Ulykker på motorveje - HVU

26
Førere, der kørte for hurtigt i dårligt vejr eller ved nedsat sigt, fejlvurderede
generelt risikoforholdene og var overvejende risikoblinde. Kun relativt få var
kendt i Kriminalregistret, og kun en enkelt var alkoholpåvirket (med en promille
under 1). De blev gennemgående vurderet som personer, der normalt overholder
reglerne.
Resultaterne peger i retning af, at førere, der kører for hurtigt i dårligt vejr/
nedsat sigt, er helt almindelige førere, mens førere, der kører kritisk hurtigt
i godt vejr, i højere grad kan karakteriseres med forhold, der i almindelighed
hænger sammen med risikabel adfærd og dårlig regelefterlevelse.
4.1.3 Risikoblindhed
Førerne i de analyserede ulykker gav i interviewene ofte udtryk for, at de ikke
havde en følelse af, at de gjorde noget usædvanligt eller uansvarligt, da ulykken
skete, selv om der for manges vedkommende var tale om en udefra set
relativt risikabel adfærd. Når der heller ikke ved efterrationaliseringen dukker
en erkendelse op af, at de kunne have valgt en mere ansvarlig adfærd, der
kunne have forhindret ulykken, er førerne vurderet som risikoblinde. Risikoblindhed
er et vigtigt begreb, når blikket vendes mod forebyggelsestiltag.
I 20 af 39 ulykker er i alt 27 førere vurderet til at være risikoblinde. Risikoblindheden
påvirkede 18 af de 27 føreres valg af hastighed. Af de 18 førere,
der kørte for stærkt, kørte de 10 førere enten i tåge, i sne på kørebanen,
i kraftig regn, i nedsat sigt eller i mørke.
I de andre ulykker, hvor risikoblindhed er vurderet som en ulykkesfaktor,
foretog førerne i alle tilfælde handlinger eller manøvrer, som de selv anså for
uproblematiske under kørslen.
At køre efter forholdene og at vælge en forsvarlig hastighed kræver, at føreren
tolker forhold som afstande, bremselængde, sigtbarhedens betydning korrekt.
Dette er ikke altid en simpel og gennemskuelig opgave for førerne, fordi de
ikke altid er i stand til at vurdere bremselængde og reaktionstid, og at retningslinierne
for disse handlinger ikke altid er kendte. En anden forklaring kan være,
at førere påvirker hinandens hastighed og afstand gensidigt på vejene. Hvis
det for eksempel er tåget, og de omkringkørende førere har valgt at nedsætte
hastigheden til 90 km/t, vurderer føreren måske, at flertallet har valgt en fornuftig
hastighed, og følger dermed dette hastighedsvalg, selvom hastigheden
måske skulle have været nedsat til 70 km/t for at være forsvarlig. Der kan med
andre ord i nogle tilfælde være tale om kollektiv påvirkning af kørselsadfærden.
En sidste forklaring kan være, at køretøjernes og vejenes høje standard og
komfort giver en følelse af tryghed.
Risikoblindhed var ulykkesfaktor i 9 af de 10 bagendekollisioner. I bagendekollisionerne
havde førerne haft kørekort i gennemsnit 17 år, og 16 førere
havde haft kørekort i mere end 10 år. Risikoblindhed var ulykkesfaktor i 6 af
de 20 eneulykker.
Temarapport • ULYKKER PÅ MOTORVEJE