Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

More documents

Recommendations

Info

med krav på at blive set og hørt og med rettigheder på lige fod med alle andre. Jeg følger her den tyske filosof Axel Honneth, der har udviklet en teori om anerkendelse som den formelle betingelse for, at et menneske kan udvikle et positivt selvforhold (Honneth 2006). Det er ifølge Honneth i kraft af gensidige anerkendelsesrelationer, at individet finder sig selv. Dette er samtidig betingelsen for et fuldt integreret samfund, da et positivt selvforhold er forudsæt ningen for, at mennesker kan deltage som ligeværdige medlemmer af sociale fællesskaber. Honneth skelner mellem tre forskellige anerkendelsesbehov, der alle må tilfredsstilles, hvis et menneske skal kunne udvikle et positivt selvforhold (Honneth 2006:127ff): 1. Den første form for anerkendelse drejer sig om kærlighed og angår de menneskelige primærrelationer, fx mellem mor og barn og mellem nære venner. Af denne anerkendelse følger en selvtillid, som sætter mennesket i stand til at handle, kommunikere og indgå positivt i sociale fællesskaber. 2. Den anden form for anerkendelse er den retlige, der består i universel retlig ligebehandling af alle og enhver. Af denne anerkendelse følger en selvagtelse, som opstår, når mennesker på lige fod med andre indrømmes mulighederne for at stille krav og deltage i en social livsform. 3. Den tredje form for anerkendelse er social værdsættelse. Hvor den retlige anerkendelse er en aner kendelse af forskellige borgere som ligeværdige retspersoner, er den sociale værdsættelse en anerkendelse af de værdier, den enkelte borger tilskriver sig selv. Denne anerkendelse er ikke begrænset til ”our kind of people” men drejer sig om værdsættelse af den til enhver tid værende anden, også når den anden adskiller sig fra ”os”. Til de tre former for anerkendelse svarer tre former for krænkelser, som truer med at nedbryde den personlige identitet. Honneth taler om krops lige krænkelser, krænkelser af rettigheder og krænkelser af livsformer (Honneth 2006:175ff). Da krænkelser fører til personlighedstab, skade og lidelse, bliver et solidarisk samfund et samfund, der minimerer krænkelserne og så vidt muligt anerkender den enkeltes visioner og drømme. Et menneske, som vi ikke mener, bør anerkendes, frakender vi reelt al værdi eller værdighed, og vi kunne lige så godt dræbe et sådant menneske. Det ville ikke have nogen eksistensberettigelse. På den anden side er det klart, at ikke alt, hvad et menneske ønsker, bør anerkendes. Socialarbejdere bør fx ikke imødekomme ønsker fra borgerne, som de ikke er berettigede til, eller som ville krænke andre menneskers muligheder for at opnå anerkendelse. Men hvad vil det så sige at møde den anden med anerkendelse? Hvad skal vi forstå ved et anerkendende samfund, en anerkendende velfærdspolitik og en anerkendende social praksis? Honneths teori giver ikke præcise 59
svar på sådanne spørgsmål. At gøre det ville også være i modsætning til selve anerkendelses tanken, der mere er et etisk princip end en anvisning på, hvordan det gode liv bør leves. Ikke desto mindre præciserer anerkendelsesteorien, hvad solidaritet i mellemmenneskelige relationer helt grundlæggende drejer sig om, nemlig at synliggøre den anden og betragte vedkommendes værdier og egenskaber som betydningsfulde, også når de afviger fra ens egne (Honneth 2003a). Overført til samfundsniveau betyder det, at et solidarisk samfund anerkender mennesker i al deres forskellighed og