Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG

Konklusion vedrørende DNA metoder
DNA-metoder påviser tilstedeværelse af selve virus i celler fra livmoderhalsen, og hver
test kan påvise mange forskellige HPV-typer. Sensitiviteten af PCR-baseret HPV-DNAtest
vurderes generelt til at være 90-95 pct. I et nyligt dansk studie blev HPV-DNA påvist
hos 22,9 pct. af kvinder med normal cytologi (11).
Metoder til påvisning af aktiv HPV-infektion (mRNA-metoder)
Polymerase kædereaktion (PCR)
Ved denne metode påvises E6- og E7-mRNA fra udvalgte onkogene HPV-typer (12). Ved
hybridisering med forskellige prober kan metoden anvendes til typebestemmelse.
Ved mRNA-metoder påvises ikke selve virus, men de aktiverede, kræftrelaterede gener
E6 og E7 som udtryk for, at de HPV-inficerede celler kan have undergået onkogen transformation
(10). En persisterende, men hvilende HPV-infektion vil ikke producere HPV
specifikke mRNA. mRNA-testen vil derfor give langt færre falsk positive resultater end
DNA-testen. I nogle studier er sensitiviteten for mRNA-test estimeret til gennemsnitlig 80
pct., men sensitiviteten er lavere ved lette celleforandringer og højere ved svære forandringer.
Ved brug af HPV proofer for henholdsvis CIN2, CIN2+ og CIN3 er sensitiviteten
estimeret til henholdsvis 47 pct., 70 pct. og 89 pct. (13).
Påvisning af P16-protein ved immunfarvning
P16 er en kinase-inhibitor, som udtrykkes i celler, hvor den normale cellecyklus er forstyrret
af HPV-E7-onkoprotein. P16 kan påvises ved en immunfarvning. Metoden er velegnet
til histologiske snit, hvor farvningen kan sammenholdes med lokalisationen i epitelet.
I et cytologisk materiale er farvningen mindre specifik, idet metaplastiske, atrofiske og
normale endocervikale celler også kan udtrykke P16. Specificiteten kan dog øges ved at
kombinere resultatet af farvning for P16 med samtidig farvning med en proliferationsmarkør
(14-16).
Påvisning af persisterende HPV-infektion
En persisterende HPV-infektion kan kun verificeres ved gentagne prøver, hvor der er påvist
samme HPV-type. Selvom der påvises samme HPV-type ved en opfølgende test, kan
reinfektion dog ikke helt udelukkes.
Kvalitetssikring af HPV-test
I mange år blev Hybrid Capture 2-testen (HC-II), som måler HPV-DNA, betragtet som
”gold standard” (17), men som det fremgår af ovenstående og af bilag 8, er der udviklet
mange tests, som hver især har fordele og ulemper. Det er derfor vigtigt, at de metoder,
der anbefales, er validerede med hensyn til både sensitivitet og specificitet i både internationale
og nationale studier. De mange studier, der er gennemført med påvisning af HPV-
DNA med PCR-metoder og brug af generelle primere, er oprindeligt validerede ved brug
af HC-II på de samme prøver. Metoder til efterfølgende typebestemmelse af de påviste
HPV-positive prøver er ligeledes forskellige og udvikles løbende, således at de bliver velegnede
til automatiseret analyse af et stort antal prøver. Der kan refereres til mange studier,
men i herværende anbefalinger er det fundet mest relevant at referere til et studium
med dansk deltagelse, hvor resultatet af fem metoder blev valideret (18). For at kvalitetssikre
anvendelse af test for HPV i screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, er det
vigtigt at udviklingen følges, og at der sikres ensartet tilbud for test for HPV på tværs af
regionsgrænser, herunder ensartet svarafgivelse. Den anbefales, at denne opgave placeres
i en arbejdsgruppe under DPAS.
Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger 2011
36