Høringssvar fra borgerne 2004

196 - Vesterbro Lokalråd: Processen har ikke været acceptabel. Henstiller til at Kommunen ikke
anvender IFKA til at gennemføre lignende processer. På første borgermøde blev deltagerne bedt om
at afstå fra at foreslå indsatsområder. På næste borgermøde var indsatsområderne forudbestemt af
Vej & Park, hvor vi kun blev bedt om at forholde os til disse. På det tredje og sidste borgermøde,
blev vi sat sammen i tilfældige grupper og bedt om at lave en fællesudtalelse på 2 timer. Resultatet
blev ikke entydigt, som senere er skrevet i planen. IFKA stillede umulige spørgsmål i et umuligt
forum, hvilket naturligvis ikke medfører konstruktive svar.
197 - Østerbro Lokalråd: I tillæg til høringssvaret er der udarbejdet et bilag med meget konkrete
rettelser/kommentarer planen. Disse rettelser/kommentarer er ikke medtaget i dette dokument, men
vil blive inddraget i korrekturen af den endelige plan.
203 - Sundby Lokalråd: Vi har deltaget i alle borgermøderne og mener ikke at det er vores plan.
Vi har ikke haft mulighed for at komme med konkrete forslag en eneste gang i forløbet. Vi var
tillige aktive i udarbejdelsen af Amager Trafikplan. Det undrer, hvorfor de mange gode tiltag og
projekter fra denne plan ikke er overført til indeværende plan.
204 - Vanløse Lokalråd: Organiseringen af møderne kunne godt være bedre. Der var forvirring om
flere forhold – mødested og tid. Der manglede mad – når man inviterer til møde lige efter arbejde,
skal der ikke kun være ”pindemadder”. I stedet for at bruge mange dyre konsulenter, kunne der
afholdes flere mindre borgermøder lokalt.
226 - NOAH-TRAFIK: Mener, at det er noget af en tilsnigelse, at kalde Trafik- og Miljøplanen for
”Borgernes Plan”. Det anføres, at diskussionen på borgermøderne var låst fast på emner, der var
forudbestemt fra kommunens side. NOAH-Trafik mener ikke, at planen afspejler holdningen på
borgermøderne.
227 - Rådet for Bæredygtig Trafik: En høringsproces er en tidskrævende proces, som involverer
borgere, teknikere og politikere. Hvis begrebet høringsproces ikke skal stivne i et rituelt forløb uden
praktisk betydning, skal alle involverede parters bidrag tages alvorligt. For borgerne er det relevant
at få svar på spørgsmålet: ”Er det muligt at påvirke den aktuelle planlægning på transportområdet?”
Selvfølgelig, men det forudsætter, at det først gøres op med myten, at vækst i Hovedstadsområdet
primært afhænger af bilbaseret pendlertrafik.
228 - Malmö Stad, Kommunstyrelsen: Malmö Stad roser borgerinddragelsen og den deraf
følgende forankring hos Københavns indbyggere. Samtidig gøres opmærksom på risikoen for, at
denne borgerinddragelse medvirker til, at planen baseres på de trafikale problemstillinger af i går
frem for af i morgen. En reaktiv plan er ikke i stand til at agere proaktivt ud fra ændrede
forudsætninger i fremtiden.
229 - Agenda 21 Center Indre Nørrebro: Agenda 21 Center Indre Nørrebro foreslår, at borgerne
inddrages i de konkrete projekter på et tidligt tidspunkt i processen, før der laves konkrete
tegninger, for at beboerne kan få mulighed for at fremlægge deres holdninger og ikke blot tage
stilling til noget som trafikteknikere har tegnet.
242 - Dansk Cyklist Forbund, Københavns Afdeling: Dansk Cyklist Forbund kalder
borgerinddragelsen i forbindelse med udarbejdelsen af Trafik- og Miljøplanen for problematisk,
idet det pointeres, at borgerne kun har været inddraget i diskussionen af problemer og i holdning til
den endelige plan. Dermed er – efter DCF’s mening – det afgørende led med at formulere planen
sprunget over. Samtidig opfordres til at samspillet med kommunens mange andre planer
tydeliggøres.
5