Jord og Plante Kompendium.pdf

More documents

Recommendations

Info

Barkskader Barkskader er det værste træer kan få. Der vil svampen nemmere kunne løbe op og ned med årringene. Kun stærke træer er i stand til at standse mange af den slags skader. Sårmaling Sårmaling er blevet meget brugt, men man har aldrig kunnet påvise, at det har haft en gavnlig effekt. Nogle gange har det endda vist sig at være skadeligt (og i bedste fald uden virkning). Man kan derfor ikke anbefale sårmaling længere. Beskæring Der findes tre typer trækroner, man skal beskære efter: 162 1. Det sædvanlige fritvoksende træ uden egentlige topkud. Dette bør anvendes, hvor der er plads til fri kroneudvikling, og hvor der ikke senere stilles krav om opstamning af hensyn til trafik eller lystilgang under kronen. Beskæringen indskrænker sig til at fjerne krydsende grene og grene med særlig spidse grenvinkler. Man bør beskære sådan, at hovedgrenene udvikler sig til nogenlunde samme tykkelse. Langt de fleste frøformerede løvtræer udvikler sig således, når de står frit. 2. Det klippede træ. Ingen særlige kommentarer hertil - det er dog vigtigt at begynde beskæringen tidligt for at forberede træet på sin form og funktion. 3. Gade- og vejtræet med gennemgående topskud. Træer, der står ved gader, veje og pladser skal kunne opstammes. Det er derfor vigtigt, at træet har et gennemgående topskud, fordi det så kan opstammes gradvist uden, at skønhedsværdien ødelægges. Til disse formål skal man derfor altid ved ordreafgivelse til planteskolen sikre sig, at træerne er med gennemgående topskud. Ønsker man at ændre et solitærtræ til et træ med 6. BESKÆRING Barkskade.
gennemgående topskud skal man gradvist reducere de grene, som konkurrerer med det mest centralt stillede skud. Større grene Man må ikke skære grenen af i ét snit, fordi grenen flækker nederst, og barken flåes af. Sav i alfabetisk orden som angivet på figuren nedenfor. Der saves udefra og ind. På denne måde hindres, at grenen flækker. 6. BESKÆRING 163
Page 1 and 2:
Plantevækst & etablering af grønn
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse 1. PLANTEKENDSK
Page 5 and 6:
1. Plantekendskab Planteriget Den s
Page 7 and 8:
Mos. Lycopodiella inundata (Liden u
Page 9 and 10:
Dækfrøede Den anden gruppe af fr
Page 11 and 12:
Systematiske enheder Med de nævnte
Page 13 and 14:
Opfattelsen af den systematiske ind
Page 15 and 16:
Familie Rosenfamilien Prunus, stenf
Page 17 and 18:
De botaniske navnes betydning acaul
Page 19 and 20:
egens - stiv repens - krybende -rhi
Page 21 and 22:
Hovedregler for placering af tryk (
Page 23 and 24:
Ægte løg: Opsvulmede blade (løgs
Page 25 and 26:
hvorimod Deutzia (stjernetop) har h
Page 27 and 28:
En let flosset overflade på grund
Page 29 and 30:
Bladets spids De almindeligste blad
Page 31 and 32:
ladene, idet de næsten danner en m
Page 33 and 34:
Blomsterstande Det er kun ganske f
Page 35 and 36:
Torne • Grentorne er med ved og b
Page 37 and 38:
eksempelvis hos Crataegus (tjørn),
Page 39 and 40:
Bladleje i knopper: A) Sammenlagt,
Page 41 and 42:
Dette afsnit skal derfor betragtes
Page 43 and 44:
Grenstilling Nåletæerne har, næs
Page 45 and 46:
Knopperne Som indentifikationsmidde
Page 47 and 48:
Tæt børsteformet eller med skilni
Page 49 and 50:
Ved slægter som Chamaecyparis (dv
Page 51 and 52:
• Purpuranløben hos Juniperus ho
Page 53 and 54:
Ungt skud af Pinus (fyr) (”lys”
Page 55 and 56:
Frøanlægget har kun en æghinde (
Page 57 and 58:
Den tomme kogle falder enten snart
Page 59:
Anvendte botaniske udtryk i blomst
Page 62 and 63:
Ler Lerpartikler er meget små, og
