Læs rapporten Tag en bid af praksis - Fonden for Entreprenørskab

virksom i den. Man ikke kan unddrage sig at være såvel engageret deltager som
distanceret tilskuer. Distance i engagementet og engagement i distancen – det er
denne vekselvirkning, der karakteriser kernen i hans praksisepistemologi. Opga-
ven for entreprenørskabsundervisningen var at styrke handlingsdimensionen i
undervisningen og de studerendes projekter uden at fortabe sig i aktivisme.
For det andet gør Skjervheim det klart for os, at han anser deltagelsesorienterin-
gen for at være grundlæggende, når virkeligheden skal udforskes og erkendes.
Strukturer og relationer, institutioner og dokumenter, handlinger eller adfærd
har ingen betydning i sig selv. De er frembragt gennem praksis og indlejret i spe-
cifikt menings- og handlingskontinuum; de har mening og fortolkes ved hjælp af
de symboler, der er med til at danne dette meningsrum. Deltagelsens primat be-
ror til syvende og sidst på en praksis, der forpligter og inkluderer. Refleksion og
diskussion er en dialogisk proces, der ikke lader sig løsrive fra aktørernes enga-
gement i den sociale praksis.
Lat oss sjå på kva ”engasjement” tyder. Det tyder ikkje ein eigenskap
som vi af og til har og af og til ikkje har, og spesielt er med dette ut-
trykket ikkje meint ei kjensle. Det er ikkje ein aktivitet som vi af og til
kan ta opp, og av og til lata liggja. Vi kan ikkje velja å vera engsjert; i
og med at vi er i verda, er vi alt engasjert, i eit eller anna. Engasjement
er ein grunnstruktur i det mennekelege tilværet… (Skjervheim 2001,
s. 81)
Skjervheims fokus på tilskuer-deltager-dialektikken er interessant, fordi den
kvalificerer en række spørgsmål i forhold til entreprenørskabsundervisning.
Hvis vi går ud fra, at denne undervisningsform fokuserer på anomalier eller –
noget venligere - oplevede disharmonier, så må man også spørge, hvordan den
oplevede praksis bliver til erkendt praksis, uden at erkendelsen fryser fast i til-
skuerperspektivet.
At være i kontakt med noget eller nogen er en nødvendig forudsætning for er-
kendelse, men kontakten fører dog ikke i sig selv til indsigt og refleksion. Ting
åbenbarer sig ikke for os; det kritiske blik er heller ikke naturgivent eller med-
født. Når det kritiske og faglige blik skabes og formes gennem praksis, så må
man spørge, hvordan det bliver formet gennem entreprenørskabsundervisnin-
gen. Er der tale om et interaktivt møde mellem engageret deltagelse og distance-
ret iagttagelse? Udfordringen er netop at kvalificere dette møde, så det styrker
faglig indsigt, fremmer kritisk refleksion og fører til en tilfredsstillende praksis.
• Hvilke opgaver tilfalder uddannelsesinstitutioner, der er forpligtet til at
skole det kritiske hhv. faglige blik, når det gælder praksislæringen?
20