Udsat for forståelse – Antologi om socialt udsatte

eskæftigelse på fleksible vilkår for socialt udsatte grupper. Men virksomhederne
har behov for bistand og fleksible vilkår for at være en del af denne
indsats. Og virksomhederne har brug for accept af, at det kan være en stor
og omkostningsfuld opgave at gå ind i – særligt for små og mellemstore virksomheder.
De seneste år er socialt udsatte blevet defineret som misbrugere, psykisk og
fysisk syge eller handicappede, voldsramte, hjemløse m.v. Men social udsathed
kan indeholde flere elementer og er frem for alt ikke en stationær tilstand.
Først og fremmest er der ud fra en virksomheds synspunkt stor forskel
på, om vi taler om en allerede ansat medarbejder, der skal fastholdes, eller en
potentielt nyansat medarbejder, der p.g.a. nedsat arbejdsevne skal ansættes på
særlige vilkår. I førstnævnte situation vil ingen blinke i forhold til det ansvar,
man som arbejdsplads har. I det andet tilfælde kan det være sværere for en
arbejdsplads at rumme.
Men hvad er det at være socialt udsat set med en virksomheds øjne? En
socialt udsat er et menneske med nedsat erhvervsevne på grund af et fysisk
handicap, en psykisk lidelse eller andet, som eksempelvis misbrug, der kan
være opstået som følge af pludseligt opståede livsbegivenheder som skilsmisse,
dødsfald i nærmeste familie o.a. Det kan således handle om at integrere
mennesker med et medfødt handicap på en arbejdsplads, eller det kan
handle om at fastholde medarbejdere, der som følge af jobbet får en fysisk
eller psykisk lidelse, eller som udvikler et misbrug. Socialt udsatte, set med
en virksomheds øjne, kan således både være medarbejdere, der kommer i en
situation, hvor de bliver udsatte, og det kan være udsatte grupper, der skal
integreres i virksomheden.
En central parameter på udsathed, som traditionelt set ikke betones så meget,
er dog også manglende uddannelse. Der er i dag så stort pres på arbejdsmarkedet,
at det at mangle formelle kompetencer meget hurtigt kan være
med til, at man aldrig finder sit fodfæste i et job. Og presset på efteruddannelse
og opkvalificering gør ikke denne risiko mindre. Vi ser i dag et stort
frafald på ungdomsuddannelserne, og mange unge kommer aldrig i gang
med en kompetencegivende uddannelse. I en årrække har erhvervsskolerne
haft fokus på de unge mænd, men nu er fokus flyttet til de stille piger, hvis
frafald og årsagerne hertil har været oversete. Virksomhederne har et medansvar
for at gøre det at tilegne sig kompetencer til noget, der er attraktivt,
så vi ikke skaber en ny gruppe socialt udsatte, der aldrig fik chancen for at
komme i gang. Det er i vores egen interesse for at kunne sikre velkvalificeret
arbejdskraft. Men virksomhederne er også nødt til at have ordentlige rammer,
hvor den administrative byrde er så lille som muligt, i forhold til bl.a. at
stille praktikpladser til rådighed.
88