En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg det forhold, at der - ud fra det samme - skabes flere muligheder, hvoraf den ene ikke er mere nødvendig end den anden. I socialpædagogikken går man imidlertid videre, idet man ikke blot beskæftiger sig med, hvorledes det sociale basalt set er muligt. Man forsøger også at karakterisere måden, hvorpå forventninger og konsensus dannes i et moderne samfund. I følge socialpædagogikken kan det moderne sociale således sammenlignes med et forhandlingsspil. Man indretter sig ikke bare efter forventninger, men forhandler inden for det spillerum som et moderne samfund stiller til rådighed for en kompleks forventningsdannelse. Nu ville det imidlertid være upraktisk, om man skulle igennem lange forhandlinger for at nå selv det mindste resultat i form af fælles aktivitet eller koordineret handlen. Der må derfor regnes med forskellige grader af indbyrdes afstemthed, ligesom det må påregnes, at elementer af forførelse indgår i spillet tillige med indforståede ”handler”, der bygger på kendskabet til forskellige interesser, deres gensidige konkurrence og muligheden for at de begge eller alle kan tilgodeses over tid. Dette er ikke blot elementer, man må regne med, de er også i et eller andet omfang omfattet af accepterede normer i moderne kommunikation. I sin tilgang til demensomsorgsområdet går socialpædagogikken ”bagom” det særlige (demensområdets særkende som et kommunikationsfelt hvor særlige betingelser gør sig gældende) med henblik på at nå et alment og i en vis forstand almengyldigt niveau, der med hensyn til normer og accepterede sociale former kan aflaste det specielle. Det er klart, at en professionsetik på demensomsorgsområdet, må udvikle en særlig følsomhed over for sandsynlige kommunikationsrisici i form af manipulation og forførelse. Ved at hente støtte på det almene niveau (igen ser vi hvorledes der kan hentes substantiel forstærkning i ”livsverdenen”) kan det imidlertid hævdes, at denne følsomhed kan håndteres praktisk i en hverdag, hvor tingene jo også skal fungere. At forføre betyder nemlig ifølge socialpædagogikken ikke nødvendigvis at føre bag lyset. Forskellen kan synes hårfin, men er synlig for den socialarbejder, der har ”integriteten” i orden. ”At håndtere situationer hvor man tilrettelægger reelle forhandlinger, der set fra omsorgspersonens vinkel har som udgangspunkt, at den anden person gerne skulle 66
En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg ende med at gøre noget, som han ellers ikke ville gøre, kræver ikke kun opfindsomhed, men også anerkendelse af den anden og en stor personlig integritet.” (Rothuizen, Jan Jaap og Helle Krogh Hansen, ?, s. 12). Som udgangspunkt skelnes mellem på den ene side den naturlige eller reelle forhandlingssituation, hvor frie personers selvbestemmelse (viljer) bøjes naturligt i forhold til hinanden og på den anden den virtuelle forhandlingssituation, hvor den ene part (den professionelle) så at sige bringer den andens ”selvbestemmelse” til udfoldelse. Går man imidlertid bag om denne skelnen, det er socialpædagogikkens påstand, vil man se, at ”reelle forhandlinger” også kan være arrangerede eller tilrettelagte forhandlinger. Hverdagen, også den hverdag der findes udenfor demensomsorgen, er præget af forførelse: Man gør noget man måske egentlig ikke er interesseret i en situation, hvor man gerne vil være med. Også hverdagen udenfor demensomsorgen er præget af mangel på psykisk afstemte ”aftaler”: Man giver afkald på psykisk afstemt handling og det fungerer og er acceptabelt, fordi det sker i en forståelse af den andens interesser og med et gensidigt ”interesseregnskab” for øje. Den forstærkning af asymmetrien som opnås ved at skabe en analogi til almindeligt forekommende hverdagssituationer, vil vi kalde for den pragmatisk legitimerende forstærkning. Dog, bare fordi forførelse er almindelig og i en eller anden grad acceptabel, er det nok ikke helt tilstrækkeligt til at legitimere den i demensomsorgsarbejdet. Vi må huske at grænsen til manipulation er hårfin…. 3.3.3 Ideologisk forstærkning Skal det sikres, at den professionelle holder sig på den rigtige side af grænsen mellem manipulation og forførelse, er der brug for en ideologisk forstærkning, der kan tydeliggøre grænsen for den professionelle og forsyne hende med de begrundelser, der kan fungere, når der sås tvivl om, hvad der foregår. En ideologisk position en position, hvor det ikke længere er muligt at tematisere enheden i en skelnen. Man er nødt til at vælge side. Flere eksempler kan fremdrages på ideologiske forskelle, hvor man tvinges ind i en vægtning. Således for eksempel forskellen mellem stat og fællesskab. Eller individ og kollektiv... 67
Page 1:
En sociologisk refleksion over soci
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23: En sociologisk refleksion over soci
Page 106: En sociologisk refleksion over soci
show all

En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?