Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

More documents

Recommendations

Info

hedsordninger og psykologhjælp på den enkelte arbejds plads, og der udvikles et tæt forhold mellem virksomhedernes værdier og medarbejdernes individuelle livsprojekter. Man ser således et skred i retning af stærkere bånd mellem individuelle medarbejdere og virksomheder. Arbejdet fylder mere for den enkelte, men det er ikke ”et hvilket som helst arbejde”, men et bestemt arbejde og tilknytningen til én bestemt arbejdsplads. Inden for beskæftigelsespolitikken, og det vil altså sige over for dem, der er afhængige af offent lige ydelser, og som netop ikke har et arbejde, kan man nærmest tale om den modsatte udvik ling. Her bruges betegnelsen ”job” i stigende grad i stedet for ordet ”arbejde”. Her er ”ethvert job et godt job”, og der er sket et klart betydningsmæssigt skred fra ”arbejde” til ”job” eller ”beskæftigelse”. Dette indebærer en ”slankning” af arbejdsbegrebet og de forestillinger, der knyt ter sig til det. Der henvises således ikke til ”det samme”, når der tales ”job” inden for beskæftig el ses politikken, som når der tales om krav og forventninger til ”arbejde” på arbejdsmarkedet. Dermed er arbejdsbegrebet inden for beskæftigelses politikken kommet ”ud af trit” med de krav, der stilles på arbejdsmarkedet vedrørende personlig og identitetsmæssig ”investering” i arbejdet, ”arbejde” som betydningsskabende for den enkelte og ”det rette match” mellem virksomheds kultur og individuelle værdier. Arbejdsbegrebet inden for beskæftigelses politikken har således været udsat for begrebsmæssig inflation, og det arbejdsbegreb, der anvendes inden for det offentlige system, er forskelligt fra resten af samfundet. Fra ”beskæftigelse” til ”selvforsørgelse” – på vej mod endnu et skift Ud over skiftet fra ”arbejde” til ”beskæftigelse” er der imidlertid ved at ske endnu et skift i arbejds begre bet, sådan som det anvendes over for socialt udsatte grupper i kontanthjælpssystemet. ”Selvforsørgelse” begynder at stå sammen med eller i stedet for ”beskæftigelse”. ”… Det korte af det lange er, at reglen virker. Kravet om 300 timers arbejde har betydet, at en stor gruppe enten har fået job eller nu selv betaler for at gå hjemme. For gå hjemme må man gerne – bare ikke på det offentliges regning. Med retten til kon tanthjælp følger pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.” (Hjort Frederiksen, Tale til socialchefernes årsmøde 2008). I forbindelse med undersøgelsen af 300-timers reglen (Bjerregaard Bach 2008a) er beskæftigelses ministerens succeskriterium således ikke alene, hvor mange af de familier, som har fået frataget den ene kontanthjælp, der efterfølgende er kommet i arbejde. Reglen virker i ligeså høj grad, ved at en stor gruppe ”.. selv betaler for at gå hjemme”. Samtidig skal det bemærkes, at det af selve rapporten fremgår, at 66% af dem, som således er blevet hjemmegående uden ret til kontanthjælp, ønsker at arbejde. (Bjerregaard Bach 113
