En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg ind. Jeg forsøgte at gøre mig fri af den forventning - uden dog at skuffe helt. Det kunne jeg kun gøre ved at forholde mig mere spørgende i forhold til det, der blev fremlagt, end jeg oprindeligt havde tænkt mig. Demenskoordinatoren og sygeplejersken betroede mig efter mødet, at denne måde at forholde mig på havde været okay. De var sikre på, at mødet havde været en god oplevelse for deltagerne. Selv havde jeg tænkt, at min rolle skulle være mere tilbagetrukket. Og da jeg ved mødets begyndelse blev budt velkommen og i forlængelse heraf fik mulighed for at præsentere mig selv, gjorde jeg da også opmærksom på, at jeg var der for at evaluere SPIDO (og altså ikke plejernes indsats) og at jeg så min deltagelse i mødet som en mulighed for at blive klogere på plejens dagligdag og på om - og i bekræftende fald hvorledes - socialpædagogikken kan anvendes i demensomsorgsarbejdet. Jeg var der for at lære snarere end for at bedømme og vurdere. Jeg havde håbet på nogle forholdsvis frigjorte overvejelser og refleksioner fra plejepersonalets side om både problemstillinger og løsninger i demensomsorgen. Og selvom det startede lidt stift, synes jeg det kom hen ad vejen. (Den anspændthed, der kunne anes i starten af mødet, kan skyldes – blev jeg senere fortalt (min kone arbejder i sektoren) – at plejepersonalets indsats er genstand for megen bevågenhed og opmærksomhed, mange tilsyn og ”eksaminer”). Efterhånden som jeg fandt ind i min rolle som interesseret spørger med kendskab til det socialpædagogiske indhold, lovgrundlaget for plejen mv. – men uden at foretage bedømmelser – fandt de andre også deres roller. Præsentationerne blev mere flydende, andre supplerede ”oplægsholderen”, og når jeg stillede spørgsmål, tog mange ordet og der kom gang i refleksionerne, forestillinger blev mødt med modforestillinger, alle blev så at sige involveret i at undersøge gyldigheden af, hvad der blev sagt. På den måde kan man sige, at mødet udviklede sig, som jeg havde håbet. Den første præsentation omhandler et tilfælde, hvor det beskrevne problem er konstant kontaktsøgning fra den dementes side. Den demente forekommer urolig og angstfuld og får undertiden deciderede anfald af panikangst. I forlængelse af denne præsentation, hører jeg ordet ”kontaktø” for første gang under mødet. Det viser sig, at ordet kontaktø er et meget vigtigt ord, som bruges igen og igen under mødet. Der tales 90
En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg om, at den demente har brug for en kontakt-ø. En plejer definerer en kontakt-ø som en ”en-til-en-kontakt”. I forbindelse med denne fremlæggelse fortæller en plejer, at personalet har gjort meget ud af at inddrage de pårørende i SPIDO-projektet. Det er vigtigt, at de pårørende forstår, hvad der sker, når personalet eksempelvis samler nogle blade sammen og spreder dem på gangen for at en dement mand efterfølgende kan have fornøjelse af at feje dem sammen i en fin bunke. De pårørende har vist sig meget engagerede i projektet og har endog været rørt over, at personalet er gået så langt for at komme de demente i møde. Demenskoordinatoren var overrasket over, hvor interesserede de pårørende havde været. Det er ikke ualmindeligt, at de pårørende helst vil lade de plejefaglige overvejelser være personalets eksklusive område. I forbindelse med snakken om de pårørendes begejstring, fortælles om en mand, der meget nødig deltager i/samtykker i, at personalet hjælper ham med den personlige hygiejne. Familien er meget interesseret i, at den gamle mand bliver vasket og holdt i stand og lægger pres på plejen, der afviser, at man bare kan iværksætte et regelmæssigt hygiejneprogram uden at manden vil være med til det. SPIDO-projektet har nu – til de pårørendes store begejstring - vist sig effektivt ved at inspirere plejepersonalet til at afprøve forskellige afledningsmanøvrer. En metode, der i særlig grad har vist sig velegnet, er at made den gamle med flødeskumskager samtidig med, at han eksempelvis får klippet tånegle. En anden fremlæggelse vedrører en mand, som plejen mener mangler forståelse. Han modarbejder plejetiltag, og hustruen, som ved hvordan han kæmper mod plejen, er bekymret for, om han nu får en ordentlig pleje. Personalet bruger med egne ord ”rigtig mange kræfter” i plejen af manden. I forbindelse med SPIDO har personalet sat som målsætning, at manden skulle opnå en højere grad af tryghed gennem nærvær. Manden kan lide musik, det har man fundet ud af. Så nu spiller man musik for ham. Man sørger endvidere for at have god tid til eksempelvis morgentoilettet. Det skal foregå stille og roligt og det skal ikke foregå på badeværelset, for man har en idé om, at manden knytter nogle dårlige oplevelser til at blive vasket i badeværelset. Så det bliver i stedet til sengevask. Han er mere afslappet i dag, end han var før SPIDO- 91
Page 1:
En sociologisk refleksion over soci
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47: En sociologisk refleksion over soci
Page 106: En sociologisk refleksion over soci
show all

En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?