En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg
spørgsmål om at få øje på reaktionerne og at værdsætte dem” ((Borresen, Krogh
Hansen og Trangbæk , 2004, s. 38 f).
På grund af de omtalte uundgåelige forstyrrelser i kommunikationens naturlige flow,
forstyrrelser der ikke kan overvindes på sædvanlig vis, kommer socialpædagogikken til
at udfolde et paradoks i forhold til kommunikationens tidsdimension. På den ene side
er socialpædagogikkens primære indstilling af opmærksomheden på
kommunikationens nu og her, på det spillende nærvær og betydningen af at ”være i
det” og ”rumme hinanden”, på afsøgningen af forståelse i den intense tilstedeværelse, i
den fælles perceptionskontekst som nu og her er den gældende. På den anden side
må den indstille sig på sandsynlige kommunikationsnedbrud og på muligheden for
forebyggelse heraf gennem opdelingen af det kvalificerede samvær i sekvenser af
passende varighed (det kan være svært bare at turde ”være i det”, turde være til stede)
og gennem forberedelse, fx ved at udbygge kendskabet til den dementes livshistorie
gennem udnyttelse af alternative kilder.
Det er ikke karakteristisk, når det hjemlige og samværet i hjemmet understreges eller
betegnes, at fremhæve behovet for pauser i samværet af hensyn til muligheden for at
opnå forståelse for hinanden. Når behovet for pauser alligevel fremhæves, også i de
hjemlige sammenhænge, er det af andre grunde. I det ”hjemliggjorte” hjem, altså den
sociale boform, er det imidlertid oplagt, at personalet må have tid til refleksion og
analyse og det gælder måske særligt i de tilfælde, hvor beboerne er krævende på en
lidt utilgængelig måde (det mindste sproglige og kropslige signal er væsentligt, men
måske ikke umiddelbart forståeligt, hvorfor det omhyggeligt må dechifreres og
afkodes 10 ). Et socialpædagogisk svar på, hvorledes naturligt samvær kan doseres i
realistiske sekvenser, er kontaktøen 11 som en vigtig relationsopbyggende og -
vedligeholdende aktivitet i den individuelt tilpassede socialpædagogiske handleplan.
”En kontaktø er en kontaktfremmende aktivitet, der omfatter flere daglige
korttidskontakter mellem en medarbejder og en person. Det er et koncentreret, fastlagt
10 Det er ikke usædvanligt at italesætte socialt arbejde som afkodningsarbejde. Hos Per Revstedt finder vi
forestillingen om, at socialarbejderen skal forløse den (tilsyneladende) asociale person ved at frigøre hans
indre kerne. Asocialiteten er på det manifeste, det vil sige overfladiske, niveau. Herunder gemmer sig en
social kerne (på det latente niveau). Arbejdet med at forløse den latente kerne og bringe den sande
menneskelighed, der er ufordærvet af samfundsmæssigt tryk og vold og vanskelige livsbetingelser, til fri
udfoldelse er et rebus arbejde, hvor socialarbejderen må finde den nøgle, der kan afkode den nødstedtes
skjulte budskab.
11 Kontaktøen bliver behandlet yderligere i et senere afsnit (afsnit 0).
60