Page 64 and 65:
Jordbundsundersøgelser Man kan del
Page 66 and 67:
Porerne har forskellig størrelse.
Page 68 and 69:
Skema til indsendelse sammen med jo
Page 70 and 71:
Jordarbejde Hvis jordbunden ikke ha
Page 72 and 73:
Fræser Fræsere har roterende kniv
Page 74 and 75:
Mulden lægges i depot under forhol
Page 76 and 77:
Forædling vil sige, at to planter
Page 78 and 79:
Information om planteavl Meddelelse
Page 80 and 81:
0/1-1 eller 0/1/1 betyder: 2 års p
Page 82 and 83:
På etiketten, i potten, kan man se
Page 84 and 85:
En god tommelfingerregel er, at pla
Page 86 and 87:
er samlet, for eksempel Vindeholme,
Page 88 and 89:
Planter er forædlet Stort set alle
Page 90 and 91:
Plantetype Bedste tidspunkt for pla
Page 92 and 93:
Træer i byen Vejtræer og andre tr
Page 94 and 95:
Løg og knoldvækster De fleste lø
Page 96 and 97:
Sommerblomster Sommerblomster er ik
Page 98 and 99:
Sommerblomster plantes tæt, de har
Page 100 and 101:
edet. Visne blomsterstande kan klip
Page 102 and 103:
Slyngende planter: 100 • Klatrer
Page 104 and 105:
Hække Hække er en række ens træ
Page 106 and 107:
Buske Buske er vedplanter, der gren
Page 108 and 109:
Træer har en lang levetid. Nogle t
Page 110 and 111:
Vifteformen kræver ikke så krafti
Page 112 and 113:
København. Der står nogle gamle t
Page 114 and 115: Frugttræer og -buske Frugttræer o
Page 116 and 117: 114 3. PLANTER OG PLANTEARBEJDE
Page 118 and 119: Bestøvningen sker ved, at navnlig
Page 121 and 122: 4. Græs En græsplæne består af
Page 123 and 124: Såning Det er en god ide at blande
Page 125 and 126: muldlag, næringsmangel, forkerte g
Page 127 and 128: Sneskimmel fremkalder visne pergame
Page 129 and 130: 5. Havetegning Formål Anlægsgartn
Page 131 and 132: Man må vurdere mængden af lys bå
Page 133 and 134: Til beplantningsplanen laves en pla
Page 135 and 136: Buskafstand varierer fra 1 m for sm
Page 137 and 138: Uddrag af planteliste til beplantni
Page 139 and 140: Hegn 5. HAVETEGNING 137
Page 141 and 142: Terrænhøjder 5. HAVETEGNING 139
Page 143 and 144: Elementer samles i arealtyper. Se f
Page 145: "Pleje af grønne områder" kan bru
Page 148 and 149: I denne gør Shigo opmærksom på a
Page 150 and 151: 148 6. BESKÆRING
Page 152 and 153: Beskæringsteknik 1. Snittet er for
Page 154 and 155: Blomstrende på 2. års skud Beskæ
Page 156 and 157: Stedsegrønne Princippet ved beskæ
Page 158 and 159: Træer Nomenklatur 1. Topskud. Lede
Page 160 and 161: Måske har man endda glemt at fjern
Page 162 and 163: Trækirurgi Gamle træer kan godt h
Page 166 and 167: Denne tegning viser de naturlige st
Page 168 and 169: Som det gælder for mennesker gæld
Page 170 and 171: Tilbageskæring - topning - afkortn
Page 173 and 174: 7. Gødskning Der er to grundlægge
Page 175 and 176: Gødskningeksempler En gødningspla
Page 177 and 178: Vil anbefale opblanding af 10-12 cm
Page 179 and 180: 8. Pleje af grønne områder Danmar
Page 181 and 182: Kvalitet Etableringsfasen. Funktion
Page 183 and 184: Anlæg i funktionsfasen. Plejeopgav
Page 185 and 186: Trin 1: Del området op i elementer
Page 187 and 188: Bunddækkende buske April - oktober
Page 189 and 190: Hærværk og ødelæggelse af plant
Page 191 and 192: steder, hvor der for få år siden
Page 193 and 194: Planternes frøformeringsevne Som e
Page 195 and 196: Denne ”miljørive” er meget anv
Page 197 and 198: Kompost kan desuden forbedre og gø
Page 199 and 200: Termisk behandling Termisk behandli
Page 201: Skummet kan anvendes helt tæt omkr
Page 204 and 205: Grundorganer.......................
show all

Jord og Plante Kompendium.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?