Læs rapporten (pdf-fil, 0,4 MB, åbner nyt vindue) - Aarhus.dk

More documents

Recommendations

Info

Generelt er der tilfredshed med kurserne. Det opleves som relevant at lære om god køkkenhygiejne og indholdet i de øvrige faglige kurser opleves også som positivt. Kurserne ses som et velkomment afbræk i dagligdagen. Det er dog også karakteristisk, at flere af de interviewede oplever, at det har været svært at få brugt det, de har lært på de mere fagligt specialiserede kurser, når de er vendt tilbage til arbejdspladsen. Det kan ligeledes være svært at nå at blive fortrolig med det lærte efter et relativt kort kursus. De faguddannede understøtter denne oplevelse af udbyttet af kurserne som relativt lavt målt med faglige briller. En af dem foreslår, at man i stedet for kurser om fx buffeter, salater, kagebagning etc. laver mere basale kurser om råvarekendskab og basale arbejdsmetoder inden for madlavning. Vedkommende oplever, at kendskabet til disse mere grundlæggende områder ofte er mangelfuldt hos medarbejderne i skånejob. Appetit slås således med en problemstilling, som er generel for mange arbejdspladser; at det kan være svært at få omsat det, som medarbejderne lærer på kurser uden for arbejdspladsen, til et generelt kompetenceløft i hverdagen på arbejdspladsen. Appetit kunne således med fordel arbejde med en bedre forberedelse af kurserne og sikring af, at de medarbejdere, der har været på kursus, får tid og rum til at arbejde med det nye de har lært, når de kommer tilbage. Ud over at have en funktion i forhold til kompetenceudvikling, så har kurserne også en anden funktion, idet medarbejderne oplever kurserne som anerkendelse: Det opleves som anerkendelse, at arbejdspladsen vil investere i en som arbejdskraft. Det er generelt blevet opfattet som positivt, at kurserne har været særligt tilrettelagt for kursister med psykiske problemer. En medarbejder har dog oplevet dette som negativt, idet hun oplevede endnu en gang at blive stigmatiseret som psykiatribruger, i en periode af sin recoveryproces, hvor hun aktivt arbejder med at gøre sig fri af psykiatrien. For flere af de interviewede har denne særlige kursusform haft den positive bivirkning, at de har fået øjnene op for, at en del af de andre kursister var langt mere belastede af psykiske problemer, end de selv er. Det har givet en oplevelse af, at de selv var kommet langt i recoveryprocessen. 3.3 Skånejob som det normale Et andet vigtigt led i programteorien bag Appetit er, at der på arbejdspladsen er en overvægt af medarbejdere i skåne- og fleksjob. Det betyder, at normerne for, hvordan man er medarbejder på Appetit i vid udstrækning sættes af medarbejdere med skånebehov. Rent praktisk betyder det, at den ”normale” arbejdstid er tre dage a fem timer, at forventninger til arbejdstempo, fleksibilitet og spændvidde samt den faglige standard er sat efter, at medarbejderne typisk er ufaglærte inden for køkkenområdet, og har et skånebehov, samt at det er helt normalt, at man kan have brug for individuelle samtaler med en af lederne eller en coach om ting, som _______________________________________________________________ Appetit – en rummelig arbejdsplads 20
på andre arbejdspladser vil blive betragtet som dybt private og arbejdspladsen uvedkommende. Personalemøder er også lagt på tidspunkter, hvor hovedparten af personalet kan være til stede, og på skiftende ugedage, så det ikke altid er de samme vagter, som ikke kan være med. Medarbejdere i fleks- og skånejob ses således som kernemedarbejdere og som dem, man naturligt indretter arbejdspladsen efter. Herved undgår arbejdspladsen en faldgrube, som andre arbejdspladser med færre i fleks- og skånejob ofte løber ind i; at medarbejderne på særlige vilkår bliver delvist hægtet af arbejdsfællesskabet, idet en stor del af livet på arbejdspladsen leves i timer, hvor de ikke er på arbejde eller efter fyraften som ligger længe efter, at de er gået hjem. Samt at målestokken for, hvad en medarbejder skal kunne og hvor meget han eller hun skal kunne overkomme i det daglige sættes af folk i ordinære stillinger, selvom man i ansættelsessamtaler og medarbejdersamtaler understreger skånebehovet. Arbejdspladsen støder imidlertid ind i den generelle regel om, at der på arbejdspladser med færre end 50 ansatte kun må være en ansat i skånejob for hver fem ansatte i ordinære stillinger 12 . Denne generelle regel betyder, at arbejdspladsen ofte er stødt på problemer i papirarbejdet i forbindelse med godkendelse af ansættelser, da arbejdspladsen selv skal godtgøre, at den kommer ind under lovens undtagelsesbestemmelse, der lyder således: ”Begrænsningen gælder ikke for offentlige virksomheder, som kan godtgøre, at personer i løntilskudsjob eller i virksomhedspraktik vil kunne få det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet uden at begrænsningerne opfyldes. Virksomheden skal i den forbindelse redegøre fyldestgørende for, hvorledes man kan opfylde formålet med tilbudet. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at der er enighed om dette”. (http://www.fleksjob2.dk/lovgivning/aktivbeskaeftindsats/ansatlontilskud/ans atlontilskud.htm). Det er tydeligt, at medarbejderne i Appetit selv skelner mellem medarbejdere ansat på ordinære vilkår og medarbejdere ansat på særlige vilkår. Der er en stærk vifølelse blandt medarbejderne, der har været eller er psykiatribrugere, hvilket også understøttes af de formelle jobfunktioner. Således er alle medarbejdere ansat på ordinære vilkår ansat i lederfunktioner. De to medarbejdere ansat i fleksjob har 12 Begrundelsen for reglen er, at man vil sikre et ”autentisk” arbejdsmiljø for de medarbejdere, der ansættes i skånejob, men herudover ligger der formentlig også en del fagforeningslogik bag, der tilsiger, at det ikke skal være muligt for en arbejdsgiver at sikre sig billig arbejdskraft ved primært at ansætte folk i skånejob. 21 _______________________________________________________________ Appetit – en rummelig arbejdsplads
Page 2 and 3: Udgivet af: Århus Kommune Socialfo
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING ..
Page 6 and 7: 1.1 Om evalueringen Rapporten præs
Page 8 and 9: ___________________________________
Page 10 and 11: for det første, vigtigt at medarbe
Page 12 and 13: Kompetenceudvikling Appetit kan med
Page 14 and 15: medarbejder ind, som har meget svin
Page 16 and 17: Vigtigere end arbejdets karakter er
Page 18 and 19: ___________________________________
Page 20 and 21: står for at arrangere og være væ
Page 22 and 23: forstået på den måde, at der ikk
Page 26 and 27: også en særlig position. Den ene
Page 28 and 29: hvornår de kan stille krav til med
Page 30 and 31: - ”Men det skal du jo ikke gøre
Page 32 and 33: direkte - det gælder især tonen m
Page 34 and 35: ___________________________________
Page 36 and 37: Et andet forhold, som mange af meda
Page 38 and 39: Flere af de interviewede giver udtr
Page 40 and 41: ”Selve betalingen er jo latterlig
Page 42 and 43: Et af de forhold, som medarbejderne
Page 44 and 45: eller ubevidst - valgt at lade alle
Page 46 and 47: ud og få et rigtigt arbejde og væ

Læs rapporten (pdf-fil, 0,4 MB, åbner nyt vindue) - Aarhus.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?