En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg Som afsøger af sociale rum (i virkeligheden pædagogikkens egne rum, thi den kan ikke operere uden for sin egen systemgrænse) scanner socialpædagogikken områder for passende balancer mellem ressourcer og mangel på ressourcer. En passende ressourcebalance er en balance, der på den ene side kan vise et læringsbehov, et behov for øget kompleksitet eller fleksibilitet og på den anden side ressourcer, der lover et godt udgangspunkt for videre udvikling. Socialpædagogikken fik først fodfæste indenfor området med true(n)de og marginaliserede børn (børneforsorgsområdet). Siden er åndssvageforsorg og socialindsats i forhold til psykisk syge kommet til. Men først i de allerseneste år er demensområdet kommet til. Vi har i det foregående vist, hvorledes socialpædagogikken har kunnet benytte sig af socialpolitiske og – retlige udviklingstendenser og af en øget psykologisk-psykiatrisk viden på området til at skabe plads til et nyt perspektiv i demensomsorgsindsatsen. Vi skal i det følgende se, hvorledes socialpædagogikken folder dette perspektiv ud i en praksis, hvor det som udgangspunkt anses for usandsynligt at etablere en meningsfuld kommunikation med en svært dement (”afsindig”). 44
En sociologisk refleksion over socialpædagogikkens muligheder i demensomsorg 3. Socialpædagogikken som et særligt og konstruktivt meningsperspektiv Vi har flere gange i det foregående beskæftiget os med socialpædagogikken som et særligt meningsperspektiv ved siden af andre, herunder et retligt, et socialpolitisk, et medicinsk. Hvor vi hidtil har set mest på socialpædagogikkens dekonstruktive kvaliteter, idet fokus har været på dens forsøg på at skabe åbninger på et felt, der har været domineret af et sundhedsmæssigt-medicinsk paradigme, vil vi nu vende os mod socialpædagogikkens mere konstruktive side, som kun antydningsvist er demonstreret. Hvis socialpædagogikken skal skabe mere kommunikation og mindre ”adfærd” i demensindsatsen, hvis den skal skabe og vedligeholde dementes relevans som selvstændige adressater for kommunikation, hvis den skal fremme den enkelte dementes samfundsmæssige muligheder eller bidrage til realiseringen af hans medborgerskab og skabe accept af hensigtsmæssige normer for hygiejne mv. og dermed også af hjælpeforanstaltninger i form af for eksempel personlige hygiejnetiltag, kræver det mobilisering af pædagogiske midler i bred forstand og roller, der – selvom man gerne taler om ”ligeværdighed” – må hvile stærkt på en kraftig asymmetri i den professionelles relation til den demente. I ”Socialpædagogik og Demens” (2004), nærværende analyses vigtigste skriftlige kilde, defineres pædagogikken med henvisning til Den store danske Encyklopædi som læren om den teori og praksis, der omhandler mål, midler, sammenhænge og forhindringer i relation til udviklingen af værdier, viden og kunnen hos den enkelte. Det betones dernæst, at den socialpædagogiske gren af pædagogikken har med udvikling af det enkelte menneske at gøre, og altså ikke primært med vidensformidling 3 . (Social)pædagogikken fremstiller sig selv som et selvstændigt system, hvad der også har været forudsat i fremstillingen indtil nu. Dog, ringe uddifferentieret forekommer den 3 Det sidstnævnte område er didaktikkens område. Et særligt område indenfor undervisning og formidling er specialpædagogikken, der beskæftiger sig med undervisningen af personer med særlige læringsvanskeligheder. 45
Page 1: En sociologisk refleksion over soci
Page 5: En sociologisk refleksion over soci
Page 8 and 9: En sociologisk refleksion over soci
Page 100 and 101:
En sociologisk refleksion over soci
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106:
show all

En sociologisk refleksion over ... - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?