En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg
med en barndomstilstand. Når man kommer udover disse tilstandsanalogier 9, som når
man sammenligner en dement persons adfærd med adfærden hos en femårig, har
man bedre mulighed for at relativere eller perspektivere sygdommens betydning for
livshistorien.
Et fokus på den demente som bærer af en livshistorie hænger godt sammen med
personbegrebet og sammenhængen kan styrke ”den naturlige indstilling” i
kommunikationen med den demente. Denne indstilling har, som det vil være fremgået,
at gøre med den umiddelbare flow i kommunikationen.
Livshistoriebegrebet kan imidlertid også have en mere analytisk funktion i forhold til
demensomsorgsarbejdet. Med ”analytisk” menes i denne sammenhæng en mere
tidskrævende og refleksivt reparerende funktion, der altså ikke nødvendigvis letter
kommunikationen med den demente i det øjeblik, hvor den forløber, men snarere
muliggør en tolkning, der på sigt – efter en refleksionspause - kan lette genoptagelsen
af en afbrudt kommunikation. Det tolkningsarbejde, vi taler om, er naturligvis afhængig
af viden om den dementes livshistorie og kan denne ikke løbende tilvejebringes i
kommunikationen, kræver det kommunikationens sekventialisering med henblik på
9 Sådanne tilstandsanalogier findes i demenslitteraturen: ”Man kan forestille sig en dement, der ikke vil
vaskes. Personen trækker i tøjet hver morgen uden at vaske sig, eller sover og går i det samme tøj døgnet
rundt. Man kan sammenligne ham med en 5-årig. Man kan lade det gå tre-fire dage, mens man forsøger at
overtale den demente. I en institution er det ikke nødvendigt, at al hygiejne foregår om morgenen. Hvis
man ved, at den demente altid er i bedst humør omaftenen, bør man udnytte denne mulighed. Hvis han
stadig nægter, så må man foranstalte, at han vaskes og får skiftet tøj af hensyn til ham selv,
medbeboere/patienter og pårørende.” (Ahlgreen,?, s. 28).
Analogisering af den dementes tilstand med en barndomstilstand forekommer dog ikke ofte i
socialpædagogiske sammenhænge. Og i særdeleshed ikke i det materiale, der er indsamlet i forbindelse
med nærværende undersøgelse. Men det hænder, hvad følgende eksempel, viser:
””Cigaret” må tolkes ligesom ”skrål” fra en baby. Manden er ikke så afhængig af cigaretter, som det kan se
ud (personalet bekræfter, at han somme tider bare brækker en modtaget cigaret over i to dele). Men
manden er helt afhængig af, at personalet kan tolke det rigtigt, siger konsulenten.
Ligesom man somme tider – med henblik på hjælp – udforsker en persons søvnmønster, kunne man
udforske mandens ”cigaretmønster”. Hvornår aftager hhv tiltager hans spørgsmål om og fokusering på
cigaretter? En sådan afklaring kan iflg konsulent evt. give informationer, der kan bruges til en tolkning af
mandens adfærd” (bilag 0).
54