Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

eskæftigelse og ”selvforsørgelse” som ”løsningen” på sociale problemer. Det
er kapitlets over ord nede sigte at diskutere betydningen af dette skred, både
konkret for de såkaldt ”ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere”,
og mere alment i form af de forståelser der knytter sig til ”arbejde” og ”udsathed”.
Det er ikke kapitlets intension at give en systematisk gennemgang
af de senere års beskæftigelsespolitiske reformer og deres virkninger, men i
stedet forsøge at synliggøre og diskutere hvordan inddragelse af socialt udsatte
grupper som arbejdskraftreserve kombineret med ændringer i den politiske
og kulturelle diskurs inden for beskæftigelsespolitikken byder på mere overordnede
skred i forståelsen af de sociale problematikker og kulturelle kategorier,
der er afgørende for vores forståelse af både ”udsathed”, ”arbejde” og
”vejen til medlemskab i samfundet”. Da forestillingerne om arbejds markedstilknytning
for udsatte grupper ikke kan ses isoleret fra arbejdets betydning i
resten af samfundet, lægges der endvidere op til at diskutere, hvad det vil sige
at være ”ikke-arbejdsmarkedsparat” - muligvis endda ”uansættelig” - i et samfund,
hvor placeringen på arbejdsmarkedet og tilknyt ningen til en virksomhed
har stigende økonomisk, identitetsmæssig og social betydning. Kapitlet er
disponeret sådan, at der i første halvdel af kapitlet gøres rede for det analytiske
perspektiv og formål samt de vigtigste ændringer i beskæftigelsespolitikken,
herunder ændringer der har haft særlig betydning for socialt udsatte borgere. I
anden halvdel ses nærmere på, hvilke dilemmaer og mere betydningsmæssige
skred de beskæftigelsespolitiske ændringer også trækker med sig.
Analytisk fokus – og begrænsninger
Udgangspunktet for analysen her er, at politikbegrebet ikke alene forstås instrumentelt,
dvs. som en lovgivning der regulerer borgere og sætter rammer
for, hvad der er tilladt og forbudt i samfundet, men er langt mere indgribende,
idet politikker også former de måder, hvorpå mennesker og fænomener
kategoriseres, stratificeres og tillægges betydning. I denne optik er politikker
også med til at sætte rammerne for de mulige forståelser, vi har af de forhold,
som politikkerne adresserer, samtidig med at der igennem bestemte politikker
etableres en række opfattelser af, hvad der er nødvendigt og ”common
sense” logik inden for det pågældende område (Shore & Wright 1997; Shore
and Wright 2000). Vores oplevelse af, hvad der på et givet tidspunkt er ”common
sense”, ses dermed ikke som en naturgiven sandhed, men derimod som
skiftende kulturelle og sociale konstruktioner, der blandt andet næres af den
dominerende politiske diskurs. Det skal dermed understreges, at det analytiske
perspektiv, der anlægges i denne artikel, nok tager afsæt i en traditionel
og mere politologisk analyse af ændringer i rationaler og politiske diskurser,
men inddrager derudover en analyse af de mere skjulte betyd ning smæssige
101