Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG
Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG
Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
samtidig mikroskopere et tilstrækkeligt stort antal celleprøver, hvilket igen stiller krav til<br />
de enkelte patologiafdelingers volumen.<br />
Krav til patologiafdelingerne<br />
I Danmark bliver celleprøver fra livmoderhalsen udelukkende undersøgt på patologiafdelinger.<br />
For at sikre den diagnostiske kompetence hos bioanalytikere og patologer bør patologiafdelingen<br />
have adgang til et tilstrækkeligt antal celleprøver. I de europæiske guidelines<br />
for kvalitetssikring af screening for livmoderhalskræft 2008 (11) er anført at afdelingerne<br />
bør undersøge mindst 15.000 celleprøver per år, mens British Society for Clinical<br />
Cytologi (12) i guidelines fra 2010 anbefaler, at laboratorierne har adgang til minimum<br />
35.000 celleprøver årligt. Der er insufficiente data til en evidensbaseret anbefaling om antallet<br />
af celleprøver per afdeling, men på grund af den forventede faldende prævalens af<br />
celleforandringer i befolkningen, og for at sikre adgang til et tilstrækkeligt antal abnorme<br />
celleprøver, går tendensen i retning af et større antal celleprøver per afdeling. For at sikre<br />
vedligehold af kompetencer, anbefaler arbejdsgruppen derfor, at afdelingerne diagnosticerer<br />
mindst 25.000 celleprøver årligt. Med et større volumen af celleprøver per afdeling,<br />
kan den tiltagende automatisering også bedre udnyttes (se kapitel 7).<br />
Krav til cytobioanalytikerne<br />
Bioanalytikerstuderende får i løbet af deres uddannelse kendskab til basale teoretiske og<br />
praktiske færdigheder i klinisk cytologi. I de fleste vestlige lande får bioanalytikere 1-2<br />
års formel uddannelse for at blive cytobioanalytikere (13). Uddannelseskrav for cytobioanalytikere<br />
og patologer er angivet af Dansk Patologiselskab (DPAS) (tidligere Dansk Selskab<br />
for Patologisk Anatomi og Cytologi (DSPAC)) (14), men er fortsat ikke formelt indført<br />
i Danmark. Dansk Cytologiforening (DC) har udarbejdet et uddannelsesprogram for<br />
bioanalytikere og patologer til praktisk oplæring på den enkelte patologiafdeling. Der opfordres<br />
til, at patologiafdelingerne følger dette program.<br />
De fleste cytobioanalytikere i Danmark har dog den europæiske cytologieksamen Quality<br />
Assurance Training and Education (QUATE) eller den internationale cytologieksamen International<br />
Academy of Cytology (IAC).<br />
For at vedligeholde rutine og kompetence bør mikroskopi af celleprøver udgøre en væsentlig<br />
del af arbejdsfunktionen for en cytobioanalytiker.<br />
Krav til patologer<br />
Speciallægeuddannelsen i patologi er under revision i øjeblikket. Arbejdsgruppen opfordrer<br />
til, at cervixcytologi kommer til at indgå i den kommende målbeskrivelse, og at der i<br />
uddannelsen opnås kompetence i undersøgelse af celleprøver fra livmoderhalsen.<br />
Kvalitetssikring af mikroskopi<br />
Ifølge europæiske guidelines for kvalitetssikring af screening for livmoderhalskræft (11)<br />
er der tre overordnede metoder til intern kvalitetssikring af cytologi:<br />
Genbedømmelse af celleprøver fra livmoderhalsen<br />
Monitorering af diagnosefordeling for celleprøver fra livmoderhalsen<br />
Sammenligning af det cytologiske fund med evt. senere undersøgelse af en vævsprøve<br />
Genbedømmelse<br />
Genbedømmelse af celleprøver er oprindeligt baseret på genbedømmelse af primært normale<br />
og uegnede celleprøver. Proceduren bør tilrettelægges så potentielt falsk negative<br />
prøver opdages inden endelig svarudgivelse, hvorved screeningsundersøgelsens sensitivitet<br />
øges.<br />
Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger 2011<br />
32
Change language