Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

præcise definitioner af, hvad social udsathed er hos børn. Det bedste bud,
der findes, er, ”at social udsathed opstår, når risikofaktorer i bestemte kombinationer
optræder over længere tid” (Ploug 2007b: 15).
Den eksisterende viden om risikofaktorer i barndommen kan opsummeres
på følgende måde: For det første forøger risikofaktorer alene sandsynligheden
for børns og unges fejludvikling, men de fleste børn, der udsættes for
risikofaktorer, bliver ikke fejludviklet. Det er først, når der optræder flere
risikofaktorer samtidigt, at der er en større sandsynlighed for fejludvikling.
For det andet er der nogle risikofaktorer, der har større betydning for en negativ
udvikling end andre, fx fødselsskader og social isolation. For det tredje
er det ikke enkelte negative hændelser, men hyppige negative hændelser og
antallet og karakteren af disse, der udgør en alvorlig social belastning, der
kan få vedvarende negative konsekvenser for livsforløbet. For det fjerde er
det afgørende, hvordan nærmiljøet og den person, der er udsat for negative
hændelser, reagerer (Ploug 2007b).
Det er blevet fremført, at kollektive investeringer i form af især daginstitutioner
for børn er en væsentlig faktor til at fremme børns sociale og
læringsmæssige vilkår og for at skabe større chancelighed mellem børn fra
forskellige sociale lag i samfundet (Esping-Andersen m.fl. 2002). Når fx
børns sociale isolation – det vil sige en marginalisering eller udelukkelse fra
børnefællesskabet – udgør en væsentlig risikofaktor for børns fejludvikling,
er daginstitutioner, som bl.a. Esping-Andersen har peget på, så svaret på
denne udfordring? Der er ikke mange undersøgelser i Danmark, der har
fokuseret på dette, men Mai Heide Ottosen (2009) påpeger, at børn, der
falder uden for de gængse normalitetsstandarder, kan have vanskeligheder
med at blive integreret i børnehavens fællesskab. Men hun peger samtidigt
på, at der vides meget lidt om, hvorvidt daginstitutionen faktisk kan gøre
en forskel som socialpolitisk foranstaltning - især i forhold til de såkaldte
risikobørn. Og de få undersøgelser, der fokuserer på, om pædagoger har
tilstrækkelig viden til at spotte udsatte børn, udviser ikke entydige resultater,
bl.a. fordi variationer i personaleressourcer, pædagogisk praksis og kommunikation
med andre samarbejdsinstanser kan have en stor betydning for, om
daginstitutionen kommer til at udgøre en kompensatorisk foranstaltning
(Ploug 2007b: 28).
Grader af social udsathed
Det er af nogle blevet fremhævet, at kernen i social udsathed/eksklusion er,
at de ekskluderede ”lider af en sådan grad af multidimensionel underprivilegerethed,
af en sådan varighed og forstærket af en sådan grad af materiel og kulturel degradering
af det lokalområde, de lever i, at deres relationelle forbindelser til det omgivende sam
27