2008b: 13). Det er ikke hensigten her at komme ind på de velfærdsmæssige konsekvenser af disse politikker. Derimod skal det bemærkes, at der er tale om et ganske betydeligt betydningsmæssigt skift i beskæftigelsespolitikken med denne udmelding. Den samme ændring i retorikken ses i reformen ”ny chance til alle”, hvor målet også her har rykket sig fra ”arbejde” til ”selvforsørgelse”. Således følgende citat fra Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside om ”Ny chance til alle”: ”Der er opstillet ganske håndfaste mål for indsatsen. Kommunerne skal i gennem snit aktivere de passive kontant og starthjælpsmodtagere fire gange mere end i dag. De passive skal via indsatsen blive dobbelt så selvforsørgende som hidtil og dobbelt så mange skal have et job eller en ordinær uddannelse…” (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2006). ”Selvforsørgelse” er således også blevet en del af målet med beskæftigelsespolitikken. Samtidig er det interessant at bemærke, at målet om selvforsørgelse i begge eksempler adskilles fra beskæftigelse. Dvs. den del af målet, som handler om selvforsørgelse, tænkes ikke som beskæftigelse. Ifølge Bjerregaard Bach (2008a) har de kontanthjælpsmodtagere, som har mistet den ene ægtefælles kontanthjælp som følge af 300-timers reglen, forholdsvis store økonomiske problemer. Over halvdelen har lånt penge af familie og venner eller har ikke betalt husleje og andre regninger. Man kan således overveje, om begrebet ”selvforsørgelse” betydningsmæssigt indfanger den situation, som disse mennesker befinder sig i, idet der ikke nødvendigvis er tale om forsørgelse. Konklusion ”Arbejde” er ikke bare arbejde, men et begreb der indholdsmæssigt skifter betydning, alt efter om der er tale om ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelsespolitikken, eller om der er tale om arbejdsmarkedsparate ansatte på arbejdsmarkedet. ”Arbejde” er betydningsmæssigt ikke det samme som ”beskæftigelse”, som heller ikke er det samme som ”selvforsørgelse”. Jeg har her givet eksempler på, hvordan arbejdsbegrebet i beskæftigelsespolitikken har fået en gradvist smallere betydning. Pointen med denne gennemgang er også at vise, at mens ”arbejde” i det øvrige samfund har fået en stigende ikke bare økonomisk, men også social og identitetsmæssig betydning, ser vi den modsatte tendens i den betydning, der lægges i arbejdsbegrebet inden for beskæftigelsespolitikken. Sådanne kontekstuelle forskelle i betydningen af ”arbejde” kan også have sociale konsekvenser, idet en række af de krav og forventninger, der ”naturligt” forbindes med ”arbejde” og ”arbejdsplads” af almindelige arbejdsmarkedsdeltagere, ikke gælder for socialt udsatte grupper af ledige. 114
Page 1 and 2:
www.udsatte.dk Udsat for forståels
Page 3 and 4:
Kolofon Udgivet af: Rådet for Soci
Page 6 and 7:
Forord Med denne antologi ønsker R
Page 8 and 9:
pendium i medicinsk filosofi og vid
Page 10 and 11:
I alt 10 forskellige temaer er tage
Page 12 and 13:
efter lønudviklingen) af kontanthj
Page 14 and 15:
personer med anerkendte handicap me
Page 16 and 17:
Oprettelse af brugerorganiseringer
Page 18 and 19:
2. Forståelser af begrebet social
Page 20 and 21:
Opfattelsen af marginalisering har
Page 22 and 23:
Der er tale om en ophobning af dår
Page 24 and 25:
I forskningsprogrammet opfattes soc
Page 26 and 27:
samfundet og til nogle problemer, s
Page 28 and 29:
præcise definitioner af, hvad soci
Page 30 and 31:
om socialt og politisk set tavse me
Page 32 and 33:
indgår i de enkelte grupper, da no
Page 34 and 35:
man har gennemgået over livsforlø
Page 36 and 37:
med, og de behov, som de har i tilv
Page 38 and 39:
Bourdieu, P. (1982): Outline of a t
Page 40 and 41:
Larsen, J. E. (2006): “Governing
Page 42 and 43:
Socialministeriet (2003): Danmarks
Page 44 and 45:
løst via skattesystemet. Spørgsm
Page 46 and 47:
I 1700-tallet var tankegangen, at n
Page 48 and 49:
dels fordi opsynspersonalet var ”
Page 50 and 51:
mede og rejsende af 15. maj 1875 ga
Page 52 and 53:
