Bemærkninger - Børn og Unge (pdf 364 KB) - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

Budget 2011-2014 5.50 Børn og Unge - 108 - Unge-politikken og Børn og Unges effektmål for Trivsel og Sundhed er en sådan forstærket sundhedsindsats allerede indarbejdet i nærværende budget. Med dette afsæt arbejder Børn og Unge for at gøre det sunde valg muligt og attraktivt. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet, hvorfor en sund livsstil skal være en integreret del af børn og unges hverdag. Sundhed og trivsel fremmes ved generelt at udvikle børnenes og de unges handlekompetencer, så de i fællesskab og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. For at fremme lighed i sundhed, er der endvidere brug for en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Effektmålet for Trivsel og Sundhed er i det følgende udmøntet i to delmål: Delmål 4: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd Delmål 5: Børn og unge udvikler sunde vaner Til belysning af disse delmål anvendes bl.a. dels forældrenes vurdering, dels børnenes og de unges egen selvvurderede trivsel. Disse data kommer dels fra Forældretilfredshedsundersøgelsen som gennemføres i ulige år, dels fra Store Trivselsdag, hvor alle folkeskoleelever i kommunen én gang årligt besvarer et spørgeskema om deres trivsel og sundhed. På sigt søges det endvidere afdækket, hvorvidt de elektroniske indberetninger af data fra Status- og Udviklingssamtalerne (eller dagtilbuddets eget alternativ) egner sig til kommunedækkende, kvantitativ belysning af trivslen blandt børn i dagtilbud. Delmål 4: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd (effektmål) • Forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 % Status og forventet målopfyldelse: Ved seneste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2009 udtrykte 86 % af forældrene tilfredshed med skoler, dag- og FU-tilbuds evne til at skabe trivsel for det enkelte barn. Hvis dette tilfredshedsniveau bibeholdes ved næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2011, vil der også fremadrettet være tale om målopfyldelse. Forældretilfredshed med skoler, dag- og FU-tilbuds evne til at skabe trivsel Andel forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der er ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med… R2009 R2010 B2011 B2012 … institutionernes evne til at skabe trivsel for det enkelte barn 86% - > 85% > 85% Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. • Andelen af børn og unge der udtrykker trivsel skal være over 90 % (ændret opgørelse) Status og forventet målopfyldelse: Til belysning af børnenes og de unges selvvurderede trivsel, rapporteres elevernes besvarelse af spørgsmål om, hvordan de aktuelt har det. Jf. seneste regnskabsresultat ligger de mindste klassers selvvurderede trivsel et godt stykke over budgetmålet, mens trivsel i de ældre klasser ligger på eller lidt over målet. På denne baggrund forventes der også fremadrettet målopfyldelse på denne indikator.
Budget 2011-2014 5.50 Børn og Unge - 109 - Elevernes oplevelse af trivsel Andelen af folkeskoleelever der trives R2009 R2010 B2011 B2012 Indskoling (0.-3. klasse)* 97 % 97 % > 90% > 90% Mellemtrin (4.-6. klasse)* 94 % 94 % > 90% > 90% Udskoling (7.-10. klasse)* 89 % 91 % > 90% > 90% Kilde: Store trivselsdag. Trivselsindikatoren er blandt 0.-3. klasses elever opgjort som andelen af elever der på spørgsmålet ”Sådan er jeg for det meste” svarer ”meget glad” eller ”glad”. For 4.-6. klasse og 7.-10. klasse opgøres elevernes trivsel som andelen af elever, der på spørgsmålet ”Hvad synes du om skolen for øjeblikket?” svarer ”Jeg kan virkelig godt lide den” eller ”Jeg synes den er nogenlunde”. * Hidtil er besvarelserne af dette spørgsmål rapporteret for hhv. 1., 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående klassetrin ligger resultaterne i regnskab 2009 og 2010 på et tilsvarende niveau. For at styrke validiteten er opgørelsesmetoden fra og med Budget 2012 ændret, så der afrapporteres samlet for hhv. indskoling (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskoling (7.-10. klasse). Dermed udvides datagrundlaget bag beregningerne til at omfatte hele populationen frem for ”stikprøver” på enkeltstående klassetrin. Tolerancetærsklen er højnet til 90 % og gælder fortsat for alle tre elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2009 og 2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode. • Andelen af børn og unge der oplever, at de bliver anerkendt i skolen, skal være over 90 % (ændret opgørelse) Status og forventet målopfyldelse: At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. Til belysning heraf spørges børnene og de unge i forbindelse med Store Trivselsdag om de oplever, at de får ros af deres lærer. Jf. regnskab 2010 ligger regnskabsresultatet for alle klassetrin fortsat over budgetmålet. Elevernes oplevelse af anerkendelse Andelen af folkeskoleelever der oplever at blive anerkendt i skolen R2009 R2010 B2011 B2012 Indskoling (0.-3. klasse)* - - - - Mellemtrin (4.-6. klasse)* 94 % 94 % > 90% > 90% Udskoling (7.-10. klasse)* 92 % 93 % > 90% > 90% Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: ”Får du ros af dine lærere?”. Andelen der har svaret ”ja, tit” og ”Af og til” indgår. Spørgsmålet er ikke stillet til elever i 0.-3. klasse. * I regnskab 2009 og 2010 er besvarelserne af dette spørgsmål opgjort for 4., 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående klassetrin ligge resultaterne på et tilsvarende niveau. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle tre elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2009 og 2010 er genberegnet til Budget 2012 på baggrund af ny opgørelsesmetode. • Andelen af elever i folkeskolen med bekymrende fravær skal være under 2,7 % og elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året Status og forventet målopfyldelse: Børn og unges generelle fremmøde i skolen er en væsentlig forudsætning for trivsel og sociale relationer. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har det bekymrende fravær hidtil ligget for højt. For yderligere at kvalificere belysningen af elevernes fravær, rapporteres fra og med Budget 2011 både på omfanget af bekymrende fravær og på elevernes samlede fravær. Sammenholdt viser de to dimensioner forholdet mellem dybden af fraværsproblematikken og indsatsens omfang: - Er der et højt fravær kombineret med et stort antal handleplaner, indikerer det en klar udfordring i relation til elevernes fremmøde, men også at der handles herpå. - Er der omvendt et højt fravær kombineret med et lavt antal handleplaner, indikerer det, at indsatsen ikke modsvarer udfordringen. Med denne opgørelse imødekommes således det forhold, at iværksættelsen af en handleplan ikke i sig selv er et objektivt mål for bekymrende fravær, men bygger på en subjektiv vurde-
Page 1 and 2: Budget 2011-2014 5.50 Børn og Unge
Page 11: Budget 2011-2014 5.50 Børn og Unge

Bemærkninger - Børn og Unge (pdf 364 KB) - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?