Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

More documents

Recommendations

Info

som inden for de sidste fem år har hævet sit generelle tillidsniveau med netop 10 pct. Modsat har USA oplevet et drastisk fald i tillid gennem 90’erne på 15 pct., hvilket i sig selv har mindsket den økonomiske vækst med 0,75 pct. Lykkes det fx at hæve Portugals generelle tillidsniveau fra 10 pct. til 30 pct., vil denne stigning alene udløse 1 pct. økonomisk vækst. Vi er altså så heldige at leve i Tillidssamfundet Danmark. At »et ord er et ord« praktiseres i Danmark er derfor af langt mere vidtrækkende betydning, end man umiddelbart skulle tro. Den vidt udbredte tillid bør ses som et sjældent råstof. Som en komparativ fordel. Folk stoler nemlig ikke lige meget på hinanden i forskellige lande. Dette er ikke nogen nyhed. Økonomen Adam Smith observerede allerede i 1766, hvordan graden af tillid til andre mennesker varierer mellem lande. Han konkluderede, at hollænderne var bedst til at holde ord. For dem var »et ord et ord«, og der var meget lille risiko for at blive snydt. Og når det ikke er nødvendigt at skrive alting ned, sparer borgerne og samfundet megen tid og bøvl. Ud over social velfærd giver sådanne ressourcebesparelser en økonomisk konkurrencefordel i forhold til lande med omfattende snyd, hvor folk hele tiden skal gardere sig mod at blive snydt. Det er utvivlsomt sjovere at leve i et samfund, hvor »et ord er et ord«, end i et samfund hvor du bliver snydt eller overfaldet, så snart du vender ryggen til. Hvis sådan en adfærdsnorm om at opføre sig ordentligt kan opretholdes, er det godt for den samlede økonomi – simpelthen fordi det kræver færre ressourcer at lave en aftale, fx at de stærke hjælper de svage. Hele velfærdssystemet beror jo egentlig på tilliden til, at de fleste andre og ikke kun en selv bidrager til de fælles goder såsom en kollektiv forsikring mod ”ikke at passe ind” eller sygdom. 3. Forklaring Hvordan kan vi forklare denne enestående beholdning af generel tillid i Danmark og Skandinavien? Hvad er rødderne til »det danske guld«, vores verdensrekord i tillid? En mulig hovedforklaring kunne være, at lav korruption giver høj tillid. Velfungerende offentlige institutioner, hvor korruption og lovovertrædelser holdes nede, er med til at skabe de rigtige formelle rammer omkring opbygning af tillid i velfærdssamfundet. Det er vigtigt, at den rigtige part vinder i en handelstvist, fx vedrørende en købskontrakt. Hvis snyderen kan bestikke dommeren og dermed få medhold, bliver udfaldet af fremtidige retskendelser uforudsigelige, og det bliver vanskeligere for handlende at stole på hinanden, fordi de nu tvinges til at sikre sig mod snyd - også selvom der foreligger en skriftlig kontrakt. Korrupte lande bliver ramt på pengepungen i dobbelt forstand, fordi korruption ud over at mindske tilliden i et samfund 141
også bevirker, at pengene havner i de forkerte lommer. De forkerte personer og virksomheder favoriseres, skatteyderne får ikke nok igen for deres skattepenge, og de vil gradvist miste tilliden til statsmagten. Hvis folk ikke stoler på institutionerne, er det sværere at få dem til at følge landets love og opkræve skatter. Folk ved, at lovene ikke er til for deres, men for magtelitens skyld, og at skatteindtægterne forsvinder i de forkerte lommer. Borgerne skal altså kunne stole på, at institutionerne fungerer, og at skatteindtægter investeres og omfordeles som lovet. Skattepengene skal forrentes, og institutionerne skal