Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

More documents

Recommendations

Info

pological studies in accountability, ethics and the academy, London and New York: Routledge, pp.57-89. Socialrådgiveren (2006): ”Et tungt og klodset redskab”, Socialrådgiveren, nr 15. Stiggaard, M., Sørensen, M., Winter, S., Friisberg, N. & Henriksen A. (2006): Komunernes beskæftigelsesindsats. København: SFI 06:28. Tanggaard Andersen, P.,Bredgaard, T., Damgaard, B. & Larsen, T. (2008): ”Dansk Beskæftigelsespolitik i det nye årtusinde – kontinuitet og forandring”, i Tidsskrift for Arbejdsliv, nr. 3, pp. 5-7. Torfing, J. (2004): Det stille sporskifte i velfærdsstaten. En diskursteoretisk beslut ningsprocesanalyse, Århus: Århus Universitetsforlag. Turner, Bryan, (1990): ”Outline of a Theory of Citizenship,” Sociology, 24, pp. 189−217. Winter, S. (2002): Explaining StreetLevel Bureaucratic Behavior in Social and Regulatory Policies. Paper prepared for the Annual Meeting of the American Political Science Association in Boston, 29 August – 1 September 2002. Danish National Institute of Social Research. Winter, S., (2004): ”Bestemmes kommunernes indsats over for borgere af politikerne eller sagsbehandlerne? Det kommunale råderum, kvalitet, effektivitet og forskellighed i velfærdsydelserne”. Social Forskning, Temanummer 2004. København: SFI. 119
8. Socialt udsatte og fattigdom Af Finn Kenneth Hansen, økonom og forskningsleder. Ulighed - fortsat grundlæggende forskelle De forandringsprocesser det danske samfund har gennemgået, i lighed med andre europæiske lande vi normalt sammenligner os med, har ikke udryddet de grundlæggende forskelle, der eksisterer og kendetegner samfund baseret på de frie markedskræfter. Der er stadig indkomstforskelle, uddannelses forskelle, forskelle i sundhed, boligforhold og forskelle i den politiske deltagelse. Ulighed er stadig en væsentlig bestanddel af det danske samfund. De seneste 10-15 år har tendensen været, at der på væsentlige områder er tale om øgede forskelle. Det gælder indkomst, uddannelse og sundhed, hvor vi ser, at de sociale uligheder vokser. Selv om indkomstuligheden i Danmark er mindre end i andre lande, er indkomstulighederne i lighed med det overvejende flertal af OECD-landene blevet forøget. Indkomstuligheden var større i de fleste OECD-lande i midten af 2000’erne end i midten af 1990’erne, og i de seneste fem år har der været en stigende indkomstulighed i to tredjedele af OECD-landene (OECD, 2008). I dansk sammenhæng er der tale om et brud med tidligere tiders udvikling. Hvor indkomstuligheden har været faldende eller uændret, har uligheden i de disponible indkomster (indkomsten efter skat) været stigende siden midten af 1990’erne (Hansen, F.K., 2009). Ulighederne slår også igennem på uddannelsesområdet. Selv om flere nu får en uddannelse, er de sociale forskelle markante og er blevet uddybet. Der sker en forsat opsplitning via skolesystemet, og der er stadig en stor ”restgruppe”, kendetegnet ved store sociale forskelle. På sundhedsområdet er ulighederne større end i andre lande, vi normalt sammenligner os med, og ulighederne er blevet forøget. Uanset om man ser på den sociale ulighed ud fra uddannelse, socioøkonomisk status eller indkomst, viser det sig, at der er store forskelle i sygelighed og dødelighed – fx på den måde at personer med de højeste indkomster eller uddannelser er sundere end henholdsvis personer med de laveste indkomster eller ingen uddannelse. De samme forskelle er tydelige, når vi ser på folks dødelighed. Sundhedsfaktorer som lungekræft, depression, alkoholisme, hjertesygdom og stofmisbrug er sygdomme, som giver forklaringen på en meget stor del af den sociale ulighed i sygdomsbyrden (Diderichsen, 2007). Et centralt og positivt træk i den økonomiske udvikling de seneste år er, at beskæftigelsen er steget, og arbejdsløsheden har været markant faldende 120
Page 1 and 2:
www.udsatte.dk Udsat for forståels
Page 3 and 4:
Kolofon Udgivet af: Rådet for Soci
Page 6 and 7:
Forord Med denne antologi ønsker R
Page 8 and 9:
pendium i medicinsk filosofi og vid
Page 10 and 11:
I alt 10 forskellige temaer er tage
Page 12 and 13:
efter lønudviklingen) af kontanthj
Page 14 and 15:
personer med anerkendte handicap me
Page 16 and 17:
Oprettelse af brugerorganiseringer
Page 18 and 19:
2. Forståelser af begrebet social
