En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg der udelukkende gælder på de psykiatriske sygehuse. De formelle regler har dog ikke kunnet forhindre brugen af skjult medicinering på de sociale kommunale plejehjem og boformer, hvilket er blevet kritiseret gentagne gange i samme periode.. I dag, hvor området er tættere lovreguleret og institutionsbegrebet ophævet, er det sikkert, at der på det sociale område ikke kan opereres med de ovennævnte mere tvivlsomme samtykkekonstruktioner. Et stiltiende samtykke kan accepteres, men det må bygge på, at der er en grad af psykisk dækning for det. Det, at omsorgspligten er blevet præciseret i loven (lov om social service § 82), betyder, at der fortsat skal ydes hjælp, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte, men området for at yde hjælp uden samtykke efter denne bestemmelse må være snævert. Det forhold, at den gældende magtdefinition omfatter passivitetstilfældene, maner til stor forsigtighed, når man bevæger sig på dette terræn. Tvang kan der naturligvis ikke være tale om at udøve efter denne bestemmelse. Udfordringen for demensomsorgen kan siges at bestå i på den ene side at fremme og understrege selvbestemmelsesretten for at undgå magtanvendelse, på den anden side at være opmærksom på og - om nødvendigt – udnytte muligheden for at begrænse den enkeltes selvbestemmelsesret for at undgå omsorgssvigt. Udfordringen kan med andre ord formuleres lidt forskelligt, alt efter om man betoner selvbestemmelsesretten, som man gør i dag, eller omsorgsforpligtelsen. Vægtlægger man omsorgen kan udfordringen lyde: At yde forsvarlig pleje og omsorg, om nødvendigt ved brug af magt, og samtidig, så vidt det er muligt, respektere den enkeltes selvbestemmelsesret (hellere magtanvendelse en gang for meget, end at risikere at begå omsorgssvigt). Og med omvendt vægtlægning, den vægtlægning der i dag synes at være den anerkendte. At respektere den enkelte selvbestemmelsesret og skabe maksimale muligheder for udfoldelse af denne, samtidig med at det sikres, at der, så vidt muligt, ikke begås omsorgssvigt (hellere undlade omsorg med magt engang for meget, end en gang for lidt). Skal området for selvbestemmelsesretten udstrækkes maksimalt, må det ske under henvisning til hensynet til individet. Skal området for selvbestemmelsesretten omvendt 30
En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg begrænses, må det ligeledes – altovervejende - begrundes med hensyntagen til individet. På behandlingsområdet, hvor der kan kalkuleres med en egentlig bedring af tilstanden, hvis de rette helbredende eller socialiserende foranstaltninger iværksættes, kan den ovennævnte modsætning opløses ved at skelne mellem personen nu og personen senere. En aktuel begrænsning i individets selvbestemmelse kan begrundes med muligheden for at samme individ på et senere tidspunkt kan udøve en højere grad af selvbestemmelse. Denne mulighed for at opløse problemet er ikke oplagt på demensomsorgsområdet, hvor man i stedet må arbejde med andre opløsningsmåder. Det er her oplagt at nævne den ved lov indførte mulighed for, at en borger, som endnu har sin habilitet i behold, opretter plejetestamente, hvorved han forlænger sin nuværende selvbestemmelsesret ind i en fremtid, han forestiller sig at kunne overskue….. 2.2.2 Magt som socialpædagogisk anledning Efter denne mere beskrivende gennemgang af nogle udviklingstendenser på demensområdet, vil vi gå nærmere ind i spørgsmålet om, hvorledes socialpædagogikken bruger disse som anledning til at skabe sig sin egen plads i omsorgsindsatsen på demensområdet. Når magtanvendelsesproblematikken er blevet kaldt socialpædagogikkens indgang til demensområdet, kan vi ud fra det foregående skelne mellem to begrundelser herfor. Den ene er negativ, den anden positiv. Starter vi med den første, hæfter vi os ved magtanvendelse som noget, der bør udgås med henblik på at beskytte den enkeltes integritet og selvbestemmelse. Socialpædagogikken kommer her ind i billedet som en mulig og i hvert fald – som vi har set - obligatorisk foranstaltning til forebyggelse af (behovet for) magtanvendelse. Men der er også en mere positiv formulering: Et vigtigt formål med indsatsen på demensområdet er at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion, udviklingsmuligheder og livsudfoldelse. Denne formulering trækker på vendinger i serviceloven og i det foregående er det blandt andet blevet fremhævet, at socialpædagogikken ser sin egen rolle i det at fremme virkeliggørelsen af den enkeltes potentialer i en social kontekst. En vigtig vej til en sådan 31
Page 1: En sociologisk refleksion over soci
Page 5: En sociologisk refleksion over soci
Page 8 and 9: En sociologisk refleksion over soci
Page 86 and 87:
En sociologisk refleksion over soci
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106:
show all

En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?