Ulykker på motorveje - HVU

More documents

Recommendations

Info

Brugstyveri Navigationsanlæg ESP ABS Airbags Sikkerhedssele Havariblink Kørelys Interiør Eksteriør Deformationszoner 80 alder og kørselserfaring. 11 køretøjer var lånt af familie eller venner/bekendte. Ingen af de involverede køretøjer blev ført uden ejers viden og samtykke. 1 af de undersøgte køretøjer var udstyret med navigationsanlæg. Aktiv sikkerhed 1 køretøj var udstyret med ESP, hvilket ikke havde indflydelse på ulykkens udvikling. 34 køretøjer var udstyret med ABS. 17 køretøjer havde ikke ABS, og i 10 tilfælde kunne det ikke afgøres. 24 køretøjer var udstyret med en eller flere airbags, heraf udløstes en eller flere airbags i forbindelse med 9 af ulykkerne. Der kunne ikke påvises fejludløsninger eller mangel på udløsning af airbags i ulykker, hvor dette var påkrævet. 28 af de involverede køretøjer var ikke udstyret med airbag, og i 9 køretøjer er det uoplyst, om der var monteret airbags. Alle køretøjer (tunge køretøjer undtaget) på nær 1 var udstyret med sele til mindst det antal passagerer, de medbragte. 17 af de undersøgte køretøjer var udstyret med selestrammer. I 2 ulykker blev havariblinket tændt i forbindelse med ulykken. Førerne i de bagfrakommende køretøjer kunne dog ikke nå at reagere herpå. Alle køretøjer er undersøgt for lygteføring i ulykkesøjeblikket. Der kunne med sikkerhed eller overvejende sandsynlighed konstateres lygteføring svarende til mindst nærlys i 48 tilfælde. Passiv sikkerhed I 2 ulykker med godstransporterende køretøjer havde adskillelsen mellem kabine og varerum ikke den tilstrækkelige styrke i forbindelse med kollision. I 2 ulykker var løst gods utilstrækkelig fastgjort. Der er ikke fundet fabrikseller eftermonterede genstande i kabinen i de undersøgte køretøjer, der har været til fare i forbindelse med kollision. I 2 ulykker er en del af karosseriet uheldigt udformet, hvilket har medført større personskade, og i 1 ulykke er en uhensigtsmæssig placering af arbejdsmateriel med til at forringe udsynet fremefter. I 3 tilfælde har de køretøjer, der kolliderede, manglet indbyrdes kompatibilitet. Det betyder, at bilernes passive sikkerhedssystemer ikke passede sammen, og kollisionskræfterne skulle derfor optages af karosseridele, der ikke var konstrueret til det. Dette bevirkede større indtrængning i kabinen. Ved påkørsler bagfra ses deformationerne at være meget kraftige, ofte med indtrængen i kabinen svarende til nedsat overlevelsesrum på bagsædet. Dette Temarapport • ULYKKER PÅ MOTORVEJE
har dog ikke været problematisk i de analyserede ulykker, da der ikke har været personer (eller gods) på bagsædet. Der har i nærværende ulykker ikke været tegn på svækkelse af vitale dele i det passive sikkerhedssystem med betydende nedsættelse af styrken og forøgede personskader til følge. Ingen af de involverede køretøjer er brudt i brand som følge af ulykken. Utilsigtet åbning af døre i forbindelse med kollisionen er set i 2 tilfælde, dog uden at det har ført til personskader. Køretøjsspecifikke oplysninger 1 af de involverede sættevogntog havde overlæs, hvilket havde betydning for bremselængden. De resterende vogntog blev ikke vejet, og godsets vægt blev på ulykkesstedet ikke skønnet over det tilladelige. Alle køretøjer udstyret med kontroldiagramark kørte med en hastighed svarende til den højest mulige, dvs. 90 km/t uanset sigtlængde. Der blev ikke konstateret fejl og mangler ved vogntogene, ud over det ovenstående, med betydning for ulykkerne. 10 ud af 12 tunge varebiler havde ulovlig dækmontering, forkert dæktryk i forhold til belæsning, ændringer i form af brede dæk, skørter el. lign. 2 personbiler kørte med ulovlig dækmontering. Begge havde en mønsterdybde under de påbudte 1,6 mm. De involverede personbiler havde alle en rimelig vedligeholdelsesgrad i forhold til deres alder, og der fandtes ikke fejl eller mangler med betydning for ulykkens opståen. 