Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG

Desuden vil mange lette pladeepitelcelle-forandringer være forbigående og spontant regrediere,
hvorfor triage også her kan være relevant for at undgå unødvendig henvisning til
udredning (1).
Opfølgning af kvinder med atypiske pladeepitelceller af ukendt betydning (ASCUS)
Det er veldokumenteret, at en test for HPV-DNA er en mere sensitiv undersøgelse med
samme specificitet som gentagen cytologi ved CIN2/CIN3+ (2-5). Samtidig har HPV-
DNA-test en høj negativ prædiktiv værdi (6). Studier af kvinder med ASCUS har således
vist, at risikoen for at udvikle sværere celleforandringer er meget lille, hvis der ikke påvises
HPV-DNA ved test for HPV. Det synes derfor sikkert, at kvinder, hvor der ikke påvises
HPV-DNA kan returnere til screeningsprogrammet (6). Hos kvinder under 30 år med
ASCUS, hvor prævalensen af HPV-infektion er høj (7), og hvor spontan clearing af infektionen
er meget hyppig, er effekten af triage med en HPV-DNA-test mindre (8).
Test for HPV-mRNA har i de senere år også været undersøgt til brug ved udredning af
uklare celleforandringer. Der er i litteraturen beskrevet en højere specificitet og positiv
prædiktiv værdi end ved brug af HPV-DNA baserede test (9-13). De tilgængelige HPVmRNA
test har forskellig specificitet og sensitivitet, der blandt andet er relaterede til antallet
af HPV-typer inkluderet i testen. Enkelte studier peger på, at en HPV-mRNA-test
kan anvendes i alle aldersgrupper (14). Den negative prædiktive effekt af, at der ikke påvises
HPV ved en mRNA-test, er ikke velbelyst og muligvis afhængig af den valgte test,
hvorfor fortsat kontrol af disse kvinder må tilrådes indtil videre (9,10).
Der er udviklet en række forskellige metoder til påvisning af HPV-DNA og HPV-mRNA.
Der henvises til bilag 8 samt de europæiske guidelines (5), hvor fordele og ulemper ved de
enkelte metoder beskrives.
Studier har vist, at risikoen for progression til CIN2/CIN3+ er forskellig for de forskellige
onkogene HPV-typer. Risikoen er fundet signifikant højere specielt for HPV 16, men også
for HPV 18, 31 og 33 i forhold til de øvrige HPV-typer (15-17). Derfor kunne en HPV-
test med genotypning af udvalgte HPV-typer med høj risiko være en mulig metode for at
øge specificiteten og opnå en højere positiv prædiktiv værdi. I flere studier har forekomst
af tumorsuppressorproteinet P16 været undersøgt som triagemetode, og her findes højere
specificitet end ved både gentagen cytologi og HPV-DNA-test, men lavere sensitivitet end
ved HPV-DNA-test, og metoden er subjektiv (18,19).
Opfølgning af let grad af pladeepitelforandringer (LSIL)
I hovedparten af prøver med lette celleforandringer vil HPV-DNA kunne påvises (20). I
litteraturen angives samme sensitivitet som ved gentagen cytologitest, mens specificiteten
er lavere (21). Effekten af test for HPV-DNA som supplerende test ved LSIL har derfor
ikke kunne dokumenteres i gruppen som helhed, og HPV-DNA-test blev tidligere ikke
anbefalet ved triage af LSIL. Da prævalensen af HPV falder med alderen, kan HPV-DNAtest
dog være af værdi som triage ved LSIL hos ældre kvinder efter menopausen, men kan
herudover ikke anbefales (5, 22-25).
Da specificiteten ved bestemmelse af HPV-mRNA er højere end ved såvel gentagen cytologitest
som ved triage med test for HPV-DNA, er det foreslået, at HPV-mRNA-test kan
anvendes ved alle aldersgrupper (9,10). Som beskrevet under afsnittet for opfølgning af
uklare celleforandringer kan genotypning, men også P16 være potentielle metoder i udredningen
af LSIL.
Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger 2011
45