Læs rapporten (pdf-fil, 0,4 MB, åbner nyt vindue) - Aarhus.dk

Der bliver også stillet store krav til deres menneskelige egenskaber, når man netop
ønsker at udnytte de fordele, der kan ligge i, at psykisk sårbare mennesker får
arbejde i et almindeligt arbejdsmiljø med raske kolleger/ledere. De skal hele tiden
være i stand til at fornemme dagsformen hos personalet og stille op til svære
samtaler uden at have særlig viden om psykiatriske problemstillinger. Samtidig er
det ikke sikkert, at de bliver hjulpet særligt meget af medarbejderne i skånejob,
som forventer at blive mødt på deres særlige sårbarhed. En medarbejder i skånejob
siger fx:
”Men det er så mit problem – at komme ud af busken og få sagt nogle ting. Men
det er jo sådan noget, man skal arbejde med sig selv med. At blive bedre til at
sige sin mening. Men der synes jeg også måske, at de burde have på
fornemmelsen… Jamen de arbejder et sted, hvor folk måske har det sådan og
sådan, og ikke lige tør bryde isen. Der burde de måske være lidt mere fremme i
skoen, og se at vi har et behov. Jeg kunne godt tænke mig, at de var mere
opsøgende”
Og senere…
”Der kunne godt mangle lidt empati og forståelse. Jamen også fra de ledendes
side. Hvis man nu møder på arbejde, og hænger lidt med hovedet, og synes at
det er lidt træls at gå på arbejde, men alligevel har taget tyren ved hornene og
er kommet. At man så også bliver mødt på en måde, så man føler, at det er
rart. Selvom man ikke udbasunerer sit privatliv til højre og venstre kunne der
måske godt være lidt forståelse for, at det kan være svært, at være
skånejobber og når man er pensionist at komme af sted. Og at der også ind
imellem kan være sygedage… Og der synes jeg også godt, at der kunne være
lidt mere forståelse. Man bliver sammenlignet med dem, der aldrig har en
sygedag”
En anden udfordring for de ordinært ansatte er, at deres fagidentitet som kok,
bager, økonoma mv. kan blive sat under pres, når rammerne for arbejdet i
kantinen er sat af, at personalet er ufaglært og kan have kognitive begrænsninger
der gør, at de ikke lærer så hurtigt som andre, eller at de har sværere ved hurtigt
at omstille sig til nye arbejdsopgaver. I interviewet blev det påpeget, at man skal
kunne leve med, at den faglige standard ikke altid er så høj, som den man selv
kunne levere, eller den man kunne levere, hvis personalet var faguddannet.
Herudover oplever lederne, at de skal bruge megen energi på kvalitetssikring, og at
de mange hænder i kantinen ikke altid er en hjælp – man ville kunne have lavet
arbejdet selv inden for den halve tid. Der skal udvises stor tålmodighed og man må
af og til gå på kompromis med sin faglighed.
37
_______________________________________________________________
Appetit – en rummelig arbejdsplads