Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

More documents

Recommendations

Info

samfundet og til nogle problemer, som ikke er så lette at løse. Det er jo det, som de unge trænes i gennem samtaler med mor og far og gennem hele kulturen i hjemmet.” (Ugebrevet A4, nr. 1 2008). Der er her en klar tendens til, at situationen i underprivilegerede familier opfattes som præget af kulturel ”fattigdom”, der skader børnenes uddannelsesmuligheder. Det er påviseligt, at disse former for kulturel kapital fremmer børns uddannelseskapaciteter, men risikoen er, at der ses bort fra materielle afsavn, som ellers er en del af grunden til den manglende kulturelle aktivitet (Andersen m.fl. 2008). Opfattelsen af, at fattigdom ikke længere handler om materiel nød men om social og kulturel uformåenhed, blev tydeligt formuleret af velfærdsminister Karen Jespersen i bogen ”Opgør med den nye fattigdom” (1999). Heri er budskabet, at det er lykkedes at komme den materielle nød og fattigdom til livs, men at der derimod eksisterer nogle massive menneskelige, immaterielle problemer, som hun betegnede som ”den nye fattigdom”. I dagbladet Politikken skrev hun: ”I dag drejer det sig mere om at forbedre den indre end den ydre velfærd. Det handler om, at mange mennesker er ensomme og mangler selvværd og netværk, de er simpelthen ikke del af et fællesskab. Her er der tale om et fattigdomspro blem, som det offentlige ikke vil være i stand til at løse alene.” (Jespersen 2000). Det samme synspunkt forfægtes af en række andre politikere og samfundsdebattører, der mener, at den økonomiske fattigdom er blevet afløst af social og kulturel fattigdom, der er præget af mangel på bærende normer. Fx udtaler Aia Fog fra Dansk Folkeparti følgende: ”Den økonomiske fattigdom er ved at blive afløst af en social og kulturel fattigdom, som handler om, at mange mangler de kompetencer, der skal gøre dem i stand til at manøvrere rundt blandt uddannelsestilbud og forsørge sig selv… Masser af børn mangler faste rutiner i forhold til at spise og sove, højtlæsning, biografture, skovture og så videre. Forældrene magter simpelthen ikke at gøre børnene parate til samfundet og livet…” Ugebrevet A-4, nr. 14 2007). Martin Ågerup, direktør i den borgerlige tænketank CEPOS, udtaler samme sted, at: ”De fattige i dag er mennesker, som træffer valg, der fører til fattigdom… Det er vigtigt at forstå, at disse problemer ikke løses ved at øge overførselsindkomsterne, for der er ikke tale om økonomiske problemer, men problemer med at håndtere tilvæ relsen.” (Ugebrevet A4, nr. 14 2007). Den økonomiske fattigdom er altså ifølge disse blevet afløst af en social og kulturel fattigdom, som skulle forhindre dem, der er kulturelt fattige i at få uddannelse. Der fokuseres på forældrenes mangel på (fin)kultur eller menneskers egne uhensigtsmæssige valg og vaner (Andersen m.fl. 2008). I forhold til sådanne påstande om, at der ikke længere findes økonomisk fattigdom i Danmark, bør man hæfte sig ved, at bl.a. Det Økonomiske Råd, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Red Barnet/SFI har påvist en 25
