Ulykker på motorveje - HVU

Køretøj
Tunge køretøjer
Ulykkesbidragende
Antal personer
pr. køretøj
Turformål
Hvad vi ikke
fandt
20
Antallet af dræbte og tilskadekomne pr. ulykke var den samme i eneulykker
og bagendekollisioner på trods af, at der var flere parter indblandet i bagendekollisioner.
Trængnings-/overhalingsulykker var den mest alvorlige ulykkestype.
De 61 implicerede køretøjer havde en gennemsnitsalder på knap 8 år. 8 køretøjer
var over 15 år gamle. 11 køretøjer var lånt af venner. Ud fra de implicerede
køretøjers accelerationsevne kan 6 af køretøjerne betegnes som kraftfulde.
I 8 ulykker indgik tunge køretøjer. Køretøjernes vægt og manglende eftergivelighed
var af betydning for skaderne på modparten.
I de ulykker hvor flere køretøjer er involveret, er ulykkesfaktorer ikke i alle
tilfælde knyttet til alle involverede førere. Førerne er derfor inddelt i ulykkesbidragende
førere og øvrige førere.
Der var generelt flere personer i de forulykkede køretøjer, end der gennemsnitligt
er i køretøjer på motorveje (1,8 mod 1,6), men det mest interessante
i den forbindelse er måske, at der i alle kategorier af turformål var flere
personer i køretøjerne, når føreren var ulykkesbidragende. I køretøjer med
ulykkesbidragende førere var der gennemsnitligt 2,0 personer pr. køretøj.
Hos de øvrige førere var der gennemsnitligt 1,2 personer pr. køretøj.
Ture karakteriseret som ‘til/fra familie eller fritidsaktivitet’ og ’til/fra fest eller
vennebesøg’ skiller sig ud fra andre ture ved, at relativt mange af disse ulykker
skete i weekenden og i mørke. Der var relativt mange implicerede i ulykkerne,
og der var mange dræbte og mange med en ulovlig spirituspromille.
Uforholdsmæssigt mange af disse ulykker skete i forbindelse med manglende
opmærksomhed fra førerens side.
Før indsamlingen af data begyndte, var der forskellige hypoteser om, hvad
analyserne ville vise. Mange af disse hypoteser kom fra den offentlige debat.
Flere hypoteser har vist sig ikke at kunne bekræftes. En hypotese var, at de
ulykkesbidragende førere havde kørt langt, og var trætte eller kedede sig på
grund af den lange køretur. Dette har ikke kunnet ses i de analyserede ulykker.
Der var således ikke forskel på turens længde hos de førere, der var opmærksomme,
og de førere, der var uopmærksomme, eller faldt i søvn. Der var
heller ikke forskel på turens længde mellem de ulykkesbidragende førere og
de øvrige førere.
To andre hypoteser var, at der ville optræde spøgelsesbilister i ulykkerne, og
at der ville forekomme ulykker, som kunne skyldes selvmord. Dette har ikke
kunnet bekræftes. Der var ingen, der kørte i den forkerte kørselsretning, lige
Temarapport • ULYKKER PÅ MOTORVEJE