Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG

2 Kort om livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft adskiller sig på flere punkter fra en del andre kræftformer. Den forekommer
i alle aldre, også hos yngre kvinder. Screening er effektiv, idet der findes veldefinerede
forstadier, som kan behandles, hvorved udvikling af kræft undgås. En virusinfektion
med HPV-virus er årsag til sygdommen, og der er således mulighed for at vaccinere
mod sygdommen.
2.1 Stadier af livmoderhalskræft og behandling
Forstadier til livmoderhalskræft
Sygdommen begynder som forstadier til kræft. Forstadier til livmoderhalskræft begynder
oftest i i livmodermunden og vokser ud derfra. Forstadierne kan inddeles efter sværhedsgrad.
De lette forstadier udvikler sig sjældent til kræft, men ca. 30 pct. af de sværeste udvikler
sig til kræft i løbet af en årrække (1, 2). Alle forstadier kan helbredes spontant eller
gå tilbage til et lavere stadium. Udvikles forstadierne til livmoderhalskræft, er der imidlertid
ikke mulighed for at sygdommen kan gå tilbage (figur 2.1).
Figur 2.1 Trin i udvikling af livmoderhalskræft
Normalt
epitel
HPV
infektion
Lette
forstadier
Svære forstadier til livmoderhalskræft behandles med en såkaldt keglesnitsoperation, der
består i fjernelse af en vævskegle fra livmoderhalskanalen. En følge af dette indgreb er en
øget risiko for for tidlig fødsel. Risikoen bliver fordoblet fra ca. 3,5 pct. til knap 7 pct.,
men varierer for forskellige operationsmetoder og er tillige afhængig af keglens højde (3,
4, 5, 6). De lette forstadier, der ofte helbredes spontant, følges klinisk med kontroller.
Kliniske stadier af livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft inddeles i fire kliniske stadier. I stadium I, som er det tidligste stadium,
vil behandlingen være fjernelse af livmoderen eller i de allertidligste stadier en keglesnitsoperation.
I stadium II, hvor sygdommen har bredt sig udenfor livmoderhalsen, vil
nogle tilfælde kunne behandles med operation, men andre vil som i stadium III og IV,
hvor sygdommen har bredt sig yderligere, blive behandlet med stråle- og kemoterapi (7).
Efter strålebehandlingen kan kvinderne på længere sigt få en del bivirkninger. Både blære-
og tarmfunktionen og kvindens kønsorganer kan blive påvirket. Kemoterapi giver også
bivirkninger på både kort og længere sigt.
Den hyppigste kræftform er planocellulært karcinom, der udgør 77 pct. af tilfældene. Ca.
18 pct. er adenokarcinomer. Resten er andre sjældnere kræftformer (8).
Den samlede 5-årsoverlevelse efter livmoderhalskræft (alle stadier samlet) er på 65 pct.
(9). Tallene dækker over store variationer mellem de kliniske stadier.
Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger 2011
Svære
forstadier
Livmoderhalskræft
20