Forord Dette introduktionsmateriale er udarbejdet for Teknologirådet af freelance journalist, Morten Andreasen, til en borgerjury på 16 lægfolk udvalgt af Teknologirådet til at give deres vurdering af de nye gensplejsede planter. Borgerjuryen afholdes fra den 28. april til den 2. maj som et led i Teknologirådets projekt, ”Nye GMplanter – ny debat”, der har til formål at bringe borgere og lægfolk i dialog med eksperter på området, så de derudfra kan give deres egen vurdering af de nye afgrøder. Man kan læse mere om projektet på www.tekno.dk Det skal understreges, at dette introduktionsmateriale ikke er udtømmende, men blot er tænkt som en introduktion til den viden og de problemstillinger, borgerjuryen skal forholde sig til på selve borgerjurydagene. Der er mange aspekter af de nye planter, der ikke behandles i materialet, men på borgerjurydagen vil materialet blive suppleret med en række oplæg fra diverse eksperter og aktører, som skal give borgerjuryen mulighed for at få suppleret og uddybet de oplysninger, introduktionsmaterialet rummer. Såvel dette introduktionsmateriale som programmet for borgerjurydagene er udarbejdet i samarbejde med en planlægningsgruppe nedsat af Teknologirådet for at sikre balancen og kvaliteten af det faglige indhold. Planlægningsgruppens medlemmer er: • Hans Christian Bruun Hansen, professor, Institut for Grundvidenskab, KVL • Erling Jelsøe, lektor, TekSam, RUC • Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker, Risø • Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening • Søren Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks JordbrugsForskning • Finn Okkels, forskningsdirektør, Poalis A/S Gruppen repræsenterer forskellige interesser, holdninger og indfaldsvinkler, hvilket bevirker, at der ikke hersker enighed blandt gruppens medlemmer om vægtningen af og balancen imellem de forskellige elementer i introduktionsmaterialet. For at lade nogle af disse forskellige holdninger træde frem, citeres de enkelte medlemmer flere steder i materialet for deres specifikke bidrag eller særlige synspunkter. De vil også få mulighed for at drøfte deres holdninger med borgerjuryen. I introduktionsmaterialet fylder vurderingen af risici ved de nye planter mere end vurderingen af de fordele, de har og kan have. Der er forskellige vurderinger i gruppen af, hvorvidt denne vægtning er rimelig. Der er også forskellige vurderinger af, hvorvidt risici ved de nuværende produktionsformer, som GMplanterne kan erstatte, er belyst tilstrækkeligt. Uenigheden drejer sig således om, hvorvidt disse forhold gør det vanskeligt for borgerjuryen på et velinformeret grundlag at vurdere de risici og fordele, der er ved den nye teknologi i forhold til de produktionsmetoder, der anvendes i dag. Gensplejsede planter kan anvendes til mange formål, men i dette projekt er der for overskuelighedens og anskuelighedens skyld fokuseret på tre anvendelsesområder, som efter Teknologirådets og planlægningsgruppens vurdering giver borgerjuryen den bedst mulige baggrund for sine vurderinger, nemlig medicin, industri og prydplanter. Materialet indeholder således ikke informationer om eksempelvis jordoprensende GM-planter (da udviklingen ikke er så langt fremme på dette område) og GM-planter til brug som biobrændsel (da gensplejsning kun udgør et hjørne af denne debat).