Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG

7.2 Test for HPV-DNA anvendt som primær screeningstest fra
60 år
Det anbefales at anvende test for HPV-DNA som primær screeningsmetode for kvinder på
60 år og derover. Der er i beregningerne regnet med, at HPV-DNA undersøgelsen foretages
med HC-II, og at VBT anvendes som cytologitest. Listeprisen på et kit for HC-II er
aktuelt 8.920 kr., hvilket giver mulighed for at udføre 88 HPV-tests, dvs. 101,36 kr. per
test (Kilde QIAGAN). Hertil kommer transportmedie til 9,45 kr., som rækker til 2 kits =
5,36 kr. per test. Endvidere småutensilier anslået til 1,25 kr. per HPV-test, således at den
samlede utensiliepris per udført HC-II HPV-DNA test er 107,97 kr. per test. Der er gennemført
tidsstudier på Hvidovre Hospital, hvor man anvender HC-II test for HPV-DNA,
efter samme princip som de gennemførte tidsstudier for VBT og UST, og det er fundet, at
der medgår for 36 kr. (1) bioanalytikertid ved en HC-II HPV-test, hvilket bringer de samlede
test omkostninger op på ca. 144 kr., eller en meromkostning på ca. 20 kr. per gennemført
test i forhold til en væskebaseret cytologitest.
Med udgangspunkt i retningslinjerne for screening hvert 5 år for kvinder mellem 60 og 64
år og en deltagerprocent på 70, vil der skulle udføres ca. 25.000 HPV-DNA tests årligt
som del af screeningsprogrammet. Introduktion af test for HPV-DNA i screeningsprogrammet
vil således medføre en meromkostning på ca. ½ mio. kr. årligt.
Test for HPV-DNA er en mere sensitiv test end cytologitest, men da der endnu ikke er
sikker viden om vundne leveår eller undgåede kræfttilfælde (omkostningspositivt) eller
om ændring i omkostninger til opfølgning (omkostningsnegativt), er disse beregninger ikke
medtaget. Hvis programmet senere ændres til at starte med test for HPV-DNA som
primær screeningsmetode fra 50 år, kan omkostningerne hertil vurderes ud fra de erfaringer,
der høstes ved at starte ved 60 år.
7.3 Udsendelse af svarbrev til kvinden fra patologiafdelingerne
For at sikre opfølgning af et abnormt svar anbefales det fremadrettet, at patologiafdelingerne
som hidtil sender svar den prøvetagende læge, men derudover også til kvinden selv.
Med en antagelse om, at 10 pct. af prøvesvar vil kræve uændret kontakt via egen læge, og
at ca. 10 pct. af kvinder med normalt svar kontakter egen læge, vil der foruden en potentiel
forbedring af kvaliteten i programmet være et besparelsespotentiale ved at sende prøvesvar
direkte til kvinden.
Professor Flemming Bro fra Forskningsenheden for almen praksis ved Aarhus Universitet
anslår, at der ved den nuværende praksis for svar til kvinden i ca. 75 pct. af tilfældene vil
udløses et telefonkonsultationshonorar, og at svaret i ca. 25 pct. af tilfældene vil ske enten
via e-mail eller brev. I enkelte tilfælde vil der blive booket en konsultation til svar. Denne
andel regnes dog ikke med her. En telefonkonsultation udløser 25,36 kr., mens en e-mail
konsultation udløser 40,72 kr. Formidlingen af et negativt prøvesvar via den praktiserende
læge koster således i gennemsnit ca. 29,20 kr.
Antages det, at svaret bliver afsendt direkte til kvinden som automatiseret forsendelse, kan
lægens honorar i en lang række tilfælde spares. Omkostninger til papir, kuvert mv. ved automatiserede
forsendelser er ca. 90 øre pr. brev, og de gennemsnitlige portoomkostninger
findes til at være 6,00 kr. (2). I forhold til honorar til de praktiserede læger, er der således
et besparelsespotentiale på ca. 28,50 kr. pr. normalt prøvesvar. Antallet af celleprøver taget
i almen praksis var i 2009 360.000. Hvis der regnes med, at 80 pct. kan svares udelukkende
via brev fra patologiafdelingerne, er det muligt at spare 6,4 mio. kr.
Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger 2011
61