anstrenger sig for at inklu dere dem i det fælles samfund. I dette perspektiv kan solidaritet og sammenhængskraft ikke dreje sig om assimilation eller om homogenisering. Snarere bliver sammenhængskraft et spørgsmål om gensidig anerkendelse mellem forskellige individer og fællesskaber, som på trods af diversiteten føler sig hjemme i det fælles samfund og værdsætter hinanden som betydningsfulde for den fælles praksis. Solidaritet handler også om retfærdighed Eftersom anerkendelsesbehovet er fælles for alle, bør alle have de samme betingelser for at opnå aner kendelse. Derfor handler solidaritet også om retfærdighed. Solidaritet drejer sig i det nuværende samfund ikke mindst om, hvordan forskellige gruppers anerkendelseskrav kan koordineres på en socialt retfærdig måde. Hvad skal eksempelvis prioriteres, når/hvis en etnisk gruppes krav kolliderer med værdier, som det større samfund går ind for (jf. diskussionen om tørklæder, arrangerede ægteskaber og lignende i det offent lige rum)? Indebærer ytringsfrihed en moralsk ret (eller pligt) til at sige alt om anderledes tænk ende, også når det krænker de andres følelser og identitet? Ville det i nogle situationer være rigtigt at indrømme ”de andre” en vis særstilling, også selv om det indebærer et brud med nogle af de principper, vi selv går ind for? Hvor skal grænserne i givet fald gå? Honneths teori er blevet kritiseret for ikke at sige noget om sådanne spørgsmål. (Fraser & Honneth 2003). Nu er det næppe muligt at udvikle en teori, der en gang for alle kan afgøre, hvad der bør prioriteres i konkrete situationer. Teorien kan være med til at afklare, hvad der bør tages i betragtning i de moralske overvejelsers rationelle procedure, men den kan ikke fortælle os, hvad der bør vægtes, når forskellige anerkendelseskrav er i konflikt med hinanden. Alligevel kan en normativ solidaritetsteori ikke stille sig tilfreds med at konstatere, at anerkendelse er en grundbetingelse for, at et menneske kan realisere sig selv. Den må også kunne sige noget om, hvordan forskellige typer af anerkendelseskrav skal bedømmes. Rainer Forst, der som Honneth er en ledende repræsentant for nyere kritisk teori i Tyskland, har i bogen Contexts of Justice (Forst 2002) udviklet en 60
Page 1 and 2:
www.udsatte.dk Udsat for forståels
Page 3 and 4:
Kolofon Udgivet af: Rådet for Soci
Page 6 and 7:
Forord Med denne antologi ønsker R
Page 8 and 9:
pendium i medicinsk filosofi og vid
Page 10 and 11: I alt 10 forskellige temaer er tage
Page 12 and 13: efter lønudviklingen) af kontanthj
Page 14 and 15: personer med anerkendte handicap me
Page 16 and 17: Oprettelse af brugerorganiseringer
Page 18 and 19: 2. Forståelser af begrebet social
Page 20 and 21: Opfattelsen af marginalisering har
Page 22 and 23: Der er tale om en ophobning af dår
Page 24 and 25: I forskningsprogrammet opfattes soc
Page 26 and 27: samfundet og til nogle problemer, s
Page 28 and 29: præcise definitioner af, hvad soci
Page 30 and 31: om socialt og politisk set tavse me
Page 32 and 33: indgår i de enkelte grupper, da no
Page 34 and 35: man har gennemgået over livsforlø
Page 36 and 37: med, og de behov, som de har i tilv
Page 38 and 39: Bourdieu, P. (1982): Outline of a t
Page 40 and 41: Larsen, J. E. (2006): “Governing
Page 42 and 43: Socialministeriet (2003): Danmarks
Page 44 and 45: løst via skattesystemet. Spørgsm
Page 46 and 47: I 1700-tallet var tankegangen, at n
Page 48 and 49: dels fordi opsynspersonalet var ”
Page 50 and 51: mede og rejsende af 15. maj 1875 ga
