En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg
Forskellige socialpædagogiske ”teknikker” omtales, herunder afledning. Det mærkelige
er, siger konsulenten, at socialpædagogisk tænkemåde altid allerede er en del af den
praksis, der findes.
Der opstår diskussioner om, hvor langt en svær dement persons samtykke egentlig kan
række. Hvad vil det sige at indgå ”aftaler” med demente? ”Når alt kommer til alt”, siger
en, ”kan vi ikke være 100% sikre på, at den demente er med på, hvad vi mener”.
Et medlem af personalet synes at mene, at der i konsulentens oplæg er for meget
betoning af selvbestemmelsesretten: ”Er det værdigt”, spørger hun, ”at ligge og dø i en
skov? I forhold til at møde en låst dør?”
En anden bemærker: ”Hvor er der plads til fagligheden. Vi ved med vores faglighed,
hvad der skal til for at yde den rette hjælp og så handler vi – og så halter det andet,
dokumentationsarbejdet bagefter…” Konsulenten bemærker hertil, at det er vigt at
integrere de forskellige led i arbejdsprocessen.
Der vises en video om Marie, der drikker kaffe på sit toilet. Personalet kommenterer
videoen.
Til sidst er der oplæg om socialpædagogikken og dens formål. At understøtte det gode
liv. Det myndige, selvbestemmende menneske. Livslang læring og udvikling og
fællesskab.
Der tales om den dynamiske omsorgsrolle. Den ældres ret til at være objekt over for
den ældres ret til at være subjekt. Om risikoen for overinvolvering overfor risikoen for
underinvolvering.
Om socialpædagogiske handleplaner (et supplerende arbejdsværktøj til analyse).
Socialpædagogisk praksis ligner livet…..
100