Jord og Plante Kompendium.pdf

Fænomenet kan ses på mange planter. Eksempelvis kan
nævnes, Forsythia (vårguld), Metasequoia glyptostroboides
(vandgran), Juglans (valnød), Sambucus (hyld), Rubus
idaeus (hindbær), Cornus (kornel), Lonicera (gedeblad),
Fraxinus (ask) og Carpinus betulus (avnbøg).
Knoppernes form og størrelse er meget varierende. Hos
Symphoricarpos (snebær) er de således ikke over fire
milimeter, medens Aesculus (hestekastanie) har
centimeterstore knopper.
De fleste sideknopper er siddende, men der findes en række
slægter med stilkede knopper, her kan nævnes Sambucus
racemosa (druehyld), Alnus (el), Ribes og Pterocarya
fraxinifolia (vingevalnød).
I nogle tilfælde er knopperne slet ikke synlige. Eksempler
herpå kan man hente hos Robinia pseudoacacia (alm.
robinie), hvor knoppen er indsænket i aksen ved bladarret.
På skuddene dannes ofte en del knopper, der ikke springer
ud næste forår. De er normalt dannet i knopskælshjørnerne,
men er i regelen mindre end normale knopper. I mange
tilfælde kommer disse knopper aldrig til udspring, mens de
i andre tilfælde ved f.eks. beskadigelse eller beskæring
bringes til at skyde. Disse knopper benævnes sovende øjne
eller proventivknopper.
Hos en række vedplanter ses to tydeligt forskellige former
for knopper, nemlig bladknopper og blomsterknopper. Det
normale er, at blomsterknopperne er tykkere end
bladknopperne.
Knoppernes indre struktur kan også inddrages i bestemmelsesarbejdet,
idet bladanlæggene i knopperne ofte er
foldet eller rullet på en for arten karakteristisk måde.
Bladlejet kan således være sammenlagt, foldet, sammenrullet,
tilbagerullet og indrullet. Eksempelvis kan det
nævnes, at Malus (æble) og Pyrus (pære) har indrullet
bladleje, mens arter af Prunus har sammenrullet og Sorbus
(røn) har uregelmæssigt foldet bladleje.
36
1. PLANTEKENDSKAB