stigende økonomisk fattigdom siden begyndelsen af det nye årtusinde og ikke mindst blandt børn. Over for de mange påstande om, at økonomisk fattigdom ikke længere er af betydning, skriver Rådet for Socialt Udsatte i sin årsrapport fra 2007 (side 7), at der ikke tages hensyn ”… til de seneste års mange nedskæringer af kontanthjælp og indførelsen af starthjælpen. Der er der for brug for en undersøgelse af virkninger af de aktuelle lave økonomiske ydelser for levekårene for socialt udsatte”. Det er dog efter min opfattelse vigtigt at undgå en falsk modstilling mellem kultur og struktur, idet forholdene er forbundne. Den kultur eller habitus, man har, er påvirket af de socialt strukturerede vilkår, som man er opvokset og aktuelt lever under. Men hvis man mener, at ufaglærte arbejderfamiliers kultur er problematisk, fordi den ”forhindrer” børnene i selv at opnå en uddannelse, så bliver strukturelt betingede chanceuligheder reduceret til et spørgsmål om som individ og familie at vælge den rette kultur. ”Kultur” er ikke noget, som man tager af og på, som det passer én, men noget der er dybt indlejret i vores krop, tale og praktiske gøren og laden som følge af de erfaringer og påvirkninger, som vi har gennemlevet. Og det er at føje spot til skade at antage, at ufaglærte forældre bevidst ”vælger” en kultur, der skader deres børns fremtidsmuligheder. Selvom jeg ovenfor har problematiseret Niels Plougs kulturalisering af nutidige chanceuligheder, så skal det tilføjes, at Ploug (2007a: 46) meget klart har pointeret, at selvom vi ved en hel del om statistiske sammenhænge mellem opvækstbetingelser og livschancer, så er der behov for at opnå en bedre indsigt i, ”hvilke kausale mekanismer som har betydning for sammenhængen mellem opvækst og intergenerationelle relationer”, fordi vi faktisk ved meget lidt herom. På den anden side er det desværre sådan, at det i socialvidenskaben ofte er meget vanskeligt at påvise en direkte kausalitet (Bradshaw m.fl. 2004, Levitas m.fl. 2007). En forbindelse eller statistisk sammenhæng mellem forskellige faktorer er oftest det, som socialvidenskaben kan påvise og sjældent kausale sammenhænge – direkte årsager og virkninger -mellem de forskellige risikofaktorer på makro-, meso- og mikroniveauet. Ser vi bort fra selve begrebet den sociale arv, som nok - og beklageligvis især i forhold til den kulturaliserede variant heraf - ikke forsvinder ud af den socialpolitiske debat foreløbig, hvad ved vi så egentlig om social udsathed i barndommen? Hvad karakteriserer et socialt udsat barn? I SFI´s sammenfatningsrapport af, hvad der karakteriserer socialt udsatte børn, anvendes begrebet social arv slet ikke. Her er det risikofaktorer, der er centrale til at definere, hvad der karakteriserer et socialt udsat barn. Men på samme måde som i forhold til voksne findes der imidlertid ingen særlige 26
Page 1 and 2: www.udsatte.dk Udsat for forståels
Page 3 and 4: Kolofon Udgivet af: Rådet for Soci
Page 6 and 7: Forord Med denne antologi ønsker R
Page 8 and 9: pendium i medicinsk filosofi og vid
Page 10 and 11: I alt 10 forskellige temaer er tage
Page 12 and 13: efter lønudviklingen) af kontanthj
Page 14 and 15: personer med anerkendte handicap me
Page 16 and 17: Oprettelse af brugerorganiseringer
Page 18 and 19: 2. Forståelser af begrebet social
Page 20 and 21: Opfattelsen af marginalisering har
Page 22 and 23: Der er tale om en ophobning af dår
Page 24 and 25: I forskningsprogrammet opfattes soc
Page 28 and 29: præcise definitioner af, hvad soci
Page 30 and 31: om socialt og politisk set tavse me
Page 32 and 33: indgår i de enkelte grupper, da no
Page 34 and 35: man har gennemgået over livsforlø
Page 36 and 37: med, og de behov, som de har i tilv
Page 38 and 39: Bourdieu, P. (1982): Outline of a t
Page 40 and 41: Larsen, J. E. (2006): “Governing
Page 42 and 43: Socialministeriet (2003): Danmarks
Page 44 and 45: løst via skattesystemet. Spørgsm
Page 46 and 47: I 1700-tallet var tankegangen, at n
Page 48 and 49: dels fordi opsynspersonalet var ”
Page 50 and 51: mede og rejsende af 15. maj 1875 ga
