Ulykker på motorveje - HVU

38
I 1 ulykke kan det ikke udelukkes, at manglende selebrug var en fordel, da
taget på køretøjet blev trykket ned under ulykken. Dette er dog ikke muligt at
fastslå med sikkerhed.
De fleste implicerede der ikke anvendte sele, forklarer manglende selebrug
med, at det er en dårlig vane. Enkelte mener, at risikoen ved at komme til
skade, når de anvender sele i tilfælde af en ulykke, er lige så stor, som når
de ikke anvender sele. En enkelt har givet udtryk for, at han aldrig anvender
sele, når han kører i firmaets varebil, men kun når han kører i sin private bil.
Hovedparten af de adspurgte giver dog udtryk for, at selebrug øger sikkerheden
i tilfælde af en ulykke.
I kontrast hertil står, at ved de efterfølgende interviews gav mere end halvdelen
af dem, der ikke havde anvendt sele, og som havde overlevet ulykken,
udtryk for, at manglende selebrug i netop deres tilfælde havde været en fordel
snarere end en ulempe. Dette konkluderede de oftest efter, at de havde set
køretøjets skader efter ulykken. En ulykke, hvor en impliceret ikke anvender
sele, er derfor ikke altid nok til at opnå forståelse for det afgørende ved selebrug
for den pågældende.
5.1.2 Hastighed
I de tilfælde, hvor førerens for høje hastighed ikke er en ulykkesfaktor, vurderes
det, om den har været en skadesfaktor, det vil sige om personskaderne ville
være blevet mindre alvorlige, hvis føreren havde holdt en lovlig og forsvarlig
hastighed.
Som nævnt i forrige kapitel er hastigheden vurderet som ulykkesfaktor i 20
af 39 ulykker. Af de øvrige 19 ulykker er det i 7 tilfælde (8 førere) vurderet, at
for høj hastighed var en skadesfaktor. Det betyder, at skaderne hos 15 af 17
implicerede havde været mindre eller helt havde kunnet undgås, hvis førerne
havde kørt med en lovlig og forsvarlig hastighed. I en ulykke lå hastigheden på
90 km/t, hvor den lokale hastighedsgrænse var væsentlig lavere. For de øvrige
7 førere lå hastigheden på 120-130 km/t. Det betyder, at hastigheden hos 17
af de 24 førere, der kørte med hastigheder mellem 110 og 130 km/t, er vurderet
som enten en ulykkes- eller skadesfaktor. De førere, for hvem for høj
hastighed er vurderet som en skadesfaktor, ligner meget den gruppe, hvor
hastigheden er vurderet som ulykkesfaktor i forhold til hastighedsgrænsen:
flere er vurderet som periodisk risikovillige, nogle er kendt i Kriminalregistret,
og 3 har været påvirket af enten alkohol, medicin eller narkotika.
I alt er hastigheden en ulykkes eller skadesfaktor i to tredjedele af de 39
ulykker.
5.1.3 Forkert reaktion
I 2 ulykker steg førerne ud af deres køretøjer på motorvejen i henholdsvis
første og anden vognbane, og blev efterfølgende påkørt. Som følge heraf blev
1 dræbt og 1 alvorligt kvæstet. I den ene ulykke ville føreren væk fra ulykkesstedet
af frygt for, at bagfrakommende køretøjer ville påkøre førerens køretøj.
I det andet tilfælde steg føreren ud af sin bil i affekt over en anden fører.
Temarapport • ULYKKER PÅ MOTORVEJE