Page 20 and 21:
Opfattelsen af marginalisering har
Page 22 and 23:
Der er tale om en ophobning af dår
Page 24 and 25:
I forskningsprogrammet opfattes soc
Page 26 and 27:
samfundet og til nogle problemer, s
Page 28 and 29:
præcise definitioner af, hvad soci
Page 30 and 31:
om socialt og politisk set tavse me
Page 32 and 33:
indgår i de enkelte grupper, da no
Page 34 and 35:
man har gennemgået over livsforlø
Page 36 and 37:
med, og de behov, som de har i tilv
Page 38 and 39:
Bourdieu, P. (1982): Outline of a t
Page 40 and 41:
Larsen, J. E. (2006): “Governing
Page 42 and 43:
Socialministeriet (2003): Danmarks
Page 44 and 45:
løst via skattesystemet. Spørgsm
Page 46 and 47:
I 1700-tallet var tankegangen, at n
Page 48 and 49:
dels fordi opsynspersonalet var ”
Page 50 and 51:
mede og rejsende af 15. maj 1875 ga
Page 52 and 53:
”hørte til”. Hun var taknemmel
Page 54 and 55:
Anerkendelse versus afhængighed
Page 56 and 57:
Litteratur Andersen, S. (2005): Lø
Page 58 and 59:
4. Solidariteten med sårbare og an
Page 60 and 61:
med krav på at blive set og hørt
Page 62 and 63:
differentieret teori om retfærdigh
Page 64 and 65:
mer for skæve og anderledes mennes
Page 66 and 67:
kan belønne dem, der kan og vil. S
Page 68 and 69:
integration gennem beskæftigelse.
Page 70 and 71: Hvor det i praksis kniber med socia
Page 72 and 73: Beskæftigelselsesfixering og kræn
Page 74 and 75: ges af en række undersøgelser, so
Page 76 and 77: gen af velfungerende samfundsborger
Page 78 and 79: Fraser, N. & Honneth, A. (2003): Re
Page 80 and 81: 5. Taberrollen Af Stig Dalager, for
Page 82 and 83: At det danske velfærdssamfund ikke
Page 84 and 85: manifestation er den anden eller du
Page 86 and 87: 6. Virksomhederne og de socialt uds
Page 88 and 89: duelle hensyn varetager en del af i
Page 90 and 91: Samtidig er vi nødt til at forhold
Page 92 and 93: Danmark består primært af små og
Page 94 and 95: hvem er bedre til at fortælle om h
Page 96 and 97: inger fra udlandet med, og også i
Page 98 and 99: En del af det at udvise good govern
Page 100 and 101: live vendt til et fælles aktiv. Og
Page 102 and 103: eskæftigelse og ”selvforsørgels
Page 104 and 105: titetsmæssig betydning, samtidig m
Page 106 and 107: at ledigheden er faldet, og der har
Page 108 and 109: arbejdsmarkedet - at den direkte ve
Page 110 and 111: grad har været fokus på virkninge
Page 112 and 113: også reproduceres inden for den do
Page 114 and 115: hedsordninger og psykologhjælp på
Page 116 and 117: At man i det offentlige system søg
Page 118 and 119: Hansen, H., Juul. M. & Jakobsen, J.
Page 122 and 123: - fortrinsvis på grund af et stige
Page 124 and 125: De dårligst stillede kan karakteri
Page 126 and 127: fattigdom. Og fra slutningen af 80
Page 128 and 129: fattigdomsgrænse i Danmark. En gr
Page 130 and 131: Samtidig er opgørelserne baseret p
Page 132 and 133: at betragte som et kludetæppe med
Page 134 and 135: har svært ved at finde sig til ret
Page 136 and 137: Det gælder for det første det sti
Page 138 and 139: Social Årsrapport. (2005): CASA og
Page 140 and 141: ekostning af arbejderne (de øvrige
Page 142 and 143: som inden for de sidste fem år har
Page 144 and 145: Samtidig sker der en tilsyneladende
Page 146 and 147: hinanden meget bedre at kende; vi s
Page 148 and 149: generel tillid, oplever indvandrern
Page 150 and 151: Derfor vil velfærdsstaten og hensy
Page 152 and 153: 10. De udsatte og etikken Af Uffe J
Page 154 and 155: i caféen, kun midlertidigt afbrudt
Page 156 and 157: fentlig støtte skal gamle have? Er
Page 158 and 159: den psykiatriske patient uforskamme
Page 160 and 161: estandig ledsager politiske tiltag
Page 162 and 163: 11. Rapport fra en lukket afdeling
Page 164 and 165: Akutafdelingen; fysiske rammer m.v.
Page 166 and 167: hun træt nok til at acceptere at g
Page 168 and 169: medarbejdere søgte at undgå. Og h
Page 170 and 171:
(Enkelte, især nogle formodede ”
Page 172 and 173:
Tilsyneladende en middelsvær depre
Page 174 and 175:
Forsøg på at etablere en vis egen
Page 176 and 177:
denne situation (selvfølgelig unde
Page 178 and 179:
Afslutningsvis nogle ord om patient
Page 180 and 181:
tagerobservatøren er en ”ægte
Page 182 and 183:
kan forklare manglen på en mere ek
Page 184:
Antologien indeholder bidrag fra 10
show all

Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?