og ramme for entrep
Page 12 and 13:
for Entreprenørskab i efteråret 2
Page 14 and 15:
som via tvillingekonstruktionen bre
Page 16 and 17:
3. Entreprenørskab og entreprenør
Page 18 and 19: ningens faglighed og faglighed i un
Page 20 and 21: virksom i den. Man ikke kan unddrag
Page 22 and 23: aktiviteter som positive ved at væ
Page 24 and 25: Vi fortsætter kapitlet med en rede
Page 26 and 27: prioritere, at personlige egenskabe
Page 28 and 29: idrager til, at viden om opstart af
Page 30 and 31: Det er anomalien og en tænkelig an
Page 32 and 33: Bogens grundtanke er, at kreativite
Page 34 and 35: coleuren arbejder til gengæld med
Page 36 and 37: studerendes adgangsbillets til delt
Page 38 and 39: Som overskrift for dette kapitel ha
Page 40 and 41: For DB/IVA har akademiseringen vær
Page 42 and 43: Entreprenørskabsundervisningen ses
Page 44 and 45: ende via evaluerende samtaler frem
Page 46 and 47: treprenør-skabsundervisning som me
Page 48 and 49: været helt gennemskuelig fra start
Page 50 and 51: Den interkulturelle kontakt blev de
Page 52 and 53: ”forskeren” arbejder målgruppe
Page 54 and 55: Det er ligeledes vigtigt at unders
Page 56 and 57: Der er begrænsninger forbundet med
Page 58 and 59: midlingsaktiviteter og formidlingsb
Page 60 and 61: ”Det, som har været den store ud
Page 62 and 63: Hvad oplever I især har skabt enga
Page 64 and 65: og forståelse af det entreprenante
Page 66 and 67: er for entreprenørskab som undervi
Page 70 and 71: nørskab som faglighed, der er med
Page 72 and 73: gen kunne være: undervisning med o
Page 74 and 75: Hvor får man projektideen fra elle
Page 76 and 77: mensbordet været ret positive. Ved
Page 78 and 79: hans/hendes deltagelse må imidlert
Page 80 and 81: Hoover, D.J. m.fl. (2010) Assessing
Page 82: Projektgruppe Ressourcegruppe Under
show all

Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?