Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

More documents

Recommendations

Info

fattigdomsgrænse i Danmark. En græn se som også indeholdt plads til sociale aktiviteter og fritidsinteresser. Regeringsrapport om fattigdom Statsministeren svarede, at debatten var præget af modstridende tal og oplysninger, og for at skabe et grundlag for en mere målrettet diskussion af de centrale spørgsmål ville han bede Finansministeriet om at gennemgå rapporterne og fremlægge det bedst mulige grundlag for en fortsat diskussion. Dette grundlag blev offentliggjort i rapporten “Lav ind komstgruppen – mobilitet og sammensætning”, juni 2004 – udarbej det i et samarbejde mellem flere ministerier: Beskæftigelsesministeriet, In tegrationsministeriet, Socialministeriet og Finansministeriet. Rapporten henholder sig alene til opgørelser af personer og familier med lave indkomster. Lavindkomstgruppen omfatter dem, som i et givet år har en disponibel indkomst på mindre end 50 % af me dianindkomsten for hele befolkningen eller, som noget nyt, 60 % af medianindkomsten for hele befolkningen. (Medianindkomsten er den indkomst (målt i kroner), som kan karakteriseres ved, at 50 % af befolkningen har indkomster, som er lavere, og 50 % har indkomster, som er højere end dette beløb.) Efter denne definition havde 4,2 % af befolkningen i Danmark eller omkring 225.000 personer en årlig disponibel indkomst under 50 % af medianindkomsten i 2002 (svarende til at have en disponibel indkomst under 73.000 kr. pr. personenhed). Der er tale om 8,9 % af befolkningen eller godt 470.000 perso ner, som havde en disponibel indkomst under 60 % af median ind komsten i 2002 (svarende til at have en disponibel indkomst under 88.400 kr. pr. personenhed). Opgørelsen viste, at lavindkomstgruppen var domineret af gruppen af uddannelsessøgende, som ud gjorde godt en tredjedel (34 %) i 2002. Selvstændige erhvervsdrivende udgjorde næsten 10 %, mens fuldt ledige m.fl. (herunder kontanthjælpsmodtagere) udgjorde godt 10% – alle grupper der er overrepræsenteret i forhold til deres andel af be folk ningen. Hovedbudskabet i rapporten - i relation til Rådets fremlagte tal for socialt udsatte som var fattige - var, at en stor del af de socialt udsatte (hjemløse, misbrugere og sindslidende) ikke befinder sig i gruppen med lave indkomster. “I modsætning til, hvad der har været nævnt i flere referater af Rådets ana lyser, kan det således ikke sluttes, at 30.000 socialt udsatte er i lavindkomst gruppen med indkomster under medianindkomsten. Bedømt ud fra Rå dets egne skøn er langt hovedparten af de socialt udsatte således ikke i lav ind komstgruppen”. (Finansministeriet, 2004) 127
Og i relation til behovet for en fattigdomsgrænse pegede Regeringsrapporten på følgende konsekvens: “Indførelsen af en officiel fattigdomsgrænse, som det har været foreslået blandt andet af Rådet for Socialt Udsatte, vil derfor ikke være et særligt anvendeligt redskab i forhold til at udpege persongrupper, som er socialt udsatte eller i risiko for at blive socialt udsatte. Personer med indtægter under en sådan grænse vil typisk ikke være socialt udsatte – eller i risiko for at blive socialt udsat – mens mange socialt udsatte (herunder førtidspensionister) kan have indkomster over græn sen”. (Finansministeriet, 2004) Har vi tilstrækkelig viden om fattigdomsproblematikken, og hvem der er de fattige? Helt konkret kan man sige, at