”hørte til”. Hun var taknemmel
Page 54 and 55:
Anerkendelse versus afhængighed
Page 56 and 57:
Litteratur Andersen, S. (2005): Lø
Page 58 and 59:
4. Solidariteten med sårbare og an
Page 60 and 61:
med krav på at blive set og hørt
Page 62 and 63:
differentieret teori om retfærdigh
Page 64 and 65: mer for skæve og anderledes mennes
Page 66 and 67: kan belønne dem, der kan og vil. S
Page 68 and 69: integration gennem beskæftigelse.
Page 70 and 71: Hvor det i praksis kniber med socia
Page 72 and 73: Beskæftigelselsesfixering og kræn
Page 74 and 75: ges af en række undersøgelser, so
Page 76 and 77: gen af velfungerende samfundsborger
Page 78 and 79: Fraser, N. & Honneth, A. (2003): Re
Page 80 and 81: 5. Taberrollen Af Stig Dalager, for
Page 82 and 83: At det danske velfærdssamfund ikke
Page 84 and 85: manifestation er den anden eller du
Page 86 and 87: 6. Virksomhederne og de socialt uds
Page 88 and 89: duelle hensyn varetager en del af i
Page 90 and 91: Samtidig er vi nødt til at forhold
Page 92 and 93: Danmark består primært af små og
Page 94 and 95: hvem er bedre til at fortælle om h
Page 96 and 97: inger fra udlandet med, og også i
Page 98 and 99: En del af det at udvise good govern
Page 100 and 101: live vendt til et fælles aktiv. Og
Page 102 and 103: eskæftigelse og ”selvforsørgels
Page 104 and 105: titetsmæssig betydning, samtidig m
Page 106 and 107: at ledigheden er faldet, og der har
Page 108 and 109: arbejdsmarkedet - at den direkte ve
Page 110 and 111: grad har været fokus på virkninge
Page 112 and 113: også reproduceres inden for den do
Page 116 and 117: At man i det offentlige system søg
Page 118 and 119: Hansen, H., Juul. M. & Jakobsen, J.
Page 120 and 121: pological studies in accountability
Page 122 and 123: - fortrinsvis på grund af et stige
Page 124 and 125: De dårligst stillede kan karakteri
Page 126 and 127: fattigdom. Og fra slutningen af 80
Page 128 and 129: fattigdomsgrænse i Danmark. En gr
Page 130 and 131: Samtidig er opgørelserne baseret p
Page 132 and 133: at betragte som et kludetæppe med
Page 134 and 135: har svært ved at finde sig til ret
Page 136 and 137: Det gælder for det første det sti
Page 138 and 139: Social Årsrapport. (2005): CASA og
Page 140 and 141: ekostning af arbejderne (de øvrige
Page 142 and 143: som inden for de sidste fem år har
Page 144 and 145: Samtidig sker der en tilsyneladende
Page 146 and 147: hinanden meget bedre at kende; vi s
Page 148 and 149: generel tillid, oplever indvandrern
Page 150 and 151: Derfor vil velfærdsstaten og hensy
Page 152 and 153: 10. De udsatte og etikken Af Uffe J
Page 154 and 155: i caféen, kun midlertidigt afbrudt
Page 156 and 157: fentlig støtte skal gamle have? Er
Page 158 and 159: den psykiatriske patient uforskamme
Page 160 and 161: estandig ledsager politiske tiltag
Page 162 and 163: 11. Rapport fra en lukket afdeling
Page 164 and 165:
Akutafdelingen; fysiske rammer m.v.
Page 166 and 167:
hun træt nok til at acceptere at g
Page 168 and 169:
medarbejdere søgte at undgå. Og h
Page 170 and 171:
(Enkelte, især nogle formodede ”
Page 172 and 173:
Tilsyneladende en middelsvær depre
Page 174 and 175:
Forsøg på at etablere en vis egen
Page 176 and 177:
denne situation (selvfølgelig unde
Page 178 and 179:
Afslutningsvis nogle ord om patient
Page 180 and 181:
tagerobservatøren er en ”ægte
Page 182 and 183:
kan forklare manglen på en mere ek
Page 184:
Antologien indeholder bidrag fra 10
show all

Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?