Jord og Plante Kompendium.pdf

Slyngende planter:
100
• Klatrer ved at sno stænglen om støtten. Den spiralformede
bevægelse fremkaldes ved, at skuddet
vokser med forskellig hastighed på ydersiden og
indersiden. De fleste danner en venstreskrue, når de
snor sig
Rankende:
• Har en vis stivhed i grenene, men ikke nok til at
holde planten oppe, når den er udvokset. Rankende
planter er f.eks. Rosa (roser) og Rubus fruticosus
(brombær). De får hjælp af torne til at holde sig fast
til underlaget, for eksempel i barken på træer
Når man skal vælge klatre- og slyngplanter, skal man
undersøge hvor meget plads der er, hvordan lys- og
vindforholdene er. Derefter er det vigtigt at vælge den
rigtige støtte for planten.
Planter, der klatrer ved hjælp af slyngtråde og bladstilke,
skal have et espalier med tværstivere. Der skal ikke være
mere end 20 cm mellem tværstiverne for, at planterne
kan nå fra den ene til den anden.
Tykkelsen på espalieret må ikke være mere end 1-2 cm i
diameter. Ellers kan slyngtråde og bladstilke ikke nå
omkring.
Planter, der klatrer ved hjælp af stængler, snor sig op ad
espalieret. De behøver kun et lodret espalier. Enkelte
tværstivere kan være en fordel. Tykkelsen på espalieret må
heller ikke her være mere end 1-2 cm. Wisteria sinensis
(alm. blåregn) kan klare tykkere støtte.
De rankende planter skal bindes til støtten.
Selvhæftende planter kræver ikke espalier. Det er derimod
vigtigt at beskære dem en gang om året, så vinduer, døre,
tagrender, tagplader og lignende holdes fri for planter.
De klatrende og slyngende planter bliver kun så brede og
høje som størrelsen på det espalier, de vokser på. Bliver
3. PLANTER OG PLANTEARBEJDE
Højredrejet,
f.eks. Humulus
lupulus (humle).
Vin klatrer ved
hjælp af
slyngtråde
Venstredrejet,
f.eks. Phaseolus
coccineus
(pralbønne).