Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

at ledigheden er faldet, og der har været stigende efterspørgsel på arbejdskraft.
I dette afsnit følger en gennemgang af de vigtigste politiske ændringer.
Men først er det nødvendigt at se nærmere på den gruppe mennesker, der
karakteri seres som ikke-arbejdsmarkedsparate i den nuværende beskæftigelsespolitik.
Hvem er de ”svage”?
Socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere er ikke en entydig gruppe, og derfor
er der ofte tale om forskellige kriterier for, hvilke grupper der menes, når man
fx bruger udtrykket ”svage ledige”. Siden 2004 har man dog opereret med
en generel opdeling af alle kontanthjælpsmodtagere i hhv. arbejdsmarkedsparate
(matchgruppe 1-3) og ikkearbejdsmarkedsparate (matchgruppe 4 eller 5). I henhold
til lovgivningen kan de ikke-arbejdsmarkedsparate karakteriseres således:
Match 4: (lav grad af match i relation til arbejdsmarkedet), hvilket indebærer at ’den
ledige har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige ikke
umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked.
Match 5: (Ingen match i relation til arbejdsmarkedet): Den ledige har så omfat
tende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige aktuelt ikke har nogen
arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked (Beskæf
tigelsesministeriet 2004).
Kategorien ”ikke-arbejdsmarkedsparate” inkluderer personer med en bred
vifte af sociale og helbredsmæssige problemer. Det drejer sig om psykisk
syge, misbrugere, personer med helbreds problemer, langtidsledige, borgere
med anden etnisk baggrund end dansk, samt en (voksende) gruppe af unge
under 25, som alle har forskellige alvorlige sociale eller psykiske problemer.
Dertil kommer personer med familiemæssige problemer, gældsproblemer,
sprogproblemer og boligproblemer og manglende basale skolekundskaber
(Hohnen, Mortensøn & Klitgaard 2007; Rosdahl & Nærvig Petersen 2006).
Gruppen er kendetegnet ved, at der ofte er tale om en kombination af mange
problemstillinger. Samtidig eksisterer der ofte ikke en bestemt afprøvet metode
til at afhjælpe disse problemer:
”… så er det sådan en bevægelig masse af ting, der spiller sammen, og dvs. i perioder
fylder noget mere end andet, og når man griber fat i det, så ændrer billedet sig, og det
skal man jo så lige få sporet sig ind på (…), men det er fordi, at deres problemstillinger
er komplekse og påvirker hinanden i sådan et sindrigt system.” (Sagsbehandler citeret
i Hohnen, Mortensøn & Klitgaard 2007:65).
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate består altså af mennesker med store
personlige eller sociale problemer. Selvom der i en vis udstrækning stadig
stilles andre krav til denne gruppe, sammenlignet med de arbejdsmarkedsparate,
er forskellene gradvist blevet mindre. Det betyder, at der er sket kon-
105