Page 52 and 53: ”hørte til”. Hun var taknemmel
Page 54 and 55: Anerkendelse versus afhængighed
Page 56 and 57: Litteratur Andersen, S. (2005): Lø
Page 58 and 59: 4. Solidariteten med sårbare og an
Page 60 and 61: med krav på at blive set og hørt
Page 62 and 63: differentieret teori om retfærdigh
Page 64 and 65: mer for skæve og anderledes mennes
Page 66 and 67: kan belønne dem, der kan og vil. S
Page 68 and 69: integration gennem beskæftigelse.
Page 70 and 71: Hvor det i praksis kniber med socia
Page 72 and 73: Beskæftigelselsesfixering og kræn
Page 74 and 75: ges af en række undersøgelser, so
Page 76 and 77:
gen af velfungerende samfundsborger
Page 78 and 79:
Fraser, N. & Honneth, A. (2003): Re
Page 80 and 81:
5. Taberrollen Af Stig Dalager, for
Page 82 and 83:
At det danske velfærdssamfund ikke
Page 84 and 85:
manifestation er den anden eller du
Page 86 and 87:
6. Virksomhederne og de socialt uds
Page 88 and 89:
duelle hensyn varetager en del af i
Page 90 and 91:
Samtidig er vi nødt til at forhold
Page 92 and 93:
Danmark består primært af små og
Page 94 and 95:
hvem er bedre til at fortælle om h
Page 96 and 97:
inger fra udlandet med, og også i
Page 98 and 99:
En del af det at udvise good govern
Page 100 and 101:
live vendt til et fælles aktiv. Og
Page 102 and 103:
eskæftigelse og ”selvforsørgels
Page 104 and 105:
titetsmæssig betydning, samtidig m
Page 106 and 107:
at ledigheden er faldet, og der har
Page 108 and 109:
arbejdsmarkedet - at den direkte ve
Page 110 and 111:
grad har været fokus på virkninge
Page 112 and 113:
også reproduceres inden for den do
Page 114 and 115:
hedsordninger og psykologhjælp på
Page 116 and 117:
At man i det offentlige system søg
Page 118 and 119:
Hansen, H., Juul. M. & Jakobsen, J.
Page 120 and 121:
pological studies in accountability
Page 122 and 123:
- fortrinsvis på grund af et stige
Page 124 and 125:
De dårligst stillede kan karakteri
Page 126 and 127:
fattigdom. Og fra slutningen af 80
Page 128 and 129:
fattigdomsgrænse i Danmark. En gr
Page 130 and 131:
Samtidig er opgørelserne baseret p
Page 132 and 133:
at betragte som et kludetæppe med
Page 134 and 135:
har svært ved at finde sig til ret
Page 136 and 137:
Det gælder for det første det sti
Page 138 and 139:
Social Årsrapport. (2005): CASA og
Page 140 and 141:
ekostning af arbejderne (de øvrige
Page 142 and 143:
som inden for de sidste fem år har
Page 144 and 145:
Samtidig sker der en tilsyneladende
Page 146 and 147:
hinanden meget bedre at kende; vi s
Page 148 and 149:
generel tillid, oplever indvandrern
Page 150 and 151:
Derfor vil velfærdsstaten og hensy
Page 152 and 153:
10. De udsatte og etikken Af Uffe J
Page 154 and 155:
i caféen, kun midlertidigt afbrudt
Page 156 and 157:
fentlig støtte skal gamle have? Er
Page 158 and 159:
den psykiatriske patient uforskamme
Page 160 and 161:
estandig ledsager politiske tiltag
Page 162 and 163:
11. Rapport fra en lukket afdeling
Page 164 and 165:
Akutafdelingen; fysiske rammer m.v.
Page 166 and 167:
hun træt nok til at acceptere at g
Page 168 and 169:
medarbejdere søgte at undgå. Og h
Page 170 and 171:
(Enkelte, især nogle formodede ”
Page 172 and 173:
Tilsyneladende en middelsvær depre
Page 174 and 175:
Forsøg på at etablere en vis egen
Page 176 and 177:
denne situation (selvfølgelig unde
Page 178 and 179:
Afslutningsvis nogle ord om patient
Page 180 and 181:
tagerobservatøren er en ”ægte
Page 182 and 183:
kan forklare manglen på en mere ek
Page 184:
Antologien indeholder bidrag fra 10
show all

Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?