Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG

ligheden for at anvende test for HPV til primær screeningsmetode afprøves (se afsnit 4.4
om sammenligning af cytologitest og test for HPV som primær screeningsmetode).
Prøvetagning
Materiale til HPV-test kan tages samtidig med udtagelse af celleprøve til mikroskopi. Der
bruges samme væske til fremstilling af præparatglassene med celleprøve til mikroskopi og
til test for HPV, hvis celleprøven tages til væskebaseret teknik. Hvis man bruger udstrygningsteknik
skal spatel/børste efter udstrygning på præparatglas efterfølgende rystes i en
beholder med væske til test for HPV.
Transportmedium
Transportmediet kan have indflydelse på undersøgelsesresultatet afhængig af, hvilken
HPV-test man anvender (3). Desuden skal man være opmærksom på tidsfaktoren i forbindelse
med test for HPV, idet virus DNA og RNA kan gå til grunde i transportmediet. Generelt
er DNA mere stabilt end RNA.
Analysemetoder
Der findes over 100 forskellige typer af HPV, hvoraf ca. 40 typer har en speciel affinitet
for epitelet i ano-genitalregionen. De kan inddeles i høj-risiko/onkogene typer (HPV 16,
18, 31, 33, 35, 39, 45, 51, 52, 56, 58 og 59), måske-onkogene typer (HPV 26, 53, 66, 68,
73 og 82) og lav-risiko typer (HPV 6, 11, 40, 42, 43, 44, 54, 61, 70, 72, 81 og 89) (4).
I en undersøgelse af mere end 14.000 tilfælde af livmoderhalskræft fandt man, at HPVtyperne
16, 18, 31, 33, 35, 45, 52 og 58 var de hyppigst forekommende typer (5). HPV 16
og 18 er associeret med ca. 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft, og ovenstående
otte HPV-typer er associeret med ca. 90 pct. af alle tilfælde. Blandt de svære celleforandringer
er ca. 50 pct. associeret med HPV 16 og eller 18 (6-8).
På baggrund af den eksisterende viden om infektion med onkogen HPV er der udviklet
flere kommercielle HPV-test baseret på immunhistokemi, DNA-hybridiseringsteknikker
og DNA- eller RNA-baserede amplifikationsteknikker. Nedenfor gennemgås de enkelte
metoder kort. For en gennemgang af forskellige kommercielle test til påvisning af HPV
henvises til bilag 8.
Metoder til påvisning af onkogen HPV-infektion
Der er p.t. ingen kendte biokemiske eller molekylære markører, der kan afsløre om en given
celle, der er inficeret med HPV, vil overgå fra at være en ikke-invasiv celle til at blive
en kræftcelle. Det, man kan påvise, er tilstedeværelse af en aktiv eller inaktiv HPVinfektion.
Metoder til påvisning af aktiv og inaktiv HPV-infektion (DNA-metoder)
In situ-hybridisering (ISH)
Påvisning af HPV-DNA med en cocktail af DNA-specifikke prober registreres via et farvesignal,
hvis intensitet er relateret til mængden af virus. Analysen påviser en række onkogene
HPV-typer (9). Der kan evt. være mulighed for typebestemmelse af enkelte udvalgte
HPV-typer.
Polymerase kædereaktion (PCR)
Ved denne metode til påvisning af HPV-DNA bruges et sæt generelle primere, som oftest
binder sig til sekvenser i L1-genet fælles for en række udvalgte onkogene HPV-typer og
tillader en amplifikation af genområdet (10). Ved efterfølgende at hybridisere med forskellige
DNA-prober kan metoden anvendes til typebestemmelse.
Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger 2011
35