Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG

Tabel 3.1 Reduktionen i risiko for at udvikle livmoderhalskræft af typen planocellulært
karcinom i procent ved forskellige screeningsintervaller
Interval mellem screening (år) Reduktion i forekomst (%)
1 93,5
2 92,5
3 90,8
5 83,6
10 64,1
Reduktionen i den enkelte kvindes risiko for at få livmoderhalskræft, som en funktion af
tiden efter sidste screening, varierer imidlertid for forskellige aldersgrupper. Hos de yngste
kvinder stiger risikoen hastigt, mens den hos de ældre stiger langsommere (7). Det betyder,
at de yngste hurtigere vender tilbage til den samme risiko for at udvikle livmoderhalskræft,
som de havde før sidste screening, mens de ældste er længere tid om det. Derfor
anser mange fem-års screeningsintervaller efter 50 år for tilstrækkeligt. IARC’s anbefaler
screening hvert tredje år indtil 50 år og derefter hvert femte år (4).
Screeningsintervallet afhænger ikke alene af kvindens alder, men også af den valgte
screeningsmetode. Indførelse af test for HPV som screeningsmetode kan ændre på intervallet
mellem screeningerne, da undersøgelser har vist, at kvinder er bedre beskyttet i de
næste seks år efter test for HPV, hvor HPV ikke er påvist, end efter tre år med en normal
cytologitest (20). I kapitel 4 anbefales test for HPV som screeningsmetode i aldersintervallet
60-64 år. Da der findes relativt mange ældre kvinder i Danmark med livmoderhalskræft,
anbefales det kun at ophøre med screening i alderen 60–64 år, hvis der ikke påvises
HPV ved test for HPV.
Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger 2011
28