Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG

4 Metoder til screening og kvalitetssikring
En metode til primærscreening skal have en høj negativ prædiktiv værdi og samtidig høj
sensitivitet. Det vil sige, at man skal kunne stole på et normalt svar samtidig med, at metoden
identificerer de kvinder, som har forandringer. For at undgå overbehandling skal
specificiteten også være rimelig høj svarende til, at metoden identificerer de kvinder, som
ikke har forandringer. Specificiteten er lav, hvis der er mange falsk positive undersøgelser.
Specificiteten af en screeningsundersøgelse kan dog øges ved at foretage en supplerende
undersøgelse (triage) af en primært abnorm (’positiv’) undersøgelse. Derved reduceres
antallet af falsk positive undersøgelser.
I øjeblikket anvendes i Danmark cytologitest med undersøgelse af celleprøver fra livmoderhalsen
som primær screeningsmetode. Undersøgelsen har imidlertid lav sensitivitet.
For at øge sensitiviteten af screeningen er der flere publicerede og igangværende studier,
hvor man undersøger muligheden for at anvende test for HPV som primær screeningsmetode.
Både cytologitest og test for HPV foretages på en celleprøve fra livmoderhalsen.
Kvaliteten af den celleprøve, som kvinden får foretaget, kan således i begge tilfælde påvirke
resultatet af undersøgelsen.
4.1 Indikation for celleprøver fra livmoderhalsen
For at undgå et overforbrug af celleprøver fra livmoderhalsen – såkaldt opportunistisk
screening – er det vigtigt, at indikationen for at tage en celleprøve fra livmoderhalsen
overholdes. Opportunistiske celleprøver øger ikke den kliniske effektivitet, men fordyrer
blot screeningen for livmoderhalskræft unødvendigt.
Undersøgelser af celleprøver fra livmoderhalsen i screeningsprogrammet er forebyggende
og sigter mod at påvise forstadier, inden de udvikler sig til kræft. Celleprøver fra livmoderhalsen
bør kun tages i forbindelse med:
Organiseret screening for livmoderhalskræft
Kontrol af lette celleforandringer eller uegnede celleprøver
Kontrol efter behandling af forstadier og livmoderhalskræft
En celleprøve fra livmoderhalsen kan ikke stå alene som diagnostisk prøve. Ved symptomer
fra underlivet eller synlige forandringer på livmoderhalsen skal kvinden henvises til
gynækolog med henblik udredning med fx kolposkopi og vævsprøver, idet en celleprøve
ikke er tilstrækkelig i denne situation.
4.2 Cytologitest som primær screeningsmetode
Prøvetagning
Celleprøven fra livmoderhalsen bør tages fra både ekto- og endocervix samt fra transformationszonen
(1,2). For en nærmere beskrivelse af prøvetagningsteknikker se bilag 3. Arbejdsgruppen
anbefaler, at den prøvetagende læge modtager tilbagemelding vedrørende
prøvetagningskvaliteten fra patologiafdelingen. Tilbagemeldingen kan ske ved opgørelser
over antallet af uegnede celleprøver med en beskrivelse af, hvorfor celleprøven er uegnet,
samt en opgørelse over normale celleprøver uden indhold af endocervikale celler. I samarbejde
med den regionale kvalitetsudviklingsorganisation for almen praksis bør der gives
tilbud om assistance til at optimere prøvetagningskvaliteten, fx ved at der stilles undervisningsmateriale
til rådighed, som praksis kan anvende i forbindelse med oplæring af nye
prøvetagere.
Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger 2011
30