regeringsrapporten ikke forholdt sig til de fattigdomsproblemer, Rådet og Red Barnet fremlagde, og afviste dem ved en opgørelse af lavindkomstproblemer, hvor bl.a. studerende indgik. En sådan opgørelse betyder, at de studerende fylder op i bunden af indkomstfordelingen og ikke giver plads for dem med virkelige forsørgelsesproblemer. Både Det økonomiske Råd og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har senere i deres fattigdomsundersøgelser opereret med opgørelser, hvor der er set bort fra de studerende, og hvor det fremgår, at andelen af kontanthjælpsmodtagere er størst blandt de fattige. Men det mere interessante ved debatten var, at den afslørede behovet for en afklaring af, hvad der skal forstås ved fattigdom i det danske samfund og behovet for tilfredsstillende opgørelsesmetoder. Der er ikke opbygget og etableret en egentlig fattigdomsforskning i Danmark, som i andre EU-lande, som har kunnet bidrage til en begrebsmæssig afklaring og kontinuerligt følge udviklingen og fortælle, hvor mange der er fattige, og om der bliver flere eller færre fattige. Vi er i stedet henvist til enkeltstående fattigdomsundersøgelser, som dukker op med mere eller mindre tilfældige mellemrum og skaber en offentlig debat om fattigdom. Det gælder fra fx SFI/Sociologisk institut (2004), Rådet for socialt udsatte (2003) eller Det økonomiske Råd (2006). Opgørelser som primært er baseret på folks indkomster, og hvor fattige afgrænses som personer og familier med en disponibel indkomst under 50 % eller 60 % af medianindkomsten. Problemet med relative indkomstopgørelser er, at de alene siger noget om, at folk har lavere indkomster end andre, men ikke om de rent faktisk kan leve et acceptabelt liv for de lave indkomster. Kan man fx leve acceptabelt for den disponible indkomst, som svarer til 50 % - grænsen? I DØRs undersøgelse svarer grænsen til en månedlig disponibel indkomst på 6.500 kr. (2004) for en enlig, som skal dække boligudgift samt øvrige forbrugsudgifter, mad, tøj, personlig hygiejne og fritidsinteresser. 128
Page 1 and 2:
www.udsatte.dk Udsat for forståels
Page 3 and 4:
Kolofon Udgivet af: Rådet for Soci
Page 6 and 7:
Forord Med denne antologi ønsker R
Page 8 and 9:
pendium i medicinsk filosofi og vid
Page 10 and 11:
I alt 10 forskellige temaer er tage
Page 12 and 13:
efter lønudviklingen) af kontanthj
Page 14 and 15:
personer med anerkendte handicap me
Page 16 and 17:
Oprettelse af brugerorganiseringer
Page 18 and 19:
2. Forståelser af begrebet social
Page 20 and 21:
Opfattelsen af marginalisering har
Page 22 and 23:
Der er tale om en ophobning af dår
Page 24 and 25:
I forskningsprogrammet opfattes soc
Page 26 and 27:
samfundet og til nogle problemer, s
Page 28 and 29:
præcise definitioner af, hvad soci
Page 30 and 31:
om socialt og politisk set tavse me
Page 32 and 33:
indgår i de enkelte grupper, da no
Page 34 and 35:
man har gennemgået over livsforlø
Page 36 and 37:
med, og de behov, som de har i tilv
Page 38 and 39:
Bourdieu, P. (1982): Outline of a t
Page 40 and 41:
Larsen, J. E. (2006): “Governing
Page 42 and 43:
Socialministeriet (2003): Danmarks
Page 44 and 45:
løst via skattesystemet. Spørgsm
Page 46 and 47:
I 1700-tallet var tankegangen, at n
Page 48 and 49:
dels fordi opsynspersonalet var ”
Page 50 and 51:
mede og rejsende af 15. maj 1875 ga
Page 52 and 53:
”hørte til”. Hun var taknemmel
Page 54 and 55:
Anerkendelse versus afhængighed
