Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG

2.2 HPV som årsag til livmoderhalskræft
En infektion med HPV i livmoderhalsen er en seksuelt overført sygdom. Udviklingen til
livmoderhalskræft sker oftest over lang tid, 10-20 år, og HPV-infektion er en nødvendig,
men ikke en tilstrækkelig betingelse (10, 11). Der findes over 100 forskellige typer af
HPV, hvoraf ca. 40 kan give sygdom i regionen omkring kønsorganerne blandt andet
livmoderhalskræft og forstadier til sygdommen. HPV-infektion er hyppigst hos yngre
kvinder lige efter den seksuelle debut. Prævalensen falder med stigende alder op til omkring
30-40 årsalderen, hvorefter den holder sig nogenlunde stabil. En dansk undersøgelse
af kvinder i Storkøbenhavn har vist, at hos kvinder under 35 år, er prævalensen af onkogene
HPV-typer omkring 20-40 pct., mens den falder til ca. 10 pct. for de 35 til 59-årige
og til ca. 5 pct. for kvinder 60 år og derover (12).
De fleste HPV-infektioner forsvinder spontant i løbet af ca. 8-18 måneder (13, 14). Livstidsrisikoen
for at blive smittet med HPV er omkring 80 pct., hvorimod livstidsrisikoen
for livmoderhalskræft kun ligger på omkring 1 pct. (15).
HPV trænger ind gennem rifter i livmoderhalsens overfladeepitel, hvor virus inficerer de
basale celler i epitelet og opformerer sig, mens cellen modnes op gennem epitelet. De celler,
som afstødes fra overfladen, er derfor fyldt med virus (16).
Hos de fleste kvinder forsvinder HPV-infektionen spontant, men hos en mindre gruppe
kvinder persisterer den imidlertid. Det er disse kvinder, der har en øget risiko for at udvikle
forstadier og i værste fald livmoderhalskræft (17,18). Har man en persisterende HPVinfektion,
kan risikoen for udvikling til livmoderhalskræft øges ved fx cigaretrygning og
samtidig forekomst af immundefekter (19-21).
2.3 HPV-vaccination
Der er nu udviklet en vaccine mod HPV-infektion. Vaccinen beskytter mod HPV 16 og
18, som er de to typer, der er årsag til 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Vaccinen
har siden 2009 været et tilbud til 12-årige piger, som et led i børnevaccinationsprogrammet.
Piger født i 1993-95 har fra september 2008 til udgangen af 2010 også fået tilbudt
vaccinationen gratis, mens kvinder født før 1993 selv skal betale for vaccinationen.
Da vaccinen ikke beskytter mod alle onkogene HPV-typer, bør også kvinder, der er vaccineret,
deltage i screening fra de fylder 23 år.
2.4 Epidemiologi
I følge Sundhedstyrelsen fik i gennemsnit 382 danske kvinder livmoderhalskræft i perioden
2005-09 (22). I samme periode døde 115 kvinder af livmoderhalskræft årligt. (23).
Livmoderhalskræft findes i alle aldersgrupper fra 15 år til over 85 år. Halvdelen af alle de
kvinder, der får livmoderhalskræft, er under 45 år.
Ved screeningen for livmoderhalskræft satser man på at opdage og behandle forstadier til
livmoderhalskræft, før de udvikler sig til kræft. Derfor skal en effektiv screening resultere
i både en nedgang i forekomsten og i dødeligheden af livmoderhalskræft. De 382 kvinder
i gennemsnit i perioden 2005-09 kan sammenlignes med, at der årligt var mere end 900
nye tilfælde i 1963-1967, da forekomsten toppede (figur 2.2) (9). Det fremgår af figuren,
at også dødeligheden er faldet i perioden. Screeningen har således medført en nedgang
både i forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft. Blandt de nordiske lande har
Danmark dog fortsat flest nydiagnosticerede tilfælde af livmoderhalskræft per 100.000
kvinder.
Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger 2011
21