implementere de politisk vedtagne velfærdspolitikker og levere »smæk for skillingen«. Men hvor kommer velfungerende institutioner fra? Her kan det være nyttigt at gå tilbage til de tidlige jæger-/samlersamfund. Her organiserede mennesker sig i små grupper på ca. 100 medlemmer. Hver gruppe opretholdt et forsikringssystem. Hvis en jæger brækkede et ben under mammutjagten, tog de andre sig af ham. Jægere og samlere stolede altså på, at de andre i gruppen ikke overlod dem til en krank skæbne. For at opretholde sådanne sociale pressionsmekanismer og skabe forudsigelig adfærd i forhold til de givne normer i en gruppe er det afgørende, at gruppen ikke bliver for stor. Situationen ændrede sig efter sidste istid. Agerbruget tog fart, og opdagelsen af nye landbrugsteknikker medførte enorme forøgelser i fødevareproduktion, befolkningstal og urbaniseringsgrad. Samfundet bevægede sig dermed fra små til større grupper. Efterhånden blev generel tillid til fremmede (nogle, du ikke har mødt før) nødvendigt, fordi det ikke længere var muligt at kende alle mennesker - i modsætning til tiden før sidste istid hvor der typisk var stor skepsis over for fremmede. Mødte man en fremmed fra en anden gruppe i en skov, løb man som regel sin vej (medmindre det var kærlighed ved første blik). Overskudsproduktion og arbejdsdeling dannede grundlag for handel over afstand og mellem forskellige lande. Danskerne har siden vikingetiden været et dynamisk handelsfolk. Hedeby var handelscentrum i Nordeuropa og formodentlig arnested for stærke handelsnormer. Uskrevne regler var nødvendige i en ikke-skriftlig kultur, hvor runeskrift var forbeholdt et fåtal. Her opstod generel tillid sandsynligvis af nødvendighed, fordi ikke alle handelsfolk kendte hinanden på forhånd. Hvis en handelsmand, der ikke holder sit ord, får et dårligt ry, vil det hurtigt spredes i handelskredse og bevirke, at færre vil handle med ham i fremtiden. En ”snyder” vil altså ikke alene få direkte skældud af ”offeret”, men vil også tjene mindre fremover som følge af dårligere omdømme. Dermed kan handelsnormen om ordholdenhed opretholdes i de fleste tilfælde. Meget sigende for danskerne som handelsfolk er, at navnet København er afledt af Købmandshavn. 142
Page 1 and 2:
www.udsatte.dk Udsat for forståels
Page 3 and 4:
Kolofon Udgivet af: Rådet for Soci
Page 6 and 7:
Forord Med denne antologi ønsker R
Page 8 and 9:
pendium i medicinsk filosofi og vid
Page 10 and 11:
I alt 10 forskellige temaer er tage
Page 12 and 13:
efter lønudviklingen) af kontanthj
Page 14 and 15:
personer med anerkendte handicap me
Page 16 and 17:
Oprettelse af brugerorganiseringer
Page 18 and 19:
2. Forståelser af begrebet social
Page 20 and 21:
Opfattelsen af marginalisering har
Page 22 and 23:
Der er tale om en ophobning af dår
Page 24 and 25:
I forskningsprogrammet opfattes soc
Page 26 and 27:
samfundet og til nogle problemer, s
Page 28 and 29:
præcise definitioner af, hvad soci
Page 30 and 31:
om socialt og politisk set tavse me
Page 32 and 33:
indgår i de enkelte grupper, da no
Page 34 and 35:
man har gennemgået over livsforlø
Page 36 and 37:
med, og de behov, som de har i tilv
Page 38 and 39:
Bourdieu, P. (1982): Outline of a t
Page 40 and 41:
Larsen, J. E. (2006): “Governing
Page 42 and 43:
Socialministeriet (2003): Danmarks
Page 44 and 45:
løst via skattesystemet. Spørgsm
Page 46 and 47:
I 1700-tallet var tankegangen, at n
Page 48 and 49:
dels fordi opsynspersonalet var ”
Page 50 and 51:
mede og rejsende af 15. maj 1875 ga
