Jord og Plante Kompendium.pdf

Tidligere delte man planteriget op i to store grupper:
4
1. Sporeplanterne (de blomsterløse planter)
2. Frøplanterne (de blomsterbærende planter)
I nyere systematik er inddelingen, bl.a. grundet nyt
kendskab til det nære slægtskab mellem højerestående
sporeplanter og frøplanterne ændret så, at inddelingen
primært deler planterne i løvplanter og stængelplanter.
Løvplanter
Løvplanterne er karakteristisk ved ikke at bestå af rod,
stængel og blad. De omfatter det, man i daglig tale hører
benævnt som de lavere planter, nemlig bakterier og alger.
Løvplanterne vil i dette kompendium ikke blive behandlet
yderligere.
Stængelplanter
Stængelplanterne er udstyret med forskellige organer med
forskellige opgaver. De kan opdeles efter deres kønnede
formeringsmetode i to store hovedgrupper, nemlig
sporeplanter og frøplanter.
Sporeplanterne formerer sig ved sporer, der er en- eller
fåcellede formeringsorganer uden kim.
Frøplanterne formeres ved frø, der yderst har en frøskal,
inden for denne en kim og eventuelt frøhvide.
De stængelplanter, der formeres ved sporer, kaldes
stængelsporeplanterne. De skal ikke behandles i denne
forbindelse, men for oversigtens skyld skal denne
plantegruppes systematiske inddeling i store træk anføres,
idet det bemærkes, at den mest iøjnefaldende morfologiske
forskel er, at nogle af organismerne har ægte rødder, andre
ikke.
Herefter ser opdelingen således ud:
• Mosser: Uden ægte rødder
• Karsporeplanter: Med ægte rødder. Ulvefødder,
padderokker og bregner
1. PLANTEKENDSKAB