Sundhedsstyrelsens nye retningslinier - DSOG

man i dag ved 25 år, men det diskuteres om man bør screene fra 20 år (7-10). En engelsk
undersøgelse har vist (7), at reduktionen i risikoen for at udvikle kræft ved deltagelse i
screening er mindre i de yngre end i de ældste aldersgrupper, og at screening før 25 år har
en ringe effekt på livmoderhalskræft incidensen hos de 25-29 årige (11). Det skal her anføres,
at risikoen for livmoderhalskræft er betydelig mindre i England end i Danmark. En
svensk undersøgelse (12) har vist, at screening var lige effektiv i alle aldersgrupper – også
for kvinder under 30 år - og at kræfttilfælde opdaget ved screening havde et lavere stadium
end kræfttilfælde erkendt på grund af symptomer. Der er betydelig forskel på forekomsten
af livmoderhalskræft i forskellige lande. I Danmark er der 30-40 tilfælde af livmoderhalskræft
om året inden 30-års alderen og to til otte tilfælde inden 25-års alderen
(13). Forekomsten i de yngre aldersgrupper 20-24 år og 25-29 er i Danmark væsentligt
højere end i de øvrige nordiske lande (tabel 2.1), (14, 15, 16). Arbejdsgruppen anbefaler
derfor, at den nedre aldersgrænse i Danmark på 23 år fastholdes.
Øvre aldersgrænse
Livmoderhalskræft har især i de ældste aldersgrupper en høj dødelighed (13). IARC anbefaler
screening til 65 år, og at screening kan stoppe ved 65 år hos kvinder, der har haft to
på hinanden følgende negative celleprøver inden for de sidste 10 år (4). I Danmark er der
relativt mange ældre kvinder med livmoderhalskræft, og forekomsten er højere end i de
øvrige nordiske lande.
Det er velkendt, at forstadier til livmoderhalskræft findes mindre hyppigt hos ældre kvinder
end hos yngre (16, 17), hvorimod hyppigheden af livmoderhalskræft er højere i de ældre
aldersgrupper (tabel 2.1). Dette skyldes formentlig, at sandsynligheden for, at forstadier
udvikler sig til kræft, er størst i de ældre aldersgrupper (19). En undersøgelse (17) har
vist, at risikoen for at udvikle livmoderhalskræft ikke er mindre i 50-årsalderen end hos
unge - heller ikke efter flere negative celleprøver. Sasieni et al. (19) peger på, at man ser
en skarp stigning i tilfælde af kræft 10 år efter, at screeningen stopper (sammenlign også
Fig. 2.4). Forfatterne argumenterer derfor for, at det er væsentligt at monitorere og evaluere
screeningseffekten også i aldersgrupperne over 60-65 år.
Flere undersøgelser har vist, at test for HPV har høj negativ prædiktiv værdi og høj sensitivitet
for risikoen for at udvikle livmoderhalskræft. Desuden er prævalensen af HPV relativ
lav i de ældre aldersgrupper. Test for HPV kan således anvendes til at vurdere, om
kvinder i alderen 60-64 år kan ophøre med screening eller bør forsætte i screeningsprogrammet.
Screeningsinterval
Indtil nu har Sundhedsstyrelsen anbefalet screening hvert tredje år i alderen 23-49 år og
derefter hvert femte år i alderen 50-64 år. Risikoen for at udvikle livmoderhalskræft stiger
med tiden, der er gået fra sidste negative celleprøve (4) (tabel 3.1). Risikoen for at udvikle
livmoderhalskræft af typen planocellulært karcinom er da også noget mindre ved tre-års
screeningsintervaller end ved fem-års intervaller.
Screening for livmoderhalskkræft. Anbefalinger 2011
27