Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

De dårligst stillede kan karakteriseres som personer/familier, som har:
vanskeligheder med selvforsørgelse, enten fordi de
- er nedslidt efter mange års hårdt arbejde
- er fyret og har mistet arbejde
- har ringe arbejdsmæssige kvalifikationer
- har problemer med tilknytning pga. sygdom/dårligt helbred
- har problemer i overgang fra skole til arbejdsliv
sociale problemer som
- gentagne nederlag
- sociale belastninger i familielivet, fx. skilsmisse
- dårlige opvækstvilkår, fx manglende voksenkontakt, manglende
omsorg, misbrug i hjemmet
en manglende støtte og hjælp i den offentlige indsats
- de får ikke den hjælp, der skal til for at bringe dem ud af deres socialt
belastede situation og give dem et meningsfuldt hverdagsliv.
- den sociale indsats er ikke prioriteret og tilrettelagt til at kunne
afhjælpe deres sociale problemer.
Fælles for de dårligst stillede er, at de uforskyldt har vanskeligheder med at begå
sig i lokalsamfundet og ud over manglende selvforsørgelse ofte har flere sociale
problemer. De er mere end andre i kontakt med flere offentlige myndigheder,
fx skattevæsenet, de sociale myndigheder, social- og sundhedsforvaltningerne.
Der er ingen officielle afgrænsninger af, hvem der er de dårligst stillede. De
mest brugte begreber i den socialpolitiske debat synes i de seneste år at være
begreberne socialt udsatte og fattige. I det følgende vi vil se nærmere på,
hvad det vil sige at være socialt udsat og fattig i en dansk sammenhæng.
Socialt udstødte – socialt udsatte
De socialt udsatte grupper kom på den politiske og forskningsmæssige dagsorden
sidst i 1980’erne under betegnelsen udstødte og sårbare grupper. Baggrunden
var et skift i den europæiske debat fra ”fattigdom” til ”udstødning”,
som på den ene side kunne tolkes politisk og på den anden side hang sammen
med ændringerne i velfærdssamfundene og en erkendelse af, at de sociale
problemer ikke kun drejer sig om materiel armod, men i lige så høj grad
om livskvalitetsproblemer i videre forstand, ikke mindst mangel på sociale
tilhørsforhold, sociale netværk og deltagelse i fællesskaber.
I Danmark kunne man iagttage samme skifte i sprogbrug. I 1987 kom
Socialforskningsinstituttet med rapporten ”De fattigste i Danmark”, hvor de
fattige blev beskrevet ud fra to forskellige træk (Hansen F.K., 1987):
123