Page 52 and 53: ”hørte til”. Hun var taknemmel
Page 54 and 55: Anerkendelse versus afhængighed
Page 56 and 57: Litteratur Andersen, S. (2005): Lø
Page 58 and 59: 4. Solidariteten med sårbare og an
Page 62 and 63: differentieret teori om retfærdigh
Page 64 and 65: mer for skæve og anderledes mennes
Page 66 and 67: kan belønne dem, der kan og vil. S
Page 68 and 69: integration gennem beskæftigelse.
Page 70 and 71: Hvor det i praksis kniber med socia
Page 72 and 73: Beskæftigelselsesfixering og kræn
Page 74 and 75: ges af en række undersøgelser, so
Page 76 and 77: gen af velfungerende samfundsborger
Page 78 and 79: Fraser, N. & Honneth, A. (2003): Re
Page 80 and 81: 5. Taberrollen Af Stig Dalager, for
Page 82 and 83: At det danske velfærdssamfund ikke
Page 84 and 85: manifestation er den anden eller du
Page 86 and 87: 6. Virksomhederne og de socialt uds
Page 88 and 89: duelle hensyn varetager en del af i
Page 90 and 91: Samtidig er vi nødt til at forhold
Page 92 and 93: Danmark består primært af små og
Page 94 and 95: hvem er bedre til at fortælle om h
Page 96 and 97: inger fra udlandet med, og også i
Page 98 and 99: En del af det at udvise good govern
Page 100 and 101: live vendt til et fælles aktiv. Og
Page 102 and 103: eskæftigelse og ”selvforsørgels
Page 104 and 105: titetsmæssig betydning, samtidig m
Page 106 and 107: at ledigheden er faldet, og der har
Page 108 and 109: arbejdsmarkedet - at den direkte ve
Page 110 and 111:
grad har været fokus på virkninge
Page 112 and 113:
også reproduceres inden for den do
Page 114 and 115:
hedsordninger og psykologhjælp på
Page 116 and 117:
At man i det offentlige system søg
Page 118 and 119:
Hansen, H., Juul. M. & Jakobsen, J.
Page 120 and 121:
pological studies in accountability
Page 122 and 123:
- fortrinsvis på grund af et stige
Page 124 and 125:
De dårligst stillede kan karakteri
Page 126 and 127:
fattigdom. Og fra slutningen af 80
Page 128 and 129:
fattigdomsgrænse i Danmark. En gr
Page 130 and 131:
Samtidig er opgørelserne baseret p
Page 132 and 133:
at betragte som et kludetæppe med
Page 134 and 135:
har svært ved at finde sig til ret
Page 136 and 137:
Det gælder for det første det sti
Page 138 and 139:
Social Årsrapport. (2005): CASA og
Page 140 and 141:
ekostning af arbejderne (de øvrige
Page 142 and 143:
som inden for de sidste fem år har
Page 144 and 145:
Samtidig sker der en tilsyneladende
Page 146 and 147:
hinanden meget bedre at kende; vi s
Page 148 and 149:
generel tillid, oplever indvandrern
Page 150 and 151:
Derfor vil velfærdsstaten og hensy
Page 152 and 153:
10. De udsatte og etikken Af Uffe J
Page 154 and 155:
i caféen, kun midlertidigt afbrudt
Page 156 and 157:
fentlig støtte skal gamle have? Er
Page 158 and 159:
den psykiatriske patient uforskamme
Page 160 and 161:
estandig ledsager politiske tiltag
Page 162 and 163:
11. Rapport fra en lukket afdeling
Page 164 and 165:
Akutafdelingen; fysiske rammer m.v.
Page 166 and 167:
hun træt nok til at acceptere at g
Page 168 and 169:
medarbejdere søgte at undgå. Og h
Page 170 and 171:
(Enkelte, især nogle formodede ”
Page 172 and 173:
Tilsyneladende en middelsvær depre
Page 174 and 175:
Forsøg på at etablere en vis egen
Page 176 and 177:
denne situation (selvfølgelig unde
Page 178 and 179:
Afslutningsvis nogle ord om patient
Page 180 and 181:
tagerobservatøren er en ”ægte
Page 182 and 183:
kan forklare manglen på en mere ek
Page 184:
Antologien indeholder bidrag fra 10
show all

Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?