8 G. Carstensen bearbejdet version efter Hans Erik Petterson: Påverkan av förarbeteende via trafikmiljöns utformning VTI-rapport 288, 1988. 9 Inventeringsrapport, Vejdirektoratet, 273, 2003. 10 Politiets instruks for ulykkesindberetning er brugt til at bestemme om trafikanterne var førere eller fodgængere. Foruden den nævnte fodgænger var der én, som netop var stået ud af bilen, og en, som var på vej ud af bilen. De er begge regnet som førere. 11 Danmarks Transportforskning, oktober 2003. 12 Rapport 268, 2002, Vejdirektoratet. 13 Ifølge Rigspolitiets dataafdeling. 14 Vejregelforslag, veje og stier i åbent land, hæfte 2, juli 1999. 15 Bredden af sidearealet i højre side defineres som afstanden fra kanten af nødsporet til en ændring i Temarapport • ULYKKER PÅ MOTORVEJE terrænet som grøft/skråning el. lign. uafhængigt af, om der er autoværn. 16 Den lodrette afstand fra rabat til asfaltkant. Det er vurderet, at opspring under 3 cm er uproblematisk. 17 Udkast til "Opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere, september 2003" og vejregelforslag "Veje og stier i åbent land, Hæfte 1, Forudsætninger for den geometriske udformning, juli 1999" Sikkerhedszonen er afhængig af hastighedsgrænsen, kurveradier og udformningen af sidearealerne. 18 Udkast til "Opsætning af vejautoværn og påkørselsdæmpere, september 2003" og vejregelforslag "Veje og stier i åbent land, Hæfte 1, Forudsætninger for den geometriske udformning, juli 1999" 19 Danmarks statistik. 20 Danmarks statistik. 21 Vejdirektoratet Korrosion Brand Andet Sættevogntog Tunge varebiler Personbiler (inkl. 2 lette varebiler) Fodnoter 81
Page 1:
Havarikommissionen for Vejtrafikuly
Page 4 and 5:
2 H A V A R I K O M M I S S I O N E
Page 6 and 7:
4 Temarapport • ULYKKER PÅ MOTOR
Page 8 and 9:
6 INDHOLD 1. SAMMENFATNING 9 Result
Page 10 and 11:
8 Temarapport • ULYKKER PÅ MOTOR
Page 12 and 13:
10 Manglende opmærksomhed Manglend
Page 14 and 15:
12 Fysiske forhold uden for køreba
Page 16 and 17:
14 Temarapport • ULYKKER PÅ MOTO
Page 18 and 19:
0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10
Page 20 and 21:
18 Temarapport • ULYKKER PÅ MOTO
Page 22 and 23:
Køretøj Tunge køretøjer Ulykkes
Page 24 and 25:
22 U L Y K K E S F A K T O R En oms
Page 26 and 27:
1 Se for eksempel Leibowitz, H.W. &
Page 28 and 29:
26 Førere, der kørte for hurtigt
Page 30 and 31:
28 fremad, men sad i egne tanker, o
Page 32 and 33: 30 4.1.8 Manglende erfaring I 4 af
Page 34 and 35: 32 4.2 ULYKKESFAKTORER KNYTTET TIL
Page 36 and 37: 34 bane ud i nødsporet. Køretøje
Page 38 and 39: 36 S K A D E S F A K T O R En omst
Page 40 and 41: 38 I 1 ulykke kan det ikke udelukke
Page 42 and 43: 40 I en ulykke med en skiltestander
Page 44 and 45: 42 S T A N D S E L Æ N G D E Den s
Page 46 and 47: 7 Regeringens trafikredegørelse,Ju
Page 48 and 49: 46 F Æ R D S E L S L O V E N Det e
Page 50 and 51: 48 Risikovillig kørsel kom i andre
Page 52 and 53: 50 1 0 G O D E R Å D T I L M O T O
Page 54 and 55: 52 Der bør arbejdes videre med lov
Page 56 and 57: 54 DANISH ROAD TRAFFIC ACCIDENT INV
Page 58 and 59: 56 • Drivers’ knowledge and und
Page 60 and 61: 58 Crash barriers were installed on
Page 62 and 63: 60 B I L A G Temarapport • ULYKKE
Page 64 and 65: 62 fotograferet og eventuelle spor
Page 66 and 67: 64 Muligheder for fejl Tabt informa
Page 68 and 69: 66 Temarapport • ULYKKER PÅ MOTO
Page 70 and 71: 68 På 35 af de 39 ulykkessteder va
Page 72 and 73: 70 En ret simpel men også ret sikk
Page 74 and 75: Alder Køn 72 De 62 førere (inkl.
Page 76 and 77: Lovovertrædelser 74 kører gerne e
Page 78 and 79: Vejudformning Afmærkning og belæg
Page 80 and 81: I de 39 ulykker er der på 22 ulykk
Page 84 and 85: C. FAKTORER, Ulykkesfaktorer 1-del
Page 86: C. FAKTORER, Skadesfaktorer 1-del /
show all

Ulykker på motorveje - HVU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?