Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

sivgøres” og ”forsumper” i det offentlige system, fordi ingen ”tør” stille krav til
dem (se fx Hjort Frederiksen 2008). Pointen er dog, at samtidig med at disse
forståelser og logikker fremstår som ”selvind lysende”, så akkompagneres både
retorik og politik af en række betydningsmæssige og indsats mæssige skift, som
ikke er nær så synlige, men som har stor betydning for udsatte gruppers situation
i velfærdsstaten. Den politiske retorik indeholder dermed flere ændringer,
end det der betones i det eksplicitte politiske budskab.
Forståelser af udsathed og forestillinger om sociale problemer
I det følgende vil jeg diskutere, hvad de senere års forandringer i beskæftigelsespolitikken
har betydet for forståelsen af udsatte grupper og ”udsathed”.
Dette gøres ved at analysere nogle af de undersøgelser, der er lavet inden for
de seneste år vedrørende den beskæftigelsespolitiske indsats over for ”svage
grupper” i kontanthjælpssystemet”. Samtidig illustreres nogle tendenser gennem
at påpege relevante om råder, hvor der ikke har været lavet undersøgelser.
Gennem gangen er ikke en systematisk analyse, men et forsøg på at pege
på områder, hvor der skabes dilemmaer, modsætninger og begrebsmæssige
ændringer, som kan være svære at få øje på, men som har stor betydning for
forståelsen af og vilkårene for udsatte grupper. Med udgangspunkt i denne
gennemgang følger et forsøg på at udvide diskussionen af virkningerne til
også at omfatte de mere betydningsmæssige skred, både ændringen i kategoriseringen
fra ”social klient” til ”ikke-arbejdsmarkedsparat”, og hvad jeg tidligere
i kapitlet har kaldt den ”begrebsmæs sige” inflation af arbejdsbegrebet.
Socialt udsatte i forskningen
Forskningen inden for det beskæftigelsespolitiske område er naturligvis ikke
præget af ét bestemt perspektiv og én bestemt forståelse af udsatte grupper.
Men der er nogle dominerende tendenser, som både direkte og indirekte er
med til at etablere bestemte forestillinger om, hvordan udsatte grupper og
sociale problemer opfattes, og hvad der skal gøres ved dem.
For det første har fokus været på at måle beskæftigelseseffekten og selvforsørgelseseffekten
af beskæftigelsespolitiske reformer og tiltag. En del undersøgelser
har således samlet sig om at få målt effekterne af disse ændringer i
form af beregninger af, hvor mange ledige der er kommet i beskæftigelse, bl.a.
som effekt af aktivering (cf. Graversen og Weise 2001; Rosdahl & Nærvig Petersen
2006; Bolvig, Jensen og Rosholm 2001; Andersen 2006) 1 . Det snævre fokus på
beskæftigelseseffekter har dog samtidig betydet, at der ikke i nævneværdig
1. Ifølge Rosdahl & Nærvig Petersen (2006) kan man på baggrund af eksisterende undersøgelser
af effekterne af aktivering ikke konkludere noget entydigt om effekterne.
108