Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

More documents

Recommendations

Info

kan forklare manglen på en mere eksplicit inddragelse af patienterne i deres egen behandling. Bemærkningerne om at ”der var mere af den slags før” antyder en ændring i ”organisations klimaet”, og de episodiske tilfælde af mere tætte og støttende ”møder” mellem medarbejdere og patienter understøtter også en formodning om, at der stadig kunne findes ”rester” af tidligere, mere empatisk prægede relationer mellem ”os” og ”dem”. Det er muligt, at man også kan søge en del af forklaringen i, at afdelingen efterhånden havde fået et stadig ”vanskeligere” klientel, hvor vogter-rollen blev stedse mere dominerende for de daglige medarbejdere, og denne rolle kan jo kun med stort besvær kombineres med en støttende omsorgsrolle. Dette ved jeg ikke nok om til at kunne udtale mig med sikkerhed. Personalemangel/underbemanding, for dårligt uddannet personale osv. fremhæves ofte som argu ment, når ”klimaet” i en organisation bliver for dårligt. Umiddelbart tror jeg ikke, at det var tilfældet her. Dertil var der trods alt for mange tættere kontaktmuligheder til stede mellem patienter og personale, uden at disse muligheder blev udnyttet i nogen større udstrækning. Derimod er der næppe tvivl om, at afde lingens fysiske udformning bestemt ikke var lavet for at fremme kontakten mellem medarbejdere og patienter. Der var få ”naturlige mødesteder”, og de der var, var ”for offentlige”. Den tidsmæssige place ring – gerne midt på dagen – af det langvarige behandlings- eller journalmøde eller hvad man nu skal kalde det, var bestemt uhensigtsmæssig, for det var ofte netop på denne tid af dagen, at den uformelle kontakt mellem patienter og medarbejdere nemmest kunne finde sted. Og så den måske mest nærliggende forklaring; at det var en lukket afdeling med udprægede akutfunktioner, hvor det væsentlige nødven digvis måtte være opsyn, medicinering og pleje (i snævrere forstand). Men det er vanskeligt at købe en sådan eventuel forklaring, når man i nogle uger har levet sammen med patienter, hvor flertallet netop i denne akutte krisesituation havde et nærmest desperat behov for dyberegående, menneskelig omsorg og kontakt. Jeg kan altså ikke finde nogen enkel forklaring på de udprægede ”vi-dem”relationer mellem patienterne og personalet som grupper betragtet, ledsaget af det næsten lige så udprægede fravær af personligt omsorgsprægede eller forstående/oplysende samtaler mellem personale-medlemmer og patienter. Det må – i min optik – dreje sig om en række forskellige årsagsfaktorer, der over tid har virket sammen om etablering af en dominerende afdelings- og organisationskultur. Lad mig i den sidste forbindelse bemærke, at der i min tilgang nok har været en større opmærksomhed på ”vor” – patientgruppens – rolle som en slags ofre for denne dominerende kultur, end på den situation, som de daglige medarbejdere befandt sig i. Måske disse også, som enkeltpersoner eller 181
gruppe bevidst eller ubevidst oplevede sig som relativt magtesløse ofre for den samme kultur? Den mulighed må bestemt tages i betragtning, hvis der skulle laves mere dybtgående analyser af en afdeling som den her omtalte. Det er velkendt fra institutions- og organisationsforskningen, at når sådanne organisationskulturer har sat sig fast, så er det uhyre besværligt at ændre på dem. 5 At der var behov for ændringer i den afdeling, jeg her har koncentreret mig om, betragter jeg som evident ud fra de foregående beskrivelser. En nærmere diskussion af, hvilke ændringsimpulser der alligevel eventuelt kunne have slået igennem, ligger imidlertid uden for dette notats primære hensigt. Hvad jeg har tilsigtet er at give et nogenlunde kvalificeret øjebliksbillede af situationen på en psykiatrisk afdeling i Danmark i begyndelsen af 2001, set fra patientside. Var den ønskelig? Var den enestående? Hvis ikke, hvad så? 5. Allerede i begyndelsen af 70’erne, da jeg først gik i gang med en egentlig forskning i ”totalinstitutioner”, blev jeg opmærksom på en påfaldende ubevægelighed (”modstand mod forandringer”) i organisationer, der samtidig var præget af en bureaukratisk-hierarkisk administration, og af én dominerende profession med kontrol over den faglige autoritet. I udvikling af fælles – eller i det mindste overlappende – normer og værdier mellem disse to magtsystemer kan der udvikles ret ubevægelige organisationskulturer. Jeg brugte den gang somatiske sygehuse som typiske eksempler på sådanne tendenser. (Senere er begreber som ”professionsbureaukrati” o.l. blevet anvendt som betegnelse på fænomenet). 182
Page 1 and 2:
www.udsatte.dk Udsat for forståels
Page 3 and 4:
Kolofon Udgivet af: Rådet for Soci
Page 6 and 7:
Forord Med denne antologi ønsker R
Page 8 and 9:
pendium i medicinsk filosofi og vid
Page 10 and 11:
I alt 10 forskellige temaer er tage
Page 12 and 13:
efter lønudviklingen) af kontanthj
Page 14 and 15:
personer med anerkendte handicap me
Page 16 and 17:
Oprettelse af brugerorganiseringer
Page 18 and 19:
2. Forståelser af begrebet social
Page 20 and 21:
Opfattelsen af marginalisering har
Page 22 and 23:
Der er tale om en ophobning af dår
Page 24 and 25:
I forskningsprogrammet opfattes soc
Page 26 and 27:
samfundet og til nogle problemer, s
Page 28 and 29:
præcise definitioner af, hvad soci
Page 30 and 31:
om socialt og politisk set tavse me
Page 32 and 33:
indgår i de enkelte grupper, da no
Page 34 and 35:
man har gennemgået over livsforlø
Page 36 and 37:
med, og de behov, som de har i tilv
Page 38 and 39:
Bourdieu, P. (1982): Outline of a t
Page 40 and 41:
Larsen, J. E. (2006): “Governing
Page 42 and 43:
Socialministeriet (2003): Danmarks
Page 44 and 45:
løst via skattesystemet. Spørgsm
Page 46 and 47:
I 1700-tallet var tankegangen, at n
Page 48 and 49:
dels fordi opsynspersonalet var ”
Page 50 and 51:
mede og rejsende af 15. maj 1875 ga
Page 52 and 53:
”hørte til”. Hun var taknemmel
Page 54 and 55:
Anerkendelse versus afhængighed
Page 56 and 57:
Litteratur Andersen, S. (2005): Lø
Page 58 and 59:
4. Solidariteten med sårbare og an
Page 60 and 61:
med krav på at blive set og hørt
Page 62 and 63:
differentieret teori om retfærdigh
Page 64 and 65:
mer for skæve og anderledes mennes
Page 66 and 67:
kan belønne dem, der kan og vil. S
Page 68 and 69:
integration gennem beskæftigelse.
Page 70 and 71:
Hvor det i praksis kniber med socia
Page 72 and 73:
Beskæftigelselsesfixering og kræn
Page 74 and 75:
ges af en række undersøgelser, so
Page 76 and 77:
gen af velfungerende samfundsborger
Page 78 and 79:
Fraser, N. & Honneth, A. (2003): Re
Page 80 and 81:
5. Taberrollen Af Stig Dalager, for
Page 82 and 83:
At det danske velfærdssamfund ikke
Page 84 and 85:
manifestation er den anden eller du
Page 86 and 87:
6. Virksomhederne og de socialt uds
Page 88 and 89:
duelle hensyn varetager en del af i
Page 90 and 91:
Samtidig er vi nødt til at forhold
Page 92 and 93:
Danmark består primært af små og
Page 94 and 95:
hvem er bedre til at fortælle om h
Page 96 and 97:
inger fra udlandet med, og også i
Page 98 and 99:
En del af det at udvise good govern
Page 100 and 101:
live vendt til et fælles aktiv. Og
Page 102 and 103:
eskæftigelse og ”selvforsørgels
Page 104 and 105:
titetsmæssig betydning, samtidig m
Page 106 and 107:
at ledigheden er faldet, og der har
Page 108 and 109:
arbejdsmarkedet - at den direkte ve
Page 110 and 111:
grad har været fokus på virkninge
Page 112 and 113:
også reproduceres inden for den do
Page 114 and 115:
hedsordninger og psykologhjælp på
Page 116 and 117:
At man i det offentlige system søg
Page 118 and 119:
Hansen, H., Juul. M. & Jakobsen, J.
Page 120 and 121:
pological studies in accountability
Page 122 and 123:
- fortrinsvis på grund af et stige
Page 124 and 125:
De dårligst stillede kan karakteri
Page 126 and 127:
fattigdom. Og fra slutningen af 80
Page 128 and 129:
fattigdomsgrænse i Danmark. En gr
Page 130 and 131:
Samtidig er opgørelserne baseret p
Page 132 and 133: at betragte som et kludetæppe med
Page 134 and 135: har svært ved at finde sig til ret
Page 136 and 137: Det gælder for det første det sti
Page 138 and 139: Social Årsrapport. (2005): CASA og
Page 140 and 141: ekostning af arbejderne (de øvrige
Page 142 and 143: som inden for de sidste fem år har
Page 144 and 145: Samtidig sker der en tilsyneladende
Page 146 and 147: hinanden meget bedre at kende; vi s
Page 148 and 149: generel tillid, oplever indvandrern
Page 150 and 151: Derfor vil velfærdsstaten og hensy
Page 152 and 153: 10. De udsatte og etikken Af Uffe J
Page 154 and 155: i caféen, kun midlertidigt afbrudt
Page 156 and 157: fentlig støtte skal gamle have? Er
Page 158 and 159: den psykiatriske patient uforskamme
Page 160 and 161: estandig ledsager politiske tiltag
Page 162 and 163: 11. Rapport fra en lukket afdeling
Page 164 and 165: Akutafdelingen; fysiske rammer m.v.
Page 166 and 167: hun træt nok til at acceptere at g
Page 168 and 169: medarbejdere søgte at undgå. Og h
Page 170 and 171: (Enkelte, især nogle formodede ”
Page 172 and 173: Tilsyneladende en middelsvær depre
Page 174 and 175: Forsøg på at etablere en vis egen
Page 176 and 177: denne situation (selvfølgelig unde
Page 178 and 179: Afslutningsvis nogle ord om patient
Page 180 and 181: tagerobservatøren er en ”ægte
Page 184: Antologien indeholder bidrag fra 10
show all

Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?