Page 56 and 57:
Litteratur Andersen, S. (2005): Lø
Page 58 and 59:
4. Solidariteten med sårbare og an
Page 60 and 61:
med krav på at blive set og hørt
Page 62 and 63:
differentieret teori om retfærdigh
Page 64 and 65:
mer for skæve og anderledes mennes
Page 66 and 67:
kan belønne dem, der kan og vil. S
Page 68 and 69:
integration gennem beskæftigelse.
Page 70 and 71:
Hvor det i praksis kniber med socia
Page 72 and 73:
Beskæftigelselsesfixering og kræn
Page 74 and 75:
ges af en række undersøgelser, so
Page 76 and 77:
gen af velfungerende samfundsborger
Page 78 and 79: Fraser, N. & Honneth, A. (2003): Re
Page 80 and 81: 5. Taberrollen Af Stig Dalager, for
Page 82 and 83: At det danske velfærdssamfund ikke
Page 84 and 85: manifestation er den anden eller du
Page 86 and 87: 6. Virksomhederne og de socialt uds
Page 88 and 89: duelle hensyn varetager en del af i
Page 90 and 91: Samtidig er vi nødt til at forhold
Page 92 and 93: Danmark består primært af små og
Page 94 and 95: hvem er bedre til at fortælle om h
Page 96 and 97: inger fra udlandet med, og også i
Page 98 and 99: En del af det at udvise good govern
Page 100 and 101: live vendt til et fælles aktiv. Og
Page 102 and 103: eskæftigelse og ”selvforsørgels
Page 104 and 105: titetsmæssig betydning, samtidig m
Page 106 and 107: at ledigheden er faldet, og der har
Page 108 and 109: arbejdsmarkedet - at den direkte ve
Page 110 and 111: grad har været fokus på virkninge
Page 112 and 113: også reproduceres inden for den do
Page 114 and 115: hedsordninger og psykologhjælp på
Page 116 and 117: At man i det offentlige system søg
Page 118 and 119: Hansen, H., Juul. M. & Jakobsen, J.
Page 120 and 121: pological studies in accountability
Page 122 and 123: - fortrinsvis på grund af et stige
Page 124 and 125: De dårligst stillede kan karakteri
Page 126 and 127: fattigdom. Og fra slutningen af 80
Page 130 and 131: Samtidig er opgørelserne baseret p
Page 132 and 133: at betragte som et kludetæppe med
Page 134 and 135: har svært ved at finde sig til ret
Page 136 and 137: Det gælder for det første det sti
Page 138 and 139: Social Årsrapport. (2005): CASA og
Page 140 and 141: ekostning af arbejderne (de øvrige
Page 142 and 143: som inden for de sidste fem år har
Page 144 and 145: Samtidig sker der en tilsyneladende
Page 146 and 147: hinanden meget bedre at kende; vi s
Page 148 and 149: generel tillid, oplever indvandrern
Page 150 and 151: Derfor vil velfærdsstaten og hensy
Page 152 and 153: 10. De udsatte og etikken Af Uffe J
Page 154 and 155: i caféen, kun midlertidigt afbrudt
Page 156 and 157: fentlig støtte skal gamle have? Er
Page 158 and 159: den psykiatriske patient uforskamme
Page 160 and 161: estandig ledsager politiske tiltag
Page 162 and 163: 11. Rapport fra en lukket afdeling
Page 164 and 165: Akutafdelingen; fysiske rammer m.v.
Page 166 and 167: hun træt nok til at acceptere at g
Page 168 and 169: medarbejdere søgte at undgå. Og h
Page 170 and 171: (Enkelte, især nogle formodede ”
Page 172 and 173: Tilsyneladende en middelsvær depre
Page 174 and 175: Forsøg på at etablere en vis egen
Page 176 and 177: denne situation (selvfølgelig unde
Page 178 and 179:
Afslutningsvis nogle ord om patient
Page 180 and 181:
tagerobservatøren er en ”ægte
Page 182 and 183:
kan forklare manglen på en mere ek
Page 184:
Antologien indeholder bidrag fra 10
show all

Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?