Jord og Plante Kompendium.pdf

elevweb.ucholstebro.dk

Jord og Plante Kompendium.pdf

Fænomenet kan ses på mange planter. Eksempelvis kan

nævnes, Forsythia (vårguld), Metasequoia glyptostroboides

(vandgran), Juglans (valnød), Sambucus (hyld), Rubus

idaeus (hindbær), Cornus (kornel), Lonicera (gedeblad),

Fraxinus (ask) og Carpinus betulus (avnbøg).

Knoppernes form og størrelse er meget varierende. Hos

Symphoricarpos (snebær) er de således ikke over fire

milimeter, medens Aesculus (hestekastanie) har

centimeterstore knopper.

De fleste sideknopper er siddende, men der findes en række

slægter med stilkede knopper, her kan nævnes Sambucus

racemosa (druehyld), Alnus (el), Ribes og Pterocarya

fraxinifolia (vingevalnød).

I nogle tilfælde er knopperne slet ikke synlige. Eksempler

herpå kan man hente hos Robinia pseudoacacia (alm.

robinie), hvor knoppen er indsænket i aksen ved bladarret.

På skuddene dannes ofte en del knopper, der ikke springer

ud næste forår. De er normalt dannet i knopskælshjørnerne,

men er i regelen mindre end normale knopper. I mange

tilfælde kommer disse knopper aldrig til udspring, mens de

i andre tilfælde ved f.eks. beskadigelse eller beskæring

bringes til at skyde. Disse knopper benævnes sovende øjne

eller proventivknopper.

Hos en række vedplanter ses to tydeligt forskellige former

for knopper, nemlig bladknopper og blomsterknopper. Det

normale er, at blomsterknopperne er tykkere end

bladknopperne.

Knoppernes indre struktur kan også inddrages i bestemmelsesarbejdet,

idet bladanlæggene i knopperne ofte er

foldet eller rullet på en for arten karakteristisk måde.

Bladlejet kan således være sammenlagt, foldet, sammenrullet,

tilbagerullet og indrullet. Eksempelvis kan det

nævnes, at Malus (æble) og Pyrus (pære) har indrullet

bladleje, mens arter af Prunus har sammenrullet og Sorbus

(røn) har uregelmæssigt foldet bladleje.

36

1. PLANTEKENDSKAB

More magazines by this user
Similar magazines