Ulykker på motorveje - HVU

48
Risikovillig kørsel kom i andre ulykker til udtryk ved, at førerne tirrede og blev
tirret af hinanden. Nogle førere havde en aggressiv adfærd, når medtrafikanterne
ikke kørte som forventet eller ikke flyttede sig hurtigt nok.
I to tredjedele af ulykkerne var hastigheden medvirkende til ulykken
Der var to typer af for høj hastighed. Den ene type var, når hastigheden var
for høj i forhold til hastighedsgrænsen. Førerne forulykkede under normale vejog
vejrforhold i cirka hver sjette ulykke.
Den anden type af for høj hastighed var, når førerne ikke tilpassede hastigheden
efter dårlige vejrforhold som regn, tåge eller snesjap. Dette forekom
endnu oftere, nemlig i cirka hver tredje ulykke.
Hvor hastigheden var en ulykkes- eller skadesfaktor, lå den i mange tilfælde
ikke langt over den tilladte grænse. Kun 4 ulykker skete i forbindelse med en
hastighed over 130 km/t. I den forbindelse skal det nævnes, at der blandt de
involverede køretøjer ikke var specielt mange meget hurtige køretøjer – der var
tale om et repræsentativt udsnit af den danske bilpark.
Hvis førerne havde tilpasset hastigheden til forholdene eller hastighedsgrænsen,
og hvis de havde været opmærksomme, havde 12 førere overlevet, enten fordi
ulykken ikke var sket, eller fordi skaderne var blevet mindre alvorlige.
Hastigheden var for høj i dårligt vejr og tåge
I hver tredje ulykke blev der kørt for hurtigt i forhold til forringet sigtbarhed
og/eller føre. De fleste førere troede, at de tilpassede deres kørsel efter sigtlængden,
og kører normalt langsommere i dårligt vejr og mørke end i godt vejr
og dagslys. Alligevel viste det sig, at hastighedsreduktionen i mange tilfælde
ikke var tilstrækkelig til at kompensere for den nedsatte sigtlængde.
I knap hver fjerde ulykke medvirkede alkohol eller narkotika til ulykken
Politiet har i cirka hver tredje ulykke haft begrundet mistanke om spirituskørsel,
og har i disse tilfælde udtaget en blodprøve på mindst en af førerne. Lidt
over halvdelen af prøverne viste, at førerne var påvirket af alkohol, enkelte
med meget høje promiller. Alle, der var alkoholpåvirkede, kørte i deres fritid.
To førere var så påvirkede af narkotika eller medicin, at det var medvirkende
til ulykkernes opståen. Disse førere var ikke påvirkede af alkohol.
13 af 16 dræbte anvendte ikke sikkerhedssele
På motorveje anvender 88 % af de danske førere sele på forsædet. I denne
undersøgelse var det knap halvdelen. Det er i sig selv ikke overraskende, men
det er tankevækkende, at førerne forklarede det med, at det er en dårlig vane,
især når hovedparten gav udtryk for, at selen øger sikkerheden. Flere af de
overlevende mente dog fejlagtigt, efter at de havde set køretøjets skader, at
det var en fordel for netop dem, at de ikke anvendte sele.
Temarapport • ULYKKER PÅ MOTORVEJE