Læs rapporten (pdf-fil, 0,4 MB, åbner nyt vindue) - Aarhus.dk

3.1 Introduktionen på arbejdspladsen
Der kan være mange veje ind til et job i Appetit. De interviewede repræsenterer så
forskellige rekrutteringskanaler som personlig opfordring fra lederen af Appetit,
Gallojob, overtaget jobbet efter en veninde, opfordret af bostøtte hhv. medarbejder
på dagtilbud og svaret på almindeligt stillingsopslag.
Appetit gør, som mange andre arbejdspladser, meget ud af at rekruttere de rigtige
medarbejdere, så man er sikker på, at arbejdspladsens og medarbejderens
forventninger er afstemt, når vedkommende starter på jobbet. Alle nye
medarbejdere ansættes således efter en grundig ansættelsessamtale, som en af
lederne står for. Herefter ansættes alle i en ulønnet praktikperiode, hvor både
medarbejder og arbejdsplads kan se hinanden an. I praktikperioden har man en
fast kontaktperson i ledelsen, og der er indlagt flere samtaler med vedkommende i
praktikperioden.
Når den enkelte medarbejder starter, har man intention om, at vedkommende skal
modtages af kontaktpersonen og introduceres til de forskellige funktioner. Det er
dog typisk for Appetit – som for så mange andre arbejdspladser – at det kniber lidt
med at leve op til disse gode intentioner. Det er ikke altid, at det lykkes at skabe de
rolige rammer for introduktionen af den nye medarbejder. Der er ofte travlt og er
der ekstra arrangementer på skolen eller sygdom blandt personalet, kan starten for
den nye kollega blive mere kaotisk end det var hensigten.
Flertallet af de interviewede beskriver introduktionen som overvældende, og at ”de
blev smidt ud i det”. En af lederne bemærker, at hvis en ny medarbejder holder
den første uge, så kan man forvente at vedkommende bliver hængende. Og at det
er relativt mange, der kun når at møde ganske få gange og herefter holder. Det er
fælles for de interviewede, at de oplever, at de blev taget godt imod og hurtigt kom
ind i rutinen på arbejdspladsen. Flere af de interviewede fortæller dog, at de blev
overraskede over, at det i så høj grad var en arbejdsplads, de kom til, og at
arbejdstempoet er relativt højt. Som en af medarbejderne udtrykker det:
”Jeg havde nok troet, at der ville være lidt mere kaffe og hygge, og lidt
mere... Jeg troede ikke, at det ville være så stringent, som det er. At man
kunne køre det så målrettet. Jeg troede, at det var sådan lidt mere… ”Hvae,
skal vi tage opvasken, eller skal vi lade være…?””
Flere af psykiatriens dagtilbud har arbejdslignende aktiviteter, som også nogle af de
interviewede har stiftet bekendtskab med. Fælles for mange af disse er dog, at der
er relativt meget ansat personale omkring psykiatribrugerne, som kan tage over,
hvis de har en dårlig dag. Der er dermed ofte ingen nødvendighed i arbejdet,
17
_______________________________________________________________
Appetit – en rummelig arbejdsplads