En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg tiltagene, der også omfatter regelmæssig massage af en massør fra byen. Der skal dog stadigvæk to plejere til at pleje manden. Han er stor og stiv og selvom hans modstand er aftagende, er den der stadigvæk. Plejen giver udtryk for, at den mand, manden er i dag, ikke er manden i sin ”natur”. Tidligere var han en glad mand. På spørgsmål fra mig om, om det ikke altid har været nødvendigt at mobilisere en vis kreativitet i arbejdet med en person som den omhandlede, kom der gang i refleksionerne. Nogle plejere er af den opfattelse, at de tiltag man forsøger sig med i dag – med blandt andet sansestimulation – er af en anden art, end man tidligere har brugt, hvor det handlede om ”god kærlig pleje”. Nogle er af den opfattelse, at det der adskiller tiden efter SPIDO fra tiden før er den systematiske måde at arbejde med tingene. SPIDO har givet anledning til, at der er udarbejdet en model for en handleplan med nogle fortrykte punkter til udfyldning i hvert enkelt tilfælde. Et punkt vedrører vurderingen af, om der er behov for en kontakt-ø. Andre mener, at der altid er blevet arbejdet med pædagogiske tiltag – ”men nu kan vi sætte nogle ord på”. Handleplanerne bliver lavet, hvad enten der er truffet afgørelse om brug af magt eller ej. En medarbejder giver udtryk for, at det hele er en gang skuespil. Laver man noget skuespil – gang i den – så går det hele. En tredje fremlæggelse handler om en dame, som blev flyttet til plejehjemmets demensafsnit med magt; hun boede før et andet sted i kommunen, hvor man ikke længere kunne magte hende; hun stak hele tiden af, hun skældte ud og var aggressiv. Den tidligere bopæl lå tæt på det hjem, der havde været kvindens det meste af hendes liv (familien/manden kan ikke ”rumme hende” længere), og det var – kom det frem – nok en af grundene til at det havde været svært at holde på hende. Kvindes liv har iflg. plejepersonalet ikke været let. Uægte barn. Opvokset hos bedsteforældrene, mens moderen levede sit liv i storbyen. Drillet i skolen. Kvindens tilfælde bliver af personalet brugt til at illustrere vigtigheden af at kende personens livshistorie for at kunne sætte sig ind i (i dette tilfælde:) hendes reaktioner. Man skal ikke sidde i en gruppe tæt ved hende og snakke, for så oplever hun, at der snakkes om hende. Kvinden var i dag mindre udskældende og aggressiv. Hun vil af og til hjem, men pakker ikke så tit som førhen – og så går en medarbejder fra plejen en tur med hende. Hun har fået et større værelse på det nye plejehjem, men ellers viste det sig, at det faktisk var vanskeligt for 92
En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg plejen at konkretisere eller udpege de forandringer i kvindens situation (også med henblik på SPIDO), som de turde tro på kunne have haft en effekt på kvinden. En fjerde fremlæggelse handler om en mand. ”Vi tror ikke han forstår ret meget af det vi siger, og det kan være svært at sige hvad det er han oplever.” Manden kan være aggressiv, han kan på et spørgsmål svare: ”Ikke på vilkår”, hvorefter han føjer plejeren, lader sig føre derhen hvor han ønskes ført. En plejer/kontaktpersonen har bemærket, at manden kan lide at følge trafikken uden for vinduet med øjnene. Plejen har sat den målsætning for manden, at han skal føle sig mere tilpas, han skal føle sig mere tryg. Manden kan ikke sidde sammen med andre, når han spiser, for så bliver han distraheret. Manden er ”ikke vild med at få børstet tænder”, men holder man hans hænder fast (uden at klemme hårdt), går det. I den seneste tid har personalet kun skullet holde ham ganske let. Personalet føler ikke i disse situationer, at der bruges magt. Alligevel er der truffet afgørelse om at anvende magt. Den blev truffet samtidig med afgørelsen om at flytte ham fra hjemmet, hvor hustruen og datteren ikke længere kunne magte ham – og hvor han til tider var voldelig. Datteren og hustruen har givet tydeligt udtryk for deres forventninger i forhold til pleje. Omsorgen forventes givet regelmæssigt, om nødvendigt så med magt. Overfor dette noget bastante krav måtte plejen melde fra. Den femte fremlæggelse handler om en kvinde, der vandrer rundt og leder efter sin mor. Hun vil hjem til sit barndomshjem. Også i forbindelse med denne fremlæggelse bliver der talt om kontaktøer, ligesom det er tilfældet i forbindelse med de foregående. Men denne gang tager vi en lidt længere snak om disse magiske øer. Kontaktøen blev indledningsvis karakteriseret som en en-til-en-kontakt. Jeg spørger om morgenvækningen er en sådan kontakt, og får svaret, at det kan det være, men at det ikke nødvendigvis er en kontaktø, selvom der kun er to til stede. Kontaktøen må adskilles fra den almindelige praktiske bistand, det er en ”aktivitet”, en fordybet koncentreret kontakt. Plejerne kan godt lide at tale om mulighederne i kontaktøen – og der kommer mange vinkler ind fra mange kanter. ”En kontaktø er en mulighed for at validere borgerens synspunkter eller opfattelser”, ”en kontaktø er en mulighed for at vise anerkendelse til borgeren”, ”en kontaktø er en professionel samværsform, en måde at værdisætte noget der ellers ligner almindeligt samvær”, ”en kontaktø virker forebyggende, man kan undgå at give en del beroligende medicin”. En sammenligner kontaktøen med situationen mellem Robinson Cruse og Fredag. 93
Page 1:
En sociologisk refleksion over soci
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49: En sociologisk refleksion over soci
Page 106: En sociologisk refleksion over soci
show all

En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?