Page 52 and 53:
”hørte til”. Hun var taknemmel
Page 54 and 55:
Anerkendelse versus afhængighed
Page 56 and 57:
Litteratur Andersen, S. (2005): Lø
Page 58 and 59:
4. Solidariteten med sårbare og an
Page 60 and 61:
med krav på at blive set og hørt
Page 62 and 63:
differentieret teori om retfærdigh
Page 64 and 65:
mer for skæve og anderledes mennes
Page 66 and 67:
kan belønne dem, der kan og vil. S
Page 68 and 69:
integration gennem beskæftigelse.
Page 70 and 71:
Hvor det i praksis kniber med socia
Page 72 and 73:
Beskæftigelselsesfixering og kræn
Page 74 and 75:
ges af en række undersøgelser, so
Page 76 and 77:
gen af velfungerende samfundsborger
Page 78 and 79:
Fraser, N. & Honneth, A. (2003): Re
Page 80 and 81:
5. Taberrollen Af Stig Dalager, for
Page 82 and 83:
At det danske velfærdssamfund ikke
Page 84 and 85:
manifestation er den anden eller du
Page 86 and 87:
6. Virksomhederne og de socialt uds
Page 88 and 89:
duelle hensyn varetager en del af i
Page 90 and 91:
Samtidig er vi nødt til at forhold
Page 92 and 93: Danmark består primært af små og
Page 94 and 95: hvem er bedre til at fortælle om h
Page 96 and 97: inger fra udlandet med, og også i
Page 98 and 99: En del af det at udvise good govern
Page 100 and 101: live vendt til et fælles aktiv. Og
Page 102 and 103: eskæftigelse og ”selvforsørgels
Page 104 and 105: titetsmæssig betydning, samtidig m
Page 106 and 107: at ledigheden er faldet, og der har
Page 108 and 109: arbejdsmarkedet - at den direkte ve
Page 110 and 111: grad har været fokus på virkninge
Page 112 and 113: også reproduceres inden for den do
Page 114 and 115: hedsordninger og psykologhjælp på
Page 116 and 117: At man i det offentlige system søg
Page 118 and 119: Hansen, H., Juul. M. & Jakobsen, J.
Page 120 and 121: pological studies in accountability
Page 122 and 123: - fortrinsvis på grund af et stige
Page 124 and 125: De dårligst stillede kan karakteri
Page 126 and 127: fattigdom. Og fra slutningen af 80
Page 128 and 129: fattigdomsgrænse i Danmark. En gr
Page 130 and 131: Samtidig er opgørelserne baseret p
Page 132 and 133: at betragte som et kludetæppe med
Page 134 and 135: har svært ved at finde sig til ret
Page 136 and 137: Det gælder for det første det sti
Page 138 and 139: Social Årsrapport. (2005): CASA og
Page 140 and 141: ekostning af arbejderne (de øvrige
Page 144 and 145: Samtidig sker der en tilsyneladende
Page 146 and 147: hinanden meget bedre at kende; vi s
Page 148 and 149: generel tillid, oplever indvandrern
Page 150 and 151: Derfor vil velfærdsstaten og hensy
Page 152 and 153: 10. De udsatte og etikken Af Uffe J
Page 154 and 155: i caféen, kun midlertidigt afbrudt
Page 156 and 157: fentlig støtte skal gamle have? Er
Page 158 and 159: den psykiatriske patient uforskamme
Page 160 and 161: estandig ledsager politiske tiltag
Page 162 and 163: 11. Rapport fra en lukket afdeling
Page 164 and 165: Akutafdelingen; fysiske rammer m.v.
Page 166 and 167: hun træt nok til at acceptere at g
Page 168 and 169: medarbejdere søgte at undgå. Og h
Page 170 and 171: (Enkelte, især nogle formodede ”
Page 172 and 173: Tilsyneladende en middelsvær depre
Page 174 and 175: Forsøg på at etablere en vis egen
Page 176 and 177: denne situation (selvfølgelig unde
Page 178 and 179: Afslutningsvis nogle ord om patient
Page 180 and 181: tagerobservatøren er en ”ægte
Page 182 and 183: kan forklare manglen på en mere ek
Page 184: Antologien indeholder bidrag fra 10
show all

Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?