En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen
En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen
En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>En</strong> <strong>sociologisk</strong> <strong>refleksion</strong> <strong>over</strong> socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg<br />
spørgsmål om at få øje på reaktionerne og at værdsætte dem” ((Borresen, Krogh<br />
Hansen og Trangbæk , 2004, s. 38 f).<br />
På grund af de omtalte uundgåelige forstyrrelser i kommunikationens naturlige flow,<br />
forstyrrelser der ikke kan <strong>over</strong>vindes på sædvanlig vis, kommer socialpædagogikken til<br />
at udfolde et paradoks i forhold til kommunikationens tidsdimension. På den ene side<br />
er socialpædagogikkens primære indstilling af opmærksomheden på<br />
kommunikationens nu og her, på det spillende nærvær og betydningen af at ”være i<br />
det” og ”rumme hinanden”, på afsøgningen af forståelse i den intense tilstedeværelse, i<br />
den fælles perceptionskontekst som nu og her er den gældende. På den anden side<br />
må den indstille sig på sandsynlige kommunikationsnedbrud og på muligheden for<br />
forebyggelse heraf gennem opdelingen af det kvalificerede samvær i sekvenser af<br />
passende varighed (det kan være svært bare at turde ”være i det”, turde være til stede)<br />
og gennem forberedelse, fx ved at udbygge kendskabet til den dementes livshistorie<br />
gennem udnyttelse af alternative kilder.<br />
Det er ikke karakteristisk, når det hjemlige og samværet i hjemmet understreges eller<br />
betegnes, at fremhæve behovet for pauser i samværet af hensyn til muligheden for at<br />
opnå forståelse for hinanden. Når behovet for pauser alligevel fremhæves, også i de<br />
hjemlige sammenhænge, er det af andre grunde. I det ”hjemliggjorte” hjem, altså den<br />
sociale boform, er det imidlertid oplagt, at personalet må have tid til <strong>refleksion</strong> og<br />
analyse og det gælder måske særligt i de tilfælde, hvor beboerne er krævende på en<br />
lidt utilgængelig måde (det mindste sproglige og kropslige signal er væsentligt, men<br />
måske ikke umiddelbart forståeligt, hvorfor det omhyggeligt må dechifreres og<br />
afkodes 10 ). Et socialpædagogisk svar på, hvorledes naturligt samvær kan doseres i<br />
realistiske sekvenser, er kontaktøen 11 som en vigtig relationsopbyggende og -<br />
vedligeholdende aktivitet i den individuelt tilpassede socialpædagogiske handleplan.<br />
”<strong>En</strong> kontaktø er en kontaktfremmende aktivitet, der omfatter flere daglige<br />
korttidskontakter mellem en medarbejder og en person. Det er et koncentreret, fastlagt<br />
10 Det er ikke usædvanligt at italesætte socialt arbejde som afkodningsarbejde. Hos Per Revstedt finder vi<br />
forestillingen om, at socialarbejderen skal forløse den (tilsyneladende) asociale person ved at frigøre hans<br />
indre kerne. Asocialiteten er på det manifeste, det vil sige <strong>over</strong>fladiske, niveau. Herunder gemmer sig en<br />
social kerne (på det latente niveau). Arbejdet med at forløse den latente kerne og bringe den sande<br />
menneskelighed, der er ufordærvet af samfundsmæssigt tryk og vold og vanskelige livsbetingelser, til fri<br />
udfoldelse er et rebus arbejde, hvor socialarbejderen må finde den nøgle, der kan afkode den nødstedtes<br />
skjulte budskab.<br />
11 Kontaktøen bliver behandlet yderligere i et senere afsnit (afsnit 0).<br />
60