Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG
Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG
Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4 Metoder til screening og kvalitetssikring<br />
En metode til primærscreening skal have en høj negativ prædiktiv værdi og samtidig høj<br />
sensitivitet. Det vil sige, at man skal kunne stole på et normalt svar samtidig med, at metoden<br />
identificerer de kvinder, som har forandringer. For at undgå overbehandling skal<br />
specificiteten også være rimelig høj svarende til, at metoden identificerer de kvinder, som<br />
ikke har forandringer. Specificiteten er lav, hvis der er mange falsk positive undersøgelser.<br />
Specificiteten af en screeningsundersøgelse kan dog øges ved at foretage en supplerende<br />
undersøgelse (triage) af en primært abnorm (’positiv’) undersøgelse. Derved reduceres<br />
antallet af falsk positive undersøgelser.<br />
I øjeblikket anvendes i Danmark cytologitest med undersøgelse af celleprøver fra livmoderhalsen<br />
som primær screeningsmetode. Undersøgelsen har imidlertid lav sensitivitet.<br />
For at øge sensitiviteten af screeningen er der flere publicerede og igangværende studier,<br />
hvor man undersøger muligheden for at anvende test for HPV som primær screeningsmetode.<br />
Både cytologitest og test for HPV foretages på en celleprøve fra livmoderhalsen.<br />
Kvaliteten af den celleprøve, som kvinden får foretaget, kan således i begge tilfælde påvirke<br />
resultatet af undersøgelsen.<br />
4.1 Indikation for celleprøver fra livmoderhalsen<br />
For at undgå et overforbrug af celleprøver fra livmoderhalsen – såkaldt opportunistisk<br />
screening – er det vigtigt, at indikationen for at tage en celleprøve fra livmoderhalsen<br />
overholdes. Opportunistiske celleprøver øger ikke den kliniske effektivitet, men fordyrer<br />
blot screeningen for livmoderhalskræft unødvendigt.<br />
Undersøgelser af celleprøver fra livmoderhalsen i screeningsprogrammet er forebyggende<br />
og sigter mod at påvise forstadier, inden de udvikler sig til kræft. Celleprøver fra livmoderhalsen<br />
bør kun tages i forbindelse med:<br />
Organiseret screening for livmoderhalskræft<br />
Kontrol af lette celleforandringer eller uegnede celleprøver<br />
Kontrol efter behandling af forstadier og livmoderhalskræft<br />
En celleprøve fra livmoderhalsen kan ikke stå alene som diagnostisk prøve. Ved symptomer<br />
fra underlivet eller synlige forandringer på livmoderhalsen skal kvinden henvises til<br />
gynækolog med henblik udredning med fx kolposkopi og vævsprøver, idet en celleprøve<br />
ikke er tilstrækkelig i denne situation.<br />
4.2 Cytologitest som primær screeningsmetode<br />
Prøvetagning<br />
Celleprøven fra livmoderhalsen bør tages fra både ekto- og endocervix samt fra transformationszonen<br />
(1,2). For en nærmere beskrivelse af prøvetagningsteknikker se bilag 3. Arbejdsgruppen<br />
anbefaler, at den prøvetagende læge modtager tilbagemelding vedrørende<br />
prøvetagningskvaliteten fra patologiafdelingen. Tilbagemeldingen kan ske ved opgørelser<br />
over antallet af uegnede celleprøver med en beskrivelse af, hvorfor celleprøven er uegnet,<br />
samt en opgørelse over normale celleprøver uden indhold af endocervikale celler. I samarbejde<br />
med den regionale kvalitetsudviklingsorganisation for almen praksis bør der gives<br />
tilbud om assistance til at optimere prøvetagningskvaliteten, fx ved at der stilles undervisningsmateriale<br />
til rådighed, som praksis kan anvende i forbindelse med oplæring af <strong>nye</strong><br />
prøvetagere.<br />
Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger 2011<br />
30