En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg Næste punkt vedrører en beboer, som muligvis ikke spiser nok. Det bemærkes, at uro påvirker beboeren, der simpelthen har svært ved at rumme mange mennesker i spisesituationen. En stiller spørgsmålstegn ved, om kvinden får for lidt at spise. Hun er jo ikke ligefrem undervægtig. Sygeplejersken bemærker hertil, at underernæring ikke nødvendigvis fører til undervægt. Man vil fremover forsøge at skabe mere ro omkring beboeren, så hun kan få spist noget mere. Tredje punkt. En sosu mener, at en beboer, som hun er kontaktperson for, er mere selvhjulpen, end hun gør sig til/eller personalet hidtil har gjort hende til. Fysioterapeuten lover at se nærmere på dette. Med lidt træning skulle den pågældende selv kunne klare toiletbesøg. Fjerde punkt. En mandlig beboer får tit og mange sår på siddefladen. På sidste møde besluttedes det, at han skulle have mere ophold i sengen og mindre i stolen. Både af hensyn til psyken og sårene. Femte punkt er et orienteringspunkt om Kvisten. Det viser sig, at ikke alle føler sig lige godt orienteret om dette projekt, som er blevet udsat pga forskellige praktiske vanskeligheder. I hvert fald tre af de tilstedeværende er direkte involveret i projektet. Men særligt en pædagogisk uddannet medarbejder føler sig ikke taget med på råd. Der udspinder sig en diskussion med udgangspunkt i en skelnen mellem ro og aktivitet. På den ene side er en del af formålet med Kvisten at skabe en ro omkring nogle dybt forstyrrede demente, som de ikke kan finde i den dagligdag, der for øjeblikket hersker på lokalcentret. På den anden side er det vanskeligt at forestille sig, at en del af disse demente vil kunne fastholdes på kvisten uden aktiviteter og afledning. Men hvilke aktiviteter kan tjene dette formål? Sjette punkt handler om organiseringen af teams omkring den enkelte beboer – i stedet for kontaktpersonordningen, der har vist sig sårbar. Syvende punkt handler om plejeplaner. Tilsynet har været på besøg og fundet at de udarbejdede plejeplaner havde et for ringe detaljeringsniveau. Plejeplaner skal indeholde detaljerede angivelser af hvad der skal siges og gøres, fx i forbindelse med morgenvækningen. Hvornår foretrækker beboeren at stå op? Skal gardinerne trækkes fra med det samme eller først senere? Osv. Der er udarbejdet en vejledning til at støtte 88
En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg arbejdet med forbedrede planer. Det er tydeligt, at arbejdet med planerne ikke er alle plejepersonalernes livret. Med dette møde sluttede mit besøg. Kun en lille efterfølgende snak blev det til. Jeg tog afsked med min vært, idet jeg bad hende hilse alle og takke for deres imødekommenhed. 6.2 Deltagelse i handleplansmøde Ref. af 13.03. Jeg møder på plejehjemmet i god tid. Ligesom mange andre plejehjem eller boformer virker også dette hjem en smule labyrintisk med mange og lange gange, døre og skillevægge. De fleste døre åbnes enten automatisk, når man nærmer sig eller ved at trykke på en knap på væggen. Mødet foregår i et mødelokale på hjemmets demensafsnit. I mødet deltager en demenskoordinator, en ledende sygeplejerske, en ledende medarbejder i plejen og cirka otte SOSU assistenter, der alle har været på SPIDO kursus og har hver deres ”projekter” i form af handleplaner i forhold til enkelte plejekrævende borgere på hjemmet. Mødet indledes med, at der småsnakkes og deles bilag ud (de omtalte handleplaner) og en dagsorden, hvoraf fremgår at det vigtigste punkt er medarbejdernes fremlæggelser af deres handleplaner. Jeg får senere at vide, at dagen har været ventet med spænding, da den – af en eller anden grund – har fået karakter af en dag, hvor der gøres status; en dag hvor den enkelte medarbejder forventes at vise, hvor langt hun er nået med SPIDO, hvor dygtig hun er til at inddrage socialpædagogiske overvejelser i sit arbejde i plejen af demente. Jeg fik hurtig en fornemmelse af, at man forventede af mig, at jeg gav udtryk for, hvordan jeg vurderede de problemstillinger der blev fremlagt og den indsats, man satte 89
Page 1:
En sociologisk refleksion over soci
Page 5:
Page 8 and 9:
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45: En sociologisk refleksion over soci
Page 106: En sociologisk refleksion over soci
show all

En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?