Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

isikovillige laboratorier, der kan være med til at fremme uformelle kompetencer
og medarbejderes generelle beskæftigelsesmuligheder.
Virksomhederne har stadig et ansvar trods lave konjunkturer. Ansvaret bliver
måske endda større. Det er et samfundsansvar, at alle får en chance og får
mulighed for at bruge de ressourcer og kompetencer, de har. Hvis virksomhederne
ikke selv kan udvise rummelighed, p.g.a. økonomisk krise, medarbejderutilfredshed
m.v., så kan de stadig stille deres kompetencer og viden
om forretningskoncepter, markedsføring m.v. til rådighed for fx socialøkonomiske
iværksættere, der netop qua deres fokus på et socialt mål har strukturen
til at skabe rammen om rummeligheden.
Og virksomhederne skal til stadighed samarbejde med frivillige sociale foreninger
og inddrage deres viden, erfaringer og kompetencer i arbejdet med
socialt udsatte og bidrage med kompetencer til organisationerne. Ikke mindst
i en krisetid er partnerskaber om støtte til og behandling af medarbejdere i
livskriser relevant.
Udgangspunktet må ligge i et fokus på empowerment, ressourcer hos den
enkelte, skabelse af rummelighed og reel tolerance på arbejdspladserne. Ansvaret
for medmennesket og samfundet er det, der ligger bag. Og samarbejdet
med frivillige sociale foreninger og socialøkonomiske virksomheder kan
være med til at synliggøre og dæmme op for den eksklusion, der sker på
arbejdsmarkedet, når man mangler uformelle kompetencer.
Baseret på europæiske erfaringer og danske aktører konkluderer Center for
Socialt Entreprenørskab i en undersøgelse, at velfærdsstatslige besluttende aktører
i dag ikke er tilstrækkeligt lydhøre over for nødvendigheden af at etablere
velfungerende og bæredygtige arbejdspladser for socialt udsatte. Disse
arbejdspladser må nødvendigvis fungere på fleksible vilkår. Både så man på
arbejdspladsen møder socialt udsatte i øjenhøjde, og så velfærdsstaten tilsikrer
rammer for at udføre dette samfundsmæssigt nødvendige arbejde 15 .
Den tyske forsker Adalbert Evers påpeger den pointe, at socialøkonomi,
social kapital m.v. er gode instrumenter til at åbne for en mere dynamisk
indsigt i, hvordan der skabes mere fleksible former for social integration for
socialt udsatte og lokalsamfundene 16 . Hertil kan man tilføje civilsamfundet
og den frivillige organisationsverden og supplere med, at alt dette med fordel
kan ske i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Det er altafgørende, at vi tænker
nyt i forhold til, hvordan vi kan skabe rammer om den sociale ansvarlighed
og derigennem sikrer, at alle de ressourcer, socialt udsatte besidder, kan
15. Jf. ibid.